Standsning af erhvervsevnetabsydelse grundet diskrepans mellem funktionsniveau og objektive lægelige fund

Parternes argumenter

Klagerens advokat argumenterede for, at klageren lider af kroniske nervesmerter, som kræver, at hun kan planlægge sin dag i eget tempo. De fysiske aktiviteter med heste blev beskrevet som en anbefalet mestringsstrategi fra hendes neurolog for at opnå smertelindring og psykisk velvære. At hun kunne gennemføre korte aktiviteter i fritiden, betød ikke, at hun kunne varetage et arbejde på det brede arbejdsmarked.

AP Pension gjorde gældende, at der var en markant diskrepans mellem de subjektive klager og de objektive fund. En neurokirurgisk speciallægeundersøgelse fra maj 2024 viste helt normale forhold i nakke, ryg og ekstremiteter. Selskabets lægekonsulenter vurderede, at det dokumenterede aktivitetsniveau vidnede om en betydelig resterhvervsevne, som burde kunne omsættes til mindst halvdelen af en fuld arbejdsevne.

I vurderingen af arbejdsevnen blev der også lagt vægt på Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 116 i forbindelse med hendes fleksjobstatus.

Ankenævnet traf afgørelse med dissens, hvor flertallet gav selskabet medhold.

Flertallets begrundelse: Flertallet lagde afgørende vægt på den neurokirurgiske speciallægeerklæring fra maj 2024, som beskrev objektive undersøgelser med helt normale forhold. Speciallægen kunne ikke finde en medicinsk sammenhæng mellem de objektive fund og klagerens beskrevne gener og skånebehov. Desuden blev det bemærket, at klagerens knægener ikke var varigt erhvervshindrende, da smerterne var forbigående. Flertallet fandt, at de kommunale skånehensyn i fleksjobbet ikke udelukkede, at klageren kunne arbejde på halv tid i et relevant erhverv, og at hendes aktivitetsniveau på sociale medier understøttede denne vurdering.

Mindretallets begrundelse: Mindretallet fandt derimod, at klageren havde bevist et fortsat erhvervsevnetab på mindst 50 %. De lagde vægt på de kroniske smertetilstande, hovedpine og de fundne degenerative forandringer i ryggen. Mindretallet vurderede, at det kommunale forløb med en meget lav ugentlig arbejdstid (1-2 timer) var et udtryk for en reel og massiv funktionsnedsættelse, og at internetfundene ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte de lægelige oplysninger om smerter.

Da der var stemmelighed, blev sagen afgjort efter stemmeflertallet, og klageren fik ikke medhold i kravet om genoptagelse af udbetalingerne.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at hendes tilstand er uændret, hvis ikke forværret, med konstante smerter, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt træthed. Hun mener, at selskabets observationer er foretaget i sommermånederne, hvor hun oplever få 'gode' perioder, og at observationerne er udført på privat grund. Klageren henviser til speciallægeerklæringer, som selskabet selv har indhentet, der bekræfter hendes konstante smerter og manglende bedring. Hun føler sig overvåget og krænket i sit privatliv, og henviser til den lov om at forsikringer ikke må overvåge folk, som hun mener er blevet vedtaget.

Klageren har i funktionsevneskemaer angivet betydelige begrænsninger i dagligdags aktiviteter. Nedenstående tabel opsummerer klagerens selvrapporterede funktionsbegrænsninger fra et skema af 14. februar 2019:

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at klagerens angivelser over for selskabet og de undersøgende speciallæger har været misvisende. Selskabet har foretaget OSINT-undersøgelser (open source intelligence) på sociale medier og fysiske observationer, som ifølge selskabet dokumenterer et aktivitetsniveau, der er uforeneligt med klagerens angivne gener og funktionsbegrænsninger. Disse undersøgelser viste, at klageren har deltaget i motorcykelkørsel (både korte og længere ture, herunder en weekendtur på 188 km), ridesport (longering af heste, deltagelse i stævner) og diverse huslige gøremål samt indkøb uden synlige tegn på besvær eller smerter. Selskabet anfører, at observationerne er udført i overensstemmelse med Forsikring & Pensions retningslinjer.

Selskabet vurderer, at klagerens erhvervsevne ikke længere er nedsat med 2/3 eller mere, hvilket er betingelsen for dækning. Selskabet anfører, at det påhviler klageren at sandsynliggøre, at hun opfylder betingelserne for dækning, men at selskabet i denne sag bærer bevisbyrden for, at klageren ikke længere opfylder betingelserne, og at denne bevisbyrde er løftet.