Tvist om udbedringsmetode af ulovlig varmeinstallation og dækning af følgeskader under ejerskifteforsikring

Yderligere krav fra klageren

Klageren fremsatte herudover krav om:

• Forhåndsgodkendelse af alle adgangs- og reetableringsarbejder uden afskrivning.
• Dækning af en midlertidig badeløsning (badevogn) til familien med to små børn, da boligens eneste badeværelse ville blive ubrugeligt.
• Betaling for en uvildig VVS-vurdering til at fastlægge den korrekte metode.

Klageren argumenterede for, at principperne i Forsikringsaftaleloven § 1 og almindelig forsikringspraksis tilsiger, at forsikrede skal stilles økonomisk som før skaden. Selskabet afviste kravene og anførte, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at deres foreslåede metode var håndværksmæssigt uforsvarlig.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sine krav. Nævnet lagde afgørende vægt på, at det er klageren, der bærer bevisbyrden for, at selskabets foreslåede udbedringsmetode er utilstrækkelig, hvilket ikke var sket i denne sag.

Nævnet bemærkede, at selskabets autoriserede VVS-installatør havde vurderet, at forholdet kunne udbedres forsvarligt med den foreslåede bypass-løsning, og at der forelå et konkret tilbud herpå. Klagerens egen VVS-installatør havde ikke i tilstrækkelig grad forklaret, hvorfor denne metode teknisk set ikke ville virke, udover en generel anbefaling om at bryde hele gulvet op, hvilket ville være væsentligt dyrere.

Vedrørende kravet om en badevogn fandt nævnet det ikke godtgjort, at udbedringen ville gøre badeværelset helt ubrugeligt i et omfang, der berettigede til dækning af merudgifter til midlertidige badefaciliteter efter forsikringsbetingelserne. Nævnet noterede dog, at selskabet havde tilkendegivet at ville genoverveje sagen, hvis den valgte udbedringsmetode mod forventning viste sig ikke at løse problemet, eller hvis arbejdet blev dyrere end forudsat. Klagegebyret blev tilbagebetalt, da selskabet under sagens behandling delvist havde imødekommet klageren ved at anerkende dækning og tilbyde kulancemæssige ydelser.

Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

• Utæt tag (skadenummer [nr. 1]): Klageren anmeldte utæthed ved tagpaptaget, der havde forårsaget skade på et listeloft. Hun krævede fuld dækning for udskiftning af ca. 20 m2 tagpaptag, da yderligere fotos viste rådskader i tagkonstruktionen.
• Afløb under gulv i skab (skadenummer [nr. 2a]): Klageren opdagede et synligt, uafsluttet rør under et skab i bryggerset, som hun mente var en ulovlig installation, der udgjorde en risiko for rotter og skadedyr og nedsatte brugbarheden. Hun bestred, at udbedringen kunne udføres for under 5.000 kr.
• Ulovligt gulvafløb i bryggers (skadenummer [nr. 3]): Klageren anmeldte et ulovligt gulvafløb, der var forbundet med en rotteplage og beskadigelse af gulvvarmeslanger. Hun krævede fuld dækning for opbrydning og støbning af hele bryggersgulvet, da delvis udbedring ifølge hendes håndværker ikke var forsvarlig.
• Sætningsskader (skadenummer [nr. 4]): Klageren anmeldte dybe sætningsrevner i sydlig gavl og vestlig facade, som ikke var synlige ved overtagelsen på grund af opsatte cellotexplader. Hun mente, at revnerne var en skade i udvikling med risiko for sammenstyrtning og krævede dækning for understøbning.
• Understøtning af tagbjælke (skadenummer [nr. 5]): Klageren anmeldte manglende understøtning af en stålbjælke, der hvilede på gasbetonelementer i stedet for bærende murværk. Hun anførte, at dette var en skjult mangel og en risiko for sammenstyrtning, og henviste til Bygningsreglementet for daværende periode.
• Advokatomkostninger: Klageren krævede dækning for rimelige og nødvendige advokatomkostninger i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Selskabets argumenter og afvisninger

Selskabet afviste dækning for flere af de anmeldte forhold med henvisning til, at de enten ikke udgjorde en "skade" i forsikringsbetingelsernes forstand, var under selvrisikoen, var beskrevet i tilstandsrapporten, eller var opstået som følge af klagerens egen renovering.

• Utæt tag: Selskabet anerkendte delvis dækning for skorstensinddækningen, men afviste fuld dækning for tagpaptaget, da erstatningen efter afskrivning og selvrisiko var under selvrisikobeløbet.
• Afløb under gulv i skab: Selskabet afviste dækning, da røret ikke havde funktion, ikke udgjorde en skade, og udbedring var under selvrisikoen.
• Ulovligt gulvafløb i bryggers: Selskabet anerkendte dækning for det ulovlige afløb, men ikke for klinker/gulvbrædder uden for det berørte område. Selskabet fastholdt, at den foreslåede udbedringsmetode var forsvarlig.
• Sætningsskader: Selskabet afviste dækning, da revnerne blev vurderet som gamle skader uden konstruktiv betydning, normal for husets alder, og ikke udgjorde en skade i forsikringens forstand. De henviste til, at forholdet var anmærket i tilstandsrapporten.
• Understøtning af tagbjælke: Selskabet afviste dækning, da konstruktionen havde fungeret i 48 år uden skader, og eventuelle problemer var opstået under klagerens renovering. Udbedring var desuden under selvrisikoen.
• Advokatomkostninger: Selskabet afviste dækning for advokatomkostninger, da bistanden ikke blev anset for rimelig eller nødvendig, og henviste til Ankenævnets vedtægter § 23, stk. 3, om at parterne selv bærer omkostninger ved nævnsbehandlingen.

Relevant dokumentation

Sagen involverede en tilstandsrapport af 14/12 2020, fotos af skaderne, taksatorrapporter, tilbud på udbedring, samt omfattende korrespondance mellem klagerens advokat og forsikringsselskabet. Klageren henviste også til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og ejerskifteforsikringsordningen generelt.