Tvist om dækning af skimmelvækst efter vandskade og omfanget af loftsudskiftning ved kulancedækning

Selskabet argumenterede med støtte fra en ekstern specialist for, at kategori B-værdierne er normale for et hus fra 1966. De pegede på, at datidens brug af alukraft som dampspærre ikke er tæt, hvilket over tid fører til en naturlig ophobning af svampebiomasse, som ikke er relateret til den aktuelle vandskade. Klageren anførte derimod, at der var synlige vandløbere på konstruktionen i de berørte rum, og at væksten i børneværelset var fundet på helt ny isolering, hvilket efter deres mening beviste en direkte sammenhæng med vandskaden.

Kosmetiske hensyn og eget arbejde

Et andet tvistepunkt var soveværelsesloftet, hvor selskabet kun ville udskifte halvdelen frem til en gennemgående limtræsbjælke. Klageren mente, at dette ville efterlade dem med to forskellige lofter og krævede en total udskiftning af hensyn til det visuelle udtryk. Selskabet afviste dette med henvisning til, at bjælken udgjorde en naturlig opdeling, og at kosmetiske forskelle i profilbrædder ikke er dækket.

Endelig krævede klageren erstatning for eget arbejde i forbindelse med afdækning, nedpakning af løsøre og rengøring. Selskabet accepterede principielt at betale 100 kr. pr. time for rimeligt og nødvendigt arbejde, men anførte, at de endnu ikke havde modtaget en specificeret timeopgørelse fra klageren.

"Det er almindelig kendt, at alukraft, som i dette tilfælde anvendt som dampspærre, opført i 1966, ikke kan forventes damptæt. Dette kan medføre en øget risiko for fugt og skimmelvækst i konstruktionen."

Ankenævnet gav ikke klageren medhold i kravet om yderligere udskiftning af lofter. Nævnet fastslog indledningsvist, at det efter forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise både rigtigheden og størrelsen af et krav.

I forhold til skimmelvæksten lagde nævnet vægt på, at laboratorieanalyserne for kontor og børneværelse kun viste kategori B. Nævnet tilsluttede sig selskabets og den eksterne konsulents vurdering af, at disse værdier ikke nødvendigvis indikerer aktiv vækst forårsaget af vandskaden, men derimod kan være udtryk for en naturlig ophobning af svampebiomasse i en tagkonstruktion fra 1966. Klageren havde ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at disse forhold udgjorde en dækningsberettiget skade.

Vedrørende soveværelset fandt nævnet, at en delvis udskiftning var tilstrækkelig udbedring efter forsikringsbetingelserne. Nævnet bemærkede, at dækningen for kosmetiske forskelle i den pågældende police var begrænset til fliser, klinker, glas og sanitet, og derfor ikke omfattede profilbræddelofter. Da bjælken i loftet dannede en naturlig opdeling, var udbedringen op til denne grænse ikke i strid med selskabets forpligtelser.

Nævnet noterede, at selskabet allerede havde anerkendt at dække rimelige udgifter til eget arbejde med 100 kr. pr. time, hvilket klageren blot skulle dokumentere over for selskabet. Da selskabet under sagens forløb delvist havde imødekommet klageren (vedrørende eget arbejde og soveværelset), blev klagegebyret tilbagebetalt.

Afgiftssatser og beløbsgrænser i lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver dækning for nedrivning af lofter, vægge, dækbrædder, isolering, nedrensning af skimmelsvamp, opsætning af nye materialer og genhusning. Klageren har fremsendt to rapporter fra ingeniørfirmaer, der vurderer, at skimmelsvampen stammer fra en tidligere tagskade, hvor vandskaden ikke blev udbedret korrekt. Klageren mener, at skimmelsvampen er en følgeskade af en dækningsberettiget skade (utætheder i det oprindelige tag) og udgør en skjult skade, der påvirker indeklimaet og helbredet. Klageren har oplevet symptomer som hovedpine og luftvejsgener, som tilskrives skimmelsvampen. Klageren påpeger, at tidligere ejere valgte at lægge et Decra-tag oven på det oprindelige tag uden at udbedre den underliggende vandskade, og at opsætning af nye dampspærrer og lofter oven på eksisterende lofter sandsynligvis var et forsøg på at skjule skaden. Klageren kræver også 50% dækning af udgifterne til ingeniørrapporterne.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er konstateret fugtskader i huset, og at det ikke er sandsynliggjort, at der skulle være et indeklimaproblem ved overtagelsen. Selskabet anfører, at klageren ikke har påvist, at indeklimaet var påvirket i et omfang, der nedsætter værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt ved overtagelsen. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 3.6.2.

Rapporter og undersøgelser

Selskabets besigtigelseskonsulent og ingeniørfirmaerne har konstateret mørke plamager og skimmel på gipsplader og forskalling. Fugtmålinger i forskalling og indervæg indikerer, at opfugtningen fra vandskaden nu er tørret ud. MycoMeter-tests viste massiv vækst af skimmelsvamp i gipslofter og lette vægge, der potentielt kan påvirke indeklimaet. Ingeniørfirma 2 vurderer, at årsagen til skimmelsvampen skyldes tidligere utætheder i den oprindelige tagflade, og at skimmelangrebene er uacceptable og påvirker indeklimaet negativt. Det er dog ikke muligt at udføre retvisende indeklimamålinger efter blotlæggelsen af de skjulte forekomster af skimmelsvamp. Forsikringsbetingelserne definerer "skade" som fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og "nærliggende risiko for skade" som forhold, der vil udvikle sig til en skade uden omfattende vedligeholdelse.