Tvist om ejerskifteforsikringens dækning af sætningsskader og krav om efterfundering i ejendom fra 1956

Klageren kritiserede desuden selskabets taksator for at have en forudindtaget holdning og for at have dikteret indholdet i de tekniske rapporter, hvilket selskabet afviste. Klageren mente, at sagen var uegnet til skriftlig behandling og krævede syn og skøn, hvilket Ankenævnet dog ikke fandt nødvendigt.

Ankenævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i kravet om yderligere dækning udover det allerede tilbudte.

Nævnet lagde vægt på følgende begrundelser:

• Bevisbyrde: Det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko herfor. Nævnet fandt ikke, at klageren havde løftet denne bevisbyrde for så vidt angår behovet for efterfundering.
• Skadebegrebet: Det er ikke i sig selv en skade, at en bygningsdel ikke lever op til nutidige normer eller lovgivning (som f.eks. funderingsnormen fra 1952), medmindre forholdet medfører en nævneværdig nedsættelse af bygningens værdi eller brugbarhed i forhold til tilsvarende huse af samme alder.
• Forventelighed: For en ejendom fra 1956 må man acceptere visse bevægelsesrevner og skævheder. Ligeledes er fugt i kælderen og manglende vedhæftning af fliser forventelige forhold for denne hustype og alder, som desuden var nævnt i tilstandsrapporten.
• Teknisk udbedring: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de tekniske vurderinger fra Geoteknisk firma 1, der anbefalede udbedring med to stålbjælker og armeringsindfræsning. Selvom selskabet tidligere havde nævnt fire bjælker, var det endelige dækningstilsagn baseret på en mere dybdegående geoteknisk undersøgelse.
• Brandsikring: Da klageren kun havde en basisdækning (og ikke udvidet dækning for ulovlige forhold), var der ikke grundlag for at kræve dækning af brandsikringstiltag af etagedækket.

Afgørelsen blev truffet på det foreliggende skriftlige grundlag, da nævnet vurderede, at de sagkyndige rapporter var tilstrækkelige til at afgøre sagen uden syn og skøn.

Den Danske Pavillon skal klimasikres

Kulturministeren og Realdania har netop sørget for, at Den Danske Pavillon i Venedig kan klimasikres i forbindelse med udstillingen ved arkitekturbiennalen i 2025.

Klagerens argumenter

• Klageren anførte, at en parameterundersøgelse viste, at bygningen var funderet på sætningsgivende aflejringer, og at der fortsat måtte forventes sætninger.
• Klageren henviste til, at den vestlige facade hældede 98 mm fra syd mod nord, hvilket understøttede konstateringen af sætninger.
• Klageren mente, at den konstaterede og forventede sætning var omfattet af skadebegrebet i ejerskifteforsikringen.
• Klageren anførte, at ejendommen ikke var funderet til frostfri dybde, hvilket udgjorde en selvstændig mangel.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholdt, at der ved uændrede belastninger ikke var behov for forstærkninger af gulve og fundamenter, og at man alene forventede mindre sætninger på 10 mm i ejendommens restlevetid.
• Selskabet anførte, at de konstaterede revner var af ældre dato og uden betydning for bygningens stabilitet.
• Selskabet henviste til, at en del af hældningen kunne skyldes opførelsesfejl, og at der ikke var konstateret skader som følge af hældningen.
• Selskabet anførte, at manglende fundering til frostfri dybde ikke i sig selv var en dækningsberettiget skade, medmindre der var sket en skade eller var nærliggende risiko for skade.