Tvist om forsikringsdækning for påsat bilbrand og urigtige oplysninger om køretøjets faste bruger

Forsikringstageren gav indledningsvist divergerende forklaringer og påstod først, at bilen var udlånt til et familiemedlem, men erkendte senere, at kæresten havde haft bilen i sin varetægt i længere tid. Selskabet gjorde gældende, at undladelsen af at oplyse om den rette bruger udgjorde grov uagtsomhed efter Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at der var tale om tilfældigt hærværk, da politiet havde registreret i alt fire anmeldelser om brandstiftelse på forskellige biler på samme tid og sted. Klageren bestred, at advarselslamperne var kritiske, og mente, at olieanalyserne kunne være påvirket af selve branden. Klageren krævede dækning og renter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabet fastholdt, at branden var målrettet klagerens bil, og at de mange forudbestående fejl gav et stærkt incitament til at skille sig af med køretøjet. Selskabet tog forbehold for at nedsætte erstatningen pro rata efter Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2, grundet de urigtige risikooplysninger.

Ankenævnet traf en todelt afgørelse i sagen. For det første fandt nævnet det godtgjort, at forsikringstagerens daværende kæreste var bilens faste bruger. Da dette ikke var oplyst til selskabet ved forsikringens tegning, vurderede nævnet, at forsikringstageren ved grov uagtsomhed havde afgivet urigtige risikooplysninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 7, jf. Forsikringsaftaleloven § 6.

For det andet vurderede nævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt selve branden var en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed (eller om der var tale om svig/forsæt), ikke kunne afgøres på et skriftligt grundlag. Da der forelå modstridende oplysninger om antallet af brændte biler, bilens faktiske mekaniske stand og de involverede personers forklaringer, ville en afgørelse kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan mundtlig bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, afviste nævnet at behandle denne del af sagen i overensstemmelse med vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3. Sagen blev således afvist, og klageren blev henvist til at anlægge sag ved domstolene.

Køretøjsregistreringsloven

Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.

Afgiftssatser i lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven)

• Selskabet anførte, at klagerens kendskab til bilen var perifert, og at det ikke var godtgjort, at hun var den reelle ejer.
• Bilens værdi var ifølge selskabet langt under det, der fremgik af slutsedlen.
• Der var uoverensstemmelser mellem klagerens oplyste indtægt og udgifterne til billån, vægtafgift og forsikring.
• Selskabet efterlyste dokumentation for udbetalingen på 200.000 kr.
• En brandundersøgelse viste, at branden var påsat med brandbar væske.
• En olieanalyse indikerede problemer med forbrændingen eller manglende olieskift.
• Bilen havde flere gamle skader, der ikke stemte overens med klagerens forklaring om, at bilen var fejlfri ved købet.

Klagerens forklaring

• Klageren forklarede, at hun havde købt bilen til sig selv og betalt en kontant udbetaling på 200.000 kr., som hun havde fået af sin far.
• Klageren bekræftede, at hendes ekskæreste tegnede forsikringen først, da de kunne få forsikringen billigere.
• Klageren fastholdt, at det kun var hende, der havde kørt i bilen, og at hun ikke havde fået skiftet dæk og fælge.
• Klageren forklarede, at hun ikke havde brugt bilen i to dage før branden og parkerede den på K.vej, da hun ikke kunne finde en parkeringsplads på M.vej, hvor hun bor.