Lovforslag: Forsvaret får udvidet adgang til ejendom i krisetid og styrket fortrolighed ved havariundersøgelser

• Udvidelse af personkredsen, der skal stille ejendom til rådighed for Forsvaret under krig eller ekstraordinære forhold, fra 'borgere' til 'enhver'.
• Ændringen sikrer Forsvaret adgang til infrastruktur ejet af virksomheder, institutioner og organisationer, såsom havne og lufthavne.
• Bemyndigelse til forsvarsministeren til at fastsætte regler om fortrolighed ved militære havariundersøgelser.
• Mulighed for at afskære aktindsigt i oplysninger fra havariundersøgelser for at beskytte vidneforklaringer.
• Formålet med fortrolighed er at fremme en åben sikkerhedskultur (Just Culture) og undgå frygt for strafforfølgning blandt involveret personel.
• Der ydes fortsat fuld erstatning ved rekvisition af ejendom i henhold til Grundlovens regler om ekspropriation.
• Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.
• Lovforslaget har høringsfrist den 17. december 2025.

2. Fortrolighed ved havariundersøgelser (Ny § 15 b)

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, § 15 b, der giver forsvarsministeren hjemmel til at fastsætte regler om undersøgelser af militære ulykker. Fokus er på at beskytte oplysninger indhentet under undersøgelserne, særligt vidneforklaringer.

Formålet er at skabe en "Just Culture", hvor personel tør udtale sig frit om fejl og hændelser uden frygt for, at oplysningerne bruges til strafferetlig forfølgning eller udleveres via aktindsigt. Dette bringer de militære regler på linje med civil luftfart og søfart.

"Forsvarsministeren kan fastsætte regler om undersøgelser af ulykker og havarier m.v., hvor militære fartøjer eller luftfartøjer er involveret. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om fortrolighed af oplysninger [...] og om, at adgangen til aktindsigt i sådanne oplysninger afskæres."

De nye regler vil muliggøre:

• Beskyttelse af vidneforklaringer mod udlevering til andre myndigheder (f.eks. politi/auditørkorps) medmindre væsentlige samfundshensyn taler for det.
• Undtagelse af visse oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedsloven.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser for staten, medmindre rekvisitionsretten aktiveres, hvorved der skal betales fuld erstatning. Der er ingen væsentlige konsekvenser for erhvervslivet under normale forhold.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Loven gælder ikke direkte for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

De omfattede zoner er:

• Militære områder (herunder flyvestationer)
• Midlertidige militære områder
• Flådefartøjer
• Militære luftfartøjer
• Afmærkede militærkolonner
• Civillisteslotte, som er under Forsvarets bevogtning

Begrebet neutralisering skal forstås bredt og giver Forsvaret metodefrihed. Det kan omfatte alt fra påvirkning og forstyrrelse til uskadeliggørelse og fuldstændig tilintetgørelse af dronen. I praksis betyder det, at Forsvaret kan anvende:

• Kinetiske metoder: Fysisk nedskydning eller indfangning.
• Elektroniske metoder: Jamming (forstyrrelse af styringssignaler), spoofing (omdirigering af dronen) eller cyber-takeover.

For at muliggøre brugen af elektroniske modforanstaltninger, som f.eks. jamming, foreslås det, at Forsvarets aktiviteter undtages fra lov om radioudstyr og lov om radiofrekvenser. Dette er nødvendigt, da sådant udstyr ellers ville være ulovligt at anvende.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der tillader Forsvaret at neutralisere droner i øvelsesøjemed efter samtykke fra droneejeren. Dette skal styrke Forsvarets kompetencer og teste nyt udstyr.

Hensyn og principper

Forsvaret skal altid anvende det proportionalitetsprincip, der er fastsat i forvaltningsretten. Det betyder, at den mindst indgribende egnede metode skal vælges. Fysisk nedskydning vil således kun komme på tale, hvis mindre indgribende metoder ikke er tilstrækkelige eller mulige.

Justeringer efter høring

Høringsnotatet viser, at flere parter, herunder Teleindustrien og Brancheforeningen Dansk Luftfart, udtrykte bekymring for potentielle konsekvenser af Forsvarets nye beføjelser. Bekymringerne gik især på:

• Risiko for forstyrrelse af civil mobilkommunikation og internetforbindelser ved brug af jamming.
• Behov for tæt koordination med civile lufthavne, der ligger tæt på militære anlæg.

Som svar på disse høringssvar er lovforslaget blevet justeret. Det præciseres nu, at Forsvaret skal:

• Etablere en løbende dialog med relevante interessenter som civile lufthavne og telebranchen for at skabe et retvisende risikobillede.
• Udarbejde klare procedurer for risikohåndtering, koordination og kommunikation.
• Orientere relevante parter, hvis jamming formodes at have forårsaget forstyrrelser, medmindre hensynet til statens sikkerhed taler imod det.

Økonomiske konsekvenser og ikrafttrædelse

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Afgørelse om fredning af Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod i Syddjurs Kommune