Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Frankrig
Generaladvokat
Jarukaitis
Sagen omhandlede en præjudiciel anmodning fra en fransk appeldomstol vedrørende fortolkningen af artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/98/EU (Direktivet om kombineret tilladelse), som sikrer ligebehandling for arbejdstagere fra tredjelande med lovligt ophold.
TX, en armensk statsborger med lovligt ophold og arbejdstilladelse i Frankrig, søgte om familieydelser. Det franske familieydelseskontor (CAF) nægtede at medregne to af hans mindreårige børn, der var født i udlandet, i beregningen af ydelserne. Afslaget var baseret på fransk lovgivning (Code de la sécurité sociale, artikel L. 512-2), der stiller en yderligere betingelse for tredjelandsstatsborgere: nemlig at børnene, som ydelsen søges for, skal dokumentere lovlig indrejse på nationalt territorium, typisk via familiesammenføring.
Denne betingelse gjaldt ikke for franske statsborgere eller statsborgere fra andre EU/EØS-lande, og hovedspørgsmålet for Domstolen var derfor, om denne nationale regel udgjorde en ulovlig forskelsbehandling i strid med direktiv 2011/98.
Domstolen fastslog, at artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/98 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter retten til sociale sikringsydelser for en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af en kombineret tilladelse, betinges af, at de pågældende børn, der er født i et tredjeland, kan dokumentere lovlig indrejse på medlemsstatens område.
Domstolen mindede om, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og arbejdstilladelse, som TX, har ret til ligebehandling med nationale statsborgere, hvad angår sociale sikringsgrene (herunder familieydelser, jf. forordning nr. 883/2004).
Direktiv 2011/98 lister udtømmende de situationer, hvor medlemsstaterne kan begrænse retten til ligebehandling (artikel 12, stk. 2). Domstolen understregede, at den i hovedsagen omhandlede betingelse om børns lovlige indrejse ikke er nævnt blandt disse tilladte undtagelser. Derfor udgør den nationale regel i sig selv en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
Domstolen afviste desuden argumenter, der byggede på direktivets betragtninger (20 og 24) – som henviser til familiesammenføring – idet præamblen til en EU-retsakt ikke er retligt bindende og ikke kan fravige en bestemmelses klare ordlyd.
Mennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark, har adgang til gratis sygehusbehanling ved akut sygdom. Dermed lever Danmark op til sine internationale forpligtelser, konkluderer analyse.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Bruxelles vedrørende fortolkningen af forordning nr. 1408/71, direktiv 2004/38 og TEUF artikel 18.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
En række nye regler på beskæftigelsesområdet træder i kraft 1. juli. Det gælder blandt andet hele det nye kontanthjælpssystem, som der blev indgået aftale om i efteråret 2023.

Sagen vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den italienske forfatningsdomstol (Corte costituzionale) om for...
Læs mere
Sagen omhandler Patricia Dumont de Chassart mod Office national d’allocations familiales pour travailleurs salariés (ONA...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse samt præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.)