Tvist om forældelse og ulovlig rørføring ved manglende vandtryk i ejerskifteforsikringssag

Parternes synspunkter

Klagerne argumenterede for, at der var tale om to adskilte forhold: den defekte varmeveksler i 2019 og den ulovlige rørføring konstateret i 2024. De gjorde gældende, at forældelsesfristen jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2 skulle suspenderes, da de havde handlet agtpågivende ved at rådføre sig med flere fagfolk, som ikke tidligere havde opdaget fejlen. De krævede lovliggørelse af anlægget til en anslået pris på 200.000 kr.

Forsikringsselskabet fastholdt, at kravet var forældet jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1. De mente, at klagerne burde have reageret over for forsikringen langt tidligere, da udbedringen i 2019 ikke løste symptomerne. Selskabet anførte desuden, at installationen i 2009 var udført under bygningsreglementet fra 2008, som alene indeholdt funktionskrav og ikke specifikke krav til rørdimensioner.

"Da du dog i 5 år har haft kendskab til, at der ikke er tilfredsstillende varmtvandsforsyning til tapstederne... er det vores opfattelse, at dit krav omkring funktionen af nedsat forsyning af varmt vand til tapstederne er forældet."

Teknisk vurdering af lovligheden

En central del af tvisten vedrørte, hvorvidt rørføringen overholdt Bekendtgørelse om bygningsreglement 2008 (BR08) § 8.4.2.1. Mens nyere regler (BR18) henviser direkte til vandnormen DS439, stillede BR08 primært krav om en "tilfredsstillende vandforsyning". Taksator konstaterede ved besigtigelse, at der skete en væsentlig reduktion i vandtrykket, når to tappesteder blev brugt samtidigt, hvilket indikerede mulige funktionsmangler.

Ankenævnet traf en todelt afgørelse i sagen.

For det første tog nævnet stilling til spørgsmålet om forældelse. Nævnet fandt, i modsætning til forsikringsselskabet, at kravet IKKE var forældet. Nævnet lagde vægt på, at klagerne havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed ved at lade fire forskellige VVS-installatører samt forsyningsselskabet undersøge forholdet. Da ingen af disse fagfolk kunne identificere den korrekte årsag før september 2024, løb den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, stk. 2 først fra dette tidspunkt. Selskabet var derfor uberettiget til at afvise sagen med henvisning til forældelse.

For det andet vurderede nævnet selve dækningsspørgsmålet vedrørende de ulovlige installationer. Her fandt nævnet, at sagen var uegnet til skriftlig behandling. Der var betydelig usikkerhed om, hvorvidt rørføringen reelt overtrådte funktionskravet i Bekendtgørelse om bygningsreglement 2008 (BR08) § 8.4.2.1. Nævnet vurderede, at en afgørelse ville kræve bevisførelse i form af syn og skøn efter retsplejelovens regler for at fastslå de faktiske omstændigheder omkring vandtrykket og installationens karakter.

Som følge heraf afviste Ankenævnet at afgøre den materielle del af sagen jf. vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3, og henviste parterne til domstolene. Klagegebyret blev tilbagebetalt.

Nye regler fra 1. januar 2026

Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft om bl.a. entreprenørstop, højere seniorpræmie, forbedrede barselsvilkår og et styrket sikkerhedsnet for iværksættere.

Klageren anfører, at han gentagne gange fra 2013-2015 forsøgte at kontakte Topdanmark, men blev afvist af omstillingspersonale, der angiveligt manglede viden om forsikringsdækning. Han hævder, at en tidligere taksator fra Topdanmark senere bekræftede, at skaden burde have været dækket. På grund af den lange sagsbehandlingstid og manglende varme installerede klageren en luft-til-luft-varmepumpe omkring foråret 2015 og fjernede det gamle oliefyr.

Topdanmark modtog den første telefoniske anmeldelse den 9. november 2015 vedrørende fyret og radiatorerne, og en mere specifik anmeldelse den 22. september 2016 om "manglende funktion i varmerør fra oliefyret og ud til radiator". Selskabet afviste dækning gentagne gange, senest den 29. oktober 2019.

Selskabet fastholder, at klagerens krav er forældet, idet klageren ifølge deres oplysninger kendte til problemet allerede en måneds tid efter overtagelsen i 2012. De henviser til reglerne om forældelse i forældelsesloven § 2, forældelsesloven § 3 og forældelsesloven § 23 samt forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

Topdanmark anfører desuden, at klageren ikke har bevist, at der var et dækningsberettigende forhold ved varmeinstallationen lige inden overtagelsestidspunktet. De fremhæver, at anmeldelsen skete mere end to år efter overtagelsen, og at fjernelsen af oliefyret forhindrede en taksator i at besigtige og vurdere anlægget. Selskabet påpeger også, at tilstandsrapporten fra 10. oktober 2012 angav, at fyret var udskiftningsmodent, og at en termostatventil på en radiator var afmonteret, hvilket er undtaget dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 16A. Endelig anfører selskabet, at et radiatorsystem, der står ubrugt hen, kan stoppe til, hvilket ikke fordrer god funktion.