Skattepligt af ejendomsavance ved salg af forældrekøbslejlighed efter kort ejerperiode

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens ejerperiode startede ved tinglysningen den 8. juni 2018, da der ikke var fremlagt dokumentation for en tidligere bindende aftale. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at lejligheden reelt havde tjent som bolig for ham eller hans husstand i ejerperioden (fra 8. juni 2018 til 14. september 2018). Retten lagde vægt på, at klageren kort efter erhvervelsen indledte salgsbestræbelser, og at materialet fra bankmødet den 10. august 2018 allerede indeholdt en forventet avance og den præcise købspris for den ejendom, klageren og hans samlever senere erhvervede. Dette indikerede, at klageren ikke havde til hensigt, at lejligheden skulle tjene som reel bolig. Det blev anset for irrelevant, at banken havde kontaktet klageren, eller at forældrene havde et fremført tab. Landsskatteretten fandt, at den af repræsentanten anførte praksis ikke var sammenlignelig med nærværende sag, men fandt derimod, at sagen var sammenlignelig med SKM2025.100.BR, hvor en lignende situation med kort ejerperiode og overdragelse mellem nærtstående førte til skattepligt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren er skattepligtig af en ejendomsavance på 1.252.215 kr. ved salget af lejligheden. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at lejligheden reelt havde tjent som bolig for ham eller hans husstand i ejerperioden, og at de fremlagte oplysninger indikerede en hensigt om videresalg allerede ved erhvervelsen.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

I slutningen af 2018 indgik klageren en mundtlig aftale med sine forældre om køb af lejligheden. En skriftlig købsaftale blev underskrevet af klageren den 1. januar 2019, med overtagelse samme dato. Faderens underskrift var udateret. Klageren blev tinglyst som ejer den 27. februar 2019. En rådgiver fra [finans2] bekræftede, at drøftelser om salg til klageren fandt sted i efteråret 2018, men at det først blev "meget konkret i starten af 2019".

Klageren oplyste, at hun og hendes tidligere kæreste genoptog forholdet i december 2018, og han flyttede tilbage til lejligheden den 28. februar 2019. Kort tid efter, i slutningen af april 2019, besluttede parret at sælge lejligheden, da den føltes for lille, og kæresten ikke følte sig tilpas i den. En formidlingsaftale med en ejendomsmægler blev underskrevet den 1. maj 2019, og lejligheden blev solgt den 7. juni 2019 for 2.798.000 kr.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren købte lejligheden ved bindende aftale den 27. februar 2019 (ud fra tinglysningsdatoen), og at salgsbestræbelserne blev indledt meget kort tid herefter (før 19. april 2019). Dette indikerede, at det ikke havde været klagerens hensigt, at lejligheden skulle tjene som varig bolig. Skattestyrelsen opgjorde den skattepligtige fortjeneste som følger:

Klagerens repræsentant påstod, at fortjenesten var skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Repræsentanten argumenterede for, at bedømmelsen af bebølseskravet er objektiv, og at klageren havde boet i lejligheden siden 2013, ikke havde anden bolig til rådighed, og at købet i januar 2019 var med henblik på varig bolig. Salget skyldtes udelukkende uforudsete personlige forhold, der opstod efter kærestens tilbageflytning i februar 2019. Repræsentanten henviste til, at loven ikke angiver en minimumsperiode for bebølse, og at subjektive hensigter blev forladt med indførelsen af ejendomsavancebeskatningsloven i 1982. Der blev henvist til praksis, herunder SKM2003.285 og SKM2023.572.ØLR.

Lovforslag om genindførelse af PVC-folieafgift, forhøjelse af spilafgift og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb