Ejerskifteforsikring: Tvist om opstigende grundfugt, skimmelsvamp og udbedringsmetoder i ejendom fra 1958

Genhusning og økonomiske krav

Der var desuden uenighed om genhusning. Selskabet tilbød dækning i 8 uger, svarende til den estimerede udbedringstid for de dækningsberettigede skader. Klageren krævede dækning indtil huset var reelt beboeligt, da familien måtte bo i skurvogne. Selskabet fastholdt:

"Det er helt urealistisk at kræve at husets konstruktioner fra 1958 skal fugtsikres, efter nutidens bygningsreglement/byggeskik. Det svarer til at en fugtig beton kælder fra samme årgang, skulle optimeres med drænplader og omfangsdræn m.m. af en ejerskifteforsikring."

Selskabet anførte endvidere, at klageren havde iværksat en totalrenovering af eget initiativ, hvilket komplicerede bevisførelsen ved genbesigtigelse.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til yderligere dækning ud over det allerede anerkendte. Nævnet lagde vægt på, at det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko herfor på overtagelsestidspunktet.

Vedrørende skillevæggene fandt nævnet, at selskabets tilbud om udbedring op til 0,5 meter var tilstrækkeligt. Nævnet bemærkede, at opstigende grundfugt i ejendomme fra 1958 ofte forekommer som følge af manglende fugtsikring, og at dette ikke nødvendigvis udgør en 'skade' i forsikringens forstand, hvis det svarer til tilsvarende bygninger fra samme periode.

For så vidt angår ydervægge, terrændæk og strøgulv, blev det vurderet, at der ikke var dokumenteret skader, der oversteg hvad man kan forvente af en konstruktion fra 1958. Skimmelsvampen kunne ikke dækkes som en følgeskade, da den primære årsag (grundkonstruktionen) ikke var dækningsberettiget, og der ikke var påvist et massivt angreb i beboelsesrummene via luftprøver.

Endelig stadfæstede nævnet genhusningsperioden på 8 uger, da denne svarede til den tid, det ville tage at udbedre de specifikt dækkede fugtskader i skillevæggene. Øvrige forsinkelser som følge af klagerens egen totalrenovering var selskabet uvedkommende.

Det skal være nemmere at eje en fredet bygning

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.

Klagerens rådgiver anfægtede afvisningen og henviste til, at der var konstateret konstruktionsfejl i ejendommens vægge, herunder dobbelt dampspærre og dobbelt isolering, som ifølge DNA-analyser og Mycometer-målinger havde forårsaget massiv skimmelsvamp i både beboelsesdel og kælder. Rådgiveren argumenterede for en klar årsagssammenhæng mellem konstruktionsfejlene og skimmelsvampen, og at dette udgjorde en dækningsberettiget skade, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed. Klageren henviste også til Forsikringsaftaleloven § 44 vedrørende dobbeltforsikring og krævede dækning af omkostninger til nedtagning af forsatsvægge, skimmelsanering, udbedring af gulvtømmersvamp, genhusning og udgifter til skimmelrapporter (20.000 kr. + moms), med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 24 for forrentning af afholdte udgifter.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S fastholdt deres afvisning. Selskabet anførte, at klageren havde påbegyndt en omfattende planlagt renovering i kælderen, og at omfanget af fjernede vægbeklædninger, lofter og gulve oversteg, hvad der med rimelighed kunne forklares med afdækning af lokale fugtskader. Selskabet mente ikke, at forsatsvægskonstruktionen i sig selv var ulovlig eller en fejlkonstruktion, og henviste til Byg-Erfa (39) 181212 og SBI-anvisning 224, 2013, som angiver, at to dampspærrer kan være acceptable under visse betingelser.

Selskabet anerkendte, at der lokalt var fugtskader i dele af kælderen, som ville være dækket af ejerskifteforsikringen, herunder lokal afrensning af skimmel, men begrænsede dækningen til det, husforsikringen ikke dækkede. Selskabet afviste et generelt problem med fugt og skimmelsvamp ved væggene og argumenterede, at det er forventeligt at finde skimmel i en ældre kælder, og at de konstaterede fugtværdier ikke gav grundlag for at konkludere, at ejendommens værdi eller brugbarhed var nævneværdigt nedsat. Selskabet afviste desuden krav om genhusning og dækning af rapporter, da disse ikke var nødvendige som følge af en dækningsberettiget skade.