Tvist om udbedring af omfattende fugt og skimmel i terrændæk under ejerskifteforsikring

Klagerne valgte under sagens forløb at igangsætte nedrivning for egen regning for at dokumentere skaden. De fandt herunder "gennemvædet betonklaplag, sjaskvåd glasuldsisolering og helt gennemfugtede lecanødder". Selskabet fastholdt dog, at målingerne i de løse materialer var teknisk upålidelige (fejlbetjening af Gann-måler) og ikke dokumenterede en dækningsberettiget skade i forsikringens forstand.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i kravet om yderligere erstatning udover de ca. 30.000 kr., som selskabet allerede havde tilbudt.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettiget skade, og at selskabets foreslåede udbedringsmetode (kemisk fugtsikring) er utilstrækkelig. Nævnet vurderede, at de fremlagte fotografier og målinger ikke i tilstrækkelig grad godtgjorde yderligere dækningsberettigede forhold.

Retten bemærkede specifikt, at ombygningen i 1986 var sket efter tidstypiske principper, og at opfugtning under en PE-folie ikke er usædvanligt for denne type konstruktion. Vedrørende henvisningen til bygningsreglementet udtalte nævnet, at den omstændighed, at en bygningsdel muligt ikke lever op til bygningslovgivningen på opførelsestidspunktet, ikke i sig selv udgør en "skade" under ejerskifteforsikringens basisdækning.

For så vidt angår skimmelsvamp, fandt nævnet det ikke godtgjort, at der var tale om et massivt angreb, der nedsatte boligens brugsværdi nævneværdigt på overtagelsestidspunktet. Luftmålingerne viste en lavere skimmelsvampebelastning indendørs end udendørs, hvilket understøttede selskabets afvisning.

Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

Indhentede rapporter fra Polygon (10. marts 2021) og Goritas (4. oktober 2021) påviste forhøjet skimmelvækst og fugt i betonkonstruktionen, især i områder med tidligere vandskade. Rapporterne pegede på overisolering og utilstrækkelig udtørring efter vandskaden i 2008 som årsag til fugt og skimmel.

En indeklimavurdering fra Teknologisk Institut (29. november 2021) bekræftede kraftig opfugtning og skimmelvækst, der påvirkede indeklimaet og nedsatte boligens brugbarhed. Instituttet anbefalede genhusning og omfattende skimmelrenovering. Klageren kræver dækning for de beskrevne skader og fuld renovering af huset.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at skaderne ikke udgjorde en skade i forsikringens forstand. Selskabet anførte, at anmeldelsen skete mere end 4,5 år efter overtagelsen. Selskabet mente, at de konstaterede fugt- og skimmelforhold skyldtes almindelig opstigende grundfugt og overisolering, som ikke udgjorde en dækningsberettiget skade.

Rapporter fra DMR Skimmel (31. maj 2021 og 18. januar 2022) konkluderede, at der ikke var usædvanlige fugt- eller skimmelforhold, og at indeklimaet ikke var inficeret i en dækningsberettigende grad. DMR Skimmel fastholdt, at de anvendte metoder til indeklimavurdering var tilstrækkelige.

Selskabet henviste til, at ejendommen er opført i 1973 og terrændækket i overensstemmelse med Bygningsreglement for Købstæderne og Landet 1966 § 5.6.5 og Bygningsreglement for Købstæderne og Landet 1966 § 7.1, samt Bygningsreglement 1972 § 7.4. De mente, at fugt og skimmelvækst på terrændækket var forventeligt grundet husets alder og konstruktion. Selskabet tilbød delvis dækning af rådgivningsudgifter (20.000 kr.) og for tiltag anbefalet af DMR Skimmel, men afviste fuld dækning af skaderne.