Udelukkelse af familieydelser til arbejdstagere fra tredjelande baseret på børns ulovlige indrejse strider mod EU's ligebehandlingsprincip

Sagen omhandlede en præjudiciel anmodning fra en fransk appeldomstol vedrørende fortolkningen af artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/98/EU (Direktivet om kombineret tilladelse), som sikrer ligebehandling for arbejdstagere fra tredjelande med lovligt ophold.

TX, en armensk statsborger med lovligt ophold og arbejdstilladelse i Frankrig, søgte om familieydelser. Det franske familieydelseskontor (CAF) nægtede at medregne to af hans mindreårige børn, der var født i udlandet, i beregningen af ydelserne. Afslaget var baseret på fransk lovgivning (Code de la sécurité sociale, artikel L. 512-2), der stiller en yderligere betingelse for tredjelandsstatsborgere: nemlig at børnene, som ydelsen søges for, skal dokumentere lovlig indrejse på nationalt territorium, typisk via familiesammenføring.

Denne betingelse gjaldt ikke for franske statsborgere eller statsborgere fra andre EU/EØS-lande, og hovedspørgsmålet for Domstolen var derfor, om denne nationale regel udgjorde en ulovlig forskelsbehandling i strid med direktiv 2011/98.

Domstolen fastslog, at artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/98 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter retten til sociale sikringsydelser for en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af en kombineret tilladelse, betinges af, at de pågældende børn, der er født i et tredjeland, kan dokumentere lovlig indrejse på medlemsstatens område.

Begrundelse for ligebehandling

Domstolen mindede om, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og arbejdstilladelse, som TX, har ret til ligebehandling med nationale statsborgere, hvad angår sociale sikringsgrene (herunder familieydelser, jf. forordning nr. 883/2004).

• Den franske lovgivning behandler tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af direktivet, mindre gunstigt end nationale statsborgere ved at pålægge dem en ekstra byrde (dokumentation for børnenes lovlige indrejse) for at opnå en ydelse, der er knyttet til arbejdstagerens forsørgerpligt.

Udtømmende undtagelser

Direktiv 2011/98 lister udtømmende de situationer, hvor medlemsstaterne kan begrænse retten til ligebehandling (artikel 12, stk. 2). Domstolen understregede, at den i hovedsagen omhandlede betingelse om børns lovlige indrejse ikke er nævnt blandt disse tilladte undtagelser. Derfor udgør den nationale regel i sig selv en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Domstolen afviste desuden argumenter, der byggede på direktivets betragtninger (20 og 24) – som henviser til familiesammenføring – idet præamblen til en EU-retsakt ikke er retligt bindende og ikke kan fravige en bestemmelses klare ordlyd.