Pressenævnet frifinder JydskeVestkysten i sag om dækning af arbejdsmiljø og ledelseskrise

Sagen udspringer af to artikler bragt af JydskeVestkysten i januar 2025, som omhandlede en arbejdspladsvurdering (APV) hos en større uddannelsesinstitution. Artiklerne fokuserede på en udtalt mistillid til institutionens topledelse samt forekomst af mobning og chikane blandt de ansatte. Rapporten viste blandt andet, at kun 31 % af medarbejderne mente, at direktionen fremmede en kultur præget af samarbejde og respekt.

Uddannelsesinstitutionen klagede over dækningen og anførte, at mediet havde tilsidesat god presseskik på flere punkter:

• Skæv vinkling: Klager mente, at mediet fokuserede ensidigt på de negative aspekter af APV'en, mens det faktum, at over 80 % af de ansatte generelt var tilfredse med deres job, blev nedprioriteret.
• Citatformidling: Rektoren mente, at hans skriftlige svar var blevet redigeret og forkortet loyalt, så vigtige nuancer om de økonomiske nødvendigheder bag ledelsens beslutninger gik tabt.
• Kildevalg: Institutionen kritiserede, at mediet primært brugte kritiske kilder og ignorerede tillidsrepræsentanter, der havde et mere positivt billede af arbejdsmiljøet.
• Afvisning af genmæle: Da institutionen efterfølgende anmodede om at få bragt et genmæle for at korrigere det, de anså for et ensidigt billede, afviste JydskeVestkysten dette.

Mediet forsvarede sin dækning med henvisning til redaktørens ret til at redigere og prioritere nyhedskriterier. De argumenterede for, at mistillid til ledelsen i en offentlig institution har højere nyhedsværdi end generel trivsel, og at rektoren var blevet forelagt kritikken og havde fået sine væsentligste svar med i artiklerne.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten og gav mediet medhold i afvisningen af genmæle.

Vurdering af god presseskik

Nævnet lagde vægt på, at det falder inden for redaktørens redigeringsret at udvælge kilder og vinkle en historie, så længe de faktiske oplysninger er korrekte. Selvom dækningen var meget kritisk, vurderede nævnet, at:

• Institutionen og rektoren var kommet til orde i tilstrækkeligt omfang til at besvare de centrale dele af kritikken.
• Mediets sammenfattende vurdering af, at rektoren 'ikke ville påtage sig et ansvar', var en journalistisk vurdering, som der var tilstrækkelig dækning for i de afgivne svar.
• Redigeringen af de skriftlige citater ikke ændrede rektorens overordnede budskab væsentligt.

Afvisning af genmæle

Vedrørende spørgsmålet om genmæle i henhold til fandt nævnet, at den fremsendte tekst primært indeholdt vurderinger, kommentarer og debatindlæg fremfor korrektioner af specifikke faktiske fejl. Da et genmæle ifølge skal være begrænset til nødvendige faktiske oplysninger, var mediet berettiget til at afvise optagelsen.