Tvist om dækning af defekt ekspansionsbeholder og jordvarmeanlæg under ejerskifteforsikring

Klageren fastholdt, at de samlede omkostninger inklusive fejlsøgning oversteg bagatelgrænsen, men selskabet anførte, at disse krav ikke var dokumenterede ved fakturaer.

Ankenævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i klagen. Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettigende skade på overtagelsestidspunktet den 1. juli 2022.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at funktionen af gulvvarmen var væsentligt nedsat, eller at ekspansionsbeholderen var utæt på overtagelsestidspunktet. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at anlægget var fra 2012, og at en ekspansionsbeholder har en sædvanlig levetid på 10-15 år, hvorfor udskiftningen efter 12-13 år faldt inden for det forventelige slid.

Endelig bemærkede nævnet, at den eneste dokumenterede udgift var på 3.500 kr., hvilket var under forsikringens bagatelgrænse (selvrisiko) på 5.400 kr. jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5C. Da der ikke var ført bevis for yderligere dækningsberettigende udgifter eller en væsentlig funktionsnedsættelse ved overtagelsen, kunne selskabets afvisning ikke tilsidesættes.

Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.

I perioden fra august 2021 til oktober 2022 anmeldte klageren en række forhold, herunder:

• Revner i sokkel, entre, mur og betontrappe (forhold 1 og 3).
• Mangler i badeværelserne, såsom manglende fald på gulv, udfaldne fuger, utætte tætningsbånd, manglende vådrumsmembran, forkert flisebeklædning, løs puds og manglende jordforbindelse ved stikkontakt (forhold 4). Klageren anførte, at badeværelserne var renoveret i strid med Bygningsreglementet og SBI-Anvisning 252 af 2015.
• En skæv radiator i entreen og udfordringer med termostaten i en radiatorgrav i stuen (forhold 5).
• Manglende ventilation af ydermuren, hvilket ifølge klageren havde medført fugt og synlig skimmelsvamp (forhold 6).
• Mørke aftegninger på gulvet ved radiatoren i stuen og manglende varme fra radiatoren (forhold 7).
• Råd i vinduer og træbeklædningsplader samt manglende bløde fuger omkring vinduer (forhold 8).

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren fastholdt, at de anmeldte forhold udgjorde dækningsberettigede skader eller nærliggende risiko for skade. Klageren argumenterede for, at revnerne var aktive sætningsrevner, at badeværelserne ikke levede op til gældende regler, og at skimmelsvampen var en direkte følge af manglende ventilation. Klageren var utilfreds med selskabets delvise anerkendelser og den langsomme sagsbehandling, samt uenighed om omfanget af udbedring, især vedrørende gulvudskiftning og dørtrin.

Selskabets påstande: Gjensidige Forsikring afviste dækning for de fleste anmeldte forhold med henvisning til, at der var tale om almindelige bevægelsesrevner, kosmetiske forhold, eller forhold under policens bagatelgrænse. Selskabet anførte, at manglende overholdelse af bygningsreglementet i sig selv ikke udgjorde en dækningsberettiget skade, medmindre det havde manifesteret sig som en faktisk skade. Selskabet anerkendte delvist dækning for ventilation af skalmur og for utæthed fra radiator samt partiel reparation af stuegulv og råd i to vinduer, men afviste yderligere dækning for skimmel og andre vinduesmangler, da disse blev anset for almindelig vedligeholdelse eller ikke dokumenteret som dækningsberettigede skader. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at skimmelsvampen var en følge af den anerkendte skade, eller at den var af et omfang, der nedsatte ejendommens brugbarhed nævneværdigt.