Tolkning af 'fornyet ansøgning' under asylproceduredirektivet: Afvisning efter endeligt afslag fra anden medlemsstat og krav til timing

Disse forenede sager vedrører fortolkningen af artikel 33, stk. 2, litra d), og artikel 2, litra q), i direktiv 2013/32/EU (Asylproceduredirektivet), som fastlægger betingelserne for, hvornår en ansøgning om international beskyttelse (asyl) kan afvises som en »fornyet ansøgning«.

Sagerne blev forelagt af den tyske forvaltningsdomstol (Verwaltungsgericht Minden) i forbindelse med tvister mellem asylansøgere og Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende afvisningen af deres asylansøgninger. Tyskland havde afvist ansøgningerne med henvisning til national lovgivning, som tillader afvisning, hvis ansøgeren allerede har fået afslag eller har afbrudt en asylprocedure i et »sikkert tredjeland« (hvilket i tysk ret inkluderer andre EU-medlemsstater).

Sag C-123/23: Endeligt afslag fra en anden medlemsstat

I sag C-123/23 havde ansøgerne tidligere indgivet en ansøgning i Belgien, som blev endeligt afslået. De indgav derefter en ny ansøgning i Tyskland. Det centrale spørgsmål var, om begrebet »fornyet ansøgning« kun dækker situationer, hvor den nye ansøgning indgives i samme medlemsstat som den første, eller om det også omfatter ansøgninger indgivet i en anden medlemsstat, forudsat at den anden MS anvender EU’s asylregler (Direktiv 2011/95/EU).

Sag C-202/23: Impliceret tilbagetrækning og timing

I sag C-202/23 havde ansøgeren indgivet en ansøgning i Polen. Han rejste derefter til Tyskland og indgav en ny ansøgning dér. De polske myndigheder afbrød (afsluttede) den polske sag på grund af hans fravær (implicit tilbagetrækning). Tyskland overtog ansvaret efter udløbet af overførselsfristen i Dublin III-forordningen. Det afgørende spørgsmål var, om den nye tyske ansøgning kunne afvises som »fornyet«, selvom den blev indgivet før de polske myndigheder formelt havde truffet afgørelse om at afbryde den tidligere sag, og mens der stadig var mulighed for genoptagelse af den polske sag.

Domstolen leverede en todelt fortolkning af begrebet »fornyet ansøgning« og dets anvendelse i tilfælde, hvor ansøgere bevæger sig mellem medlemsstater.

Vedrørende endeligt afslag fra en anden medlemsstat (Sag C-123/23)

Domstolen fastslog, at artikel 33, stk. 2, litra d), sammenholdt med artikel 2, litra q), i direktiv 2013/32/EU, ikke er til hinder for national lovgivning, der tillader afvisning af en ny ansøgning om international beskyttelse, hvis:

• Den tidligere ansøgning blev indgivet i en anden medlemsstat, der anvender direktiv 2011/95/EU (Kvalifikationsdirektivet).
• Den tidligere ansøgning blev afslået ved en endelig afgørelse af denne anden medlemsstat.
• Den nye ansøgning ikke indeholder nye elementer eller oplysninger af betydning.