Tvist om dækning for anmeldt biltyveri efter frifindelse i straffesag om forsikringssvig

Den strafferetlige frifindelse

På baggrund af mistanke om forsøg på bedrageri jf. Straffeloven § 279 blev der rejst tiltale mod forsikringstageren. Ved en byretsdom den 5. april 2024 blev han dog frifundet. Retten fandt, at da klageren under retssagen ændrede sin forklaring om tidsforløbet, kunne det ikke udelukkes, at han var kørt uden om de tidsrum, hvor politiet havde indhentet videoovervågning. Da bevisbyrden i straffesager er meget streng, førte tvivlen til frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at frifindelsen i byretten burde medføre udbetaling af erstatning. Det blev anført, at selskabet har en skærpet bevisbyrde for svig efter en frifindelse, og at klagerens forklaring var fundet troværdig af retten. Der blev krævet erstatning for bilens værdi samt renter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabet fastholdt afslaget og pointerede, at bevisbyrden i en civil sag er anderledes end i en straffesag. Selskabet lagde vægt på, at klageren ikke havde godtgjort, at der overhovedet var indtrådt en forsikringsbegivenhed (tyveri), navnlig henset til de skiftende forklaringer, de tekniske beviser vedrørende strømforbrug og uoverensstemmelserne om nøglerne.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold og godkendte selskabets afvisning af dækning. Nævnet fastslog indledningsvist, at bevisbyrdebedømmelsen i en privatretlig forsikringssag adskiller sig væsentligt fra en straffesag. Selvom klageren blev frifundet for bedrageri, påhviler det stadig klageren at bevise (sandsynliggøre), at bilen rent faktisk er stjålet.

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende omstændigheder:

1. Skiftende forklaringer: Klageren ændrede markant forklaring om tidspunkter for sin færden, efterhånden som politiet fremlagde videoovervågning, der modbeviste de tidligere udsagn.
2. Modbevist strømafbrydelse: Klagerens forklaring om, at hjemmets overvågning var ude af drift pga. strømsvigt, blev direkte modbevist af objektive data fra elselskabet.
3. Nøgleproblematikken: Der var betydelige uoverensstemmelser mellem klagerens og sælgerens forklaring om bilens nøgler, hvilket svækkede klagerens troværdighed.

Samlet set fandt Nævnet, at hændelsesforløbet var behæftet med så store usikkerheder og uoverensstemmelser, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Klageren krævede, at selskabet skulle dække det anmeldte krav på 120.000 kr. med tillæg af renter. Han henviste til, at bilen var blevet stjålet i weekenden den 13.-15. juni 2008 og senere fundet på et ophugningsværksted. Klageren var blevet frifundet i en straffesag, hvor selskabet havde anmeldt ham for falsk anmeldelse.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at klageren havde anmeldt tyveriet af bilen, men at bilen allerede den 11. juni 2008 var blevet afleveret til et ophugningsfirma. Selskabet fandt det mistænkeligt, at bilen var blevet afleveret som skrot, da den havde en betydelig værdi. Selskabet påpegede, at klageren havde ændret sin forklaring om tidspunktet for aflevering af bilen til sine forældre under straffesagen. Politiet havde fundet, at motorskaden på bilen var af ældre dato. Selskabet mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Straffesagen

Klageren var tiltalt for falsk anmeldelse til politiet samt forsøg på bedrageri efter Straffeloven § 165 og Straffeloven § 279, jf. § 21, men blev frifundet ved byretten. Dommen var dog ikke enstemmig, idet en dommer fandt klagerens forklaring utroværdig.