Tvist om dækningsniveau for erhvervsevnetab efter overgang til lønskalaordning hos AP Pension

Selskabets synspunkter

AP Pension afviste kravet og anførte, at lønskalaen aldrig har haft til formål at garantere 100 % dækning af den tidligere løn, men derimod at sikre en dækning, der ikke førte til overkompensation (hvor samlede ydelser overstiger tidligere nettoløn). Selskabet påpegede, at klageren var blevet oplyst om muligheden for at fravælge ordningen, og at en dækning på 80 % ville have krævet afgivelse af helbredsoplysninger, hvilket klageren ikke havde gjort. De fastholdt, at dækningen på 71 % var korrekt beregnet i henhold til de aftalte skalaer i firmaaftalen.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i sagen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at AP Pensions information om indførelsen af lønskalaen i brevet af 26. november 2018 var behæftet med sådanne fejl eller mangler, at det kunne medføre et erstatningsansvar for selskabet.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at brevet beskrev lønskalamodellens overordnede virkemåde og ikke indeholdt konkrete løfter om, at klageren aldrig ville opleve modregning, eller at hun altid ville opnå den maksimale udbetaling. Nævnet fandt det heller ikke vildledende, at selskabet havde opstillet visse forudsætninger om ægtefællens indkomst, da dette var det tekniske grundlag for modellens udformning på det tidspunkt.

Endvidere bemærkede nævnet, at overgangen til lønskala kun medførte marginale ændringer i klagerens dækningsprocent (fra 70 % til 69-71 %), og at der ikke var oplysninger om, at klageren forud for ordningens indførelse havde ønsket at forhøje sin dækning. Da klageren ikke havde bevist, at hun var blevet fejlrådgivet, eller at hun ville have handlet anderledes under andre omstændigheder, kunne selskabet ikke pålægges at forhøje udbetalingen.

Pensionsafkastbeskatningsloven

Oversigt over de aktuelle skattesatser og beløbsgrænser for beskatning af pensionsafkast for årene 2025 og 2026.

Klagerens påstande

• Klageren ønskede de oprindelige forsikringsvilkår tilbage, da han mente, at PFA Pension havde ændret dem uden varsel.
• Han fandt det kritisabelt, at ændringer i vilkårene ikke blev formidlet direkte til kunderne via e-mail, men i stedet blev gemt væk i rutinemeddelelser på PFA's hjemmeside.

Selskabets argumenter

• PFA Pension anførte, at dækningen for tab af erhvervsevne svarede til den ordning, klageren havde tilmeldt sig via en blanket af 9. april 2015, hvor han havde angivet en løn på 700.000 kr.
• Da arbejdsgiveren efterfølgende indberettede en lavere løn, blev dækningen nedsat pr. 2. april 2016, hvilket blev kommunikeret via MitPFA.
• Selskabet henviste til, at det er sædvanligt med lønreguleringer, og at justeringer af dækningen derfor alene blev kommunikeret via MitPFA.
• PFA Pension fremhævede, at klageren havde mulighed for at forhøje sine dækninger ved at aflevere tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Klagerens yderligere anbringender

• Klageren mente, at misforståelser mellem PFA og hans arbejdsgiver var årsagen til uenigheden.
• Han anførte, at PFA aldrig havde indhentet lønoplysninger fra arbejdsgiveren, men formentlig alene havde udregnet disse med baggrund i pensionsbidragsindbetalingen, hvilket kunne have givet anledning til misforståelser.
• Klageren fremlagde lønindkomster fra Skat.dk, som var væsentligt højere end de 578.049,36 kr., som PFA havde anført.

Selskabets svar herpå

• PFA Pension fastholdt, at indkomsten fastsættes og indberettes af arbejdsgiveren, og at beløbene var afstemt med arbejdsgiveren.
• Selskabet forklarede, at hvis der ikke var påført 700.000 kr. på tilmeldingsblanketten, ville den ønskede kronedækning være blevet beregnet i procent af de 565.775,22 kr.
• PFA Pension understregede, at forsikringsdækningerne beregnes ud fra den indkomst, arbejdsgiveren fastsætter og indberetter, og ikke ud fra lønindkomst ifølge SKAT.