Naturalydelse i form af jord og bygninger: Krav om direkte forbindelse til moderniseringsprojekter under Hav- og Fiskerifonden (EHFF)

Sagen omhandler fortolkningen af EU-reglerne om støtteberettigelse af udgifter under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF, forordning nr. 508/2014) og de fælles bestemmelser for ESI-fondene (forordning nr. 1303/2013), særligt når støttemodtageren bidrager med en naturalydelse (in-kind contribution).

Rustrans SRL, et rumænsk selskab, indgik en finansieringsaftale under det operationelle program for hav og fiskeri (POPAM) med henblik på modernisering af sin akvakulturenhed. Projektet bestod udelukkende i erhvervelse af nyt teknologisk udstyr og materiel.

Til medfinansiering bidrog Rustrans med en naturalydelse i form af den eksisterende jord og de bygninger (fiskebruget), som projektet skulle implementeres på. Denne naturalydelse udgjorde en væsentlig del (71,33%) af de samlede støtteberettigede udgifter.

Efter en revision konstaterede den rumænske forvaltningsmyndighed, at naturalydelsen udgjorde en uregelmæssighed. Dette skyldtes, at der ifølge tilsynsmyndighederne ikke var en "direkte forbindelse" mellem naturalydelsen (jord og bygninger) og den finansierede operation (køb af udstyr), hvilket stred mod princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og produktivitet.

Den forelæggende ret, Curtea de Apel Bacău, ønskede Domstolens afklaring på, hvorvidt denne form for naturalydelse, som er nødvendig for projektets eksistens, men ikke direkte genstand for den finansierede aktivitet, kunne anses for støtteberettiget, særligt i lyset af EU's finansielle krav.

Domstolen fastslår, at artikel 65, 67 og 69 i forordning nr. 1303/2013, læst i sammenhæng med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, skal fortolkes således, at en naturalydelse i form af levering af jord og bygninger under de givne omstændigheder ikke er omfattet af begrebet »støtteberettigede udgifter«.

Domstolens begrundelse

Domstolen bemærker, at selvom artikel 69 i forordning nr. 1303/2013 tillader naturalydelser (herunder jord og fast ejendom) som støtteberettigede udgifter, skal dette altid ske under overholdelse af de fælles principper, herunder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, som omfatter princippet om produktivitet.

• Princippet om produktivitet (artikel 33 i forordning 2018/1046) kræver et optimalt forhold mellem anvendte ressourcer, gennemførte aktiviteter og opnåede mål.
• For at opfylde dette krav skal de udgifter, som støttemodtageren har afholdt (herunder naturalydelser), have en direkte forbindelse med den aktivitet, der udføres.
• I det foreliggende tilfælde bestod den medfinansierede operation udelukkende i erhvervelse af udstyr. Naturalydelsen (jord og de eksisterende bygninger) var uændret og ikke genstand for selve moderniseringen. Den fungerede kun som et substrat eller en forudsætning for projektet, men var ikke direkte forbundet med de finansierede aktiviteter (køb af udstyr).