Ejerskifteforsikring: Afslag på dækning af porøse fuger, frostsprængte mursten og utæt skorsten grundet vedligeholdelse og forudgående kendskab

Klagerens og selskabets argumentation

Klageren argumenterede for, at ejerskifteforsikringen burde dække, da forholdene ifølge hendes murer skyldtes dårligt håndværk eller materialevalg. Hun mente ikke, at de porøse fuger kunne betragtes som almindeligt slid på en væg fra 2017, og betonede, at vandindtrængen ved skorstenen var dokumenteret kort efter overtagelsen.

Selskabet fastholdt afslaget og anførte, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettigende skade i henhold til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 5 på overtagelsestidspunktet. Selskabet lagde vægt på ejendommens alder (fra 1967) og det faktum, at fuger og inddækninger er bygningsdele, der kræver løbende vedligeholdelse.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i nogen af de tre klagepunkter. Nævnet lagde indledningsvist vægt på, at det er klageren, der skal bevise, at et forhold udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet.

Vedrørende fugerne i sydgavlen udtalte nævnet:

"Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at fugernes tilstand har medført følgeskader på øvrige bygningsdele, der nedsætter ejendommens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder."

Nævnet bemærkede desuden, at anmeldelsen skete næsten fire år efter overtagelsen, og at udvendige fuger kræver løbende vedligeholdelse. For murstenene i vestgavlen fandt nævnet, at klageren var blevet tilstrækkeligt oplyst om forholdet via tilstandsrapportens sælgeroplysninger, hvor det eksplicit fremgik, at der var frostsprængte sten, som ikke var udbedret. Klageren havde derfor mulighed for at tage dette i betragtning ved købet.

Endeligt afviste nævnet dækning for skorstenen, da selskabets konsulent vurderede utætheden til at skyldes slid og ælde (fugeslip). Nævnet fandt det ikke bevist, at der var vandindtrængen på overtagelsestidspunktet, især henset til den sene anmeldelse.

Den Danske Pavillon skal klimasikres

Kulturministeren og Realdania har netop sørget for, at Den Danske Pavillon i Venedig kan klimasikres i forbindelse med udstillingen ved arkitekturbiennalen i 2025.

Klageren anmeldte skaden til forsikringsselskabet med den opfattelse, at der var tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand, som var til stede ved købet, og som ikke kunne konstateres grundet overpudsningen. Klageren mente, at forholdet udgjorde en svækkelse, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed, og at fugerne burde kunne holde væsentligt længere, især når de var overpudset og dermed beskyttet mod vejr og vind. Klageren ønskede, at selskabet skulle betale for udbedring af de svage fuger, med et indledende tilbud på ca. 198.000 kr., senere opjusteret til 527.000 kr.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning den 4. november 2020 og fastholdt afgørelsen efter revurdering. Selskabet henviste til, at ejendommen er et enfamiliehus opført i 1947, og at forsikringsbetingelserne nr. 2535004 var gældende. Selskabet argumenterede for, at de porøse fuger ikke var udtryk for en skade i forsikringens forstand, men snarere måtte anses som en del af bygningens almindelige vedligeholdelse, henset til bygningens alder. De anførte, at cementindholdet i fugeblandingerne i 1947 var langt mindre end i dag, og at sådanne fuger med tiden ville smuldre og kræve mere vedligeholdelse. Selskabet henviste til, at der ikke var grundlag for at antage, at der var sket en egentlig omfugning af ejendommen som helhed efter opførelsen, og at de konstaterede forhold var et udtryk for almindelig byggeskik på opførselstidspunktet.

Selskabet lagde vægt på, at klageren først konstaterede forholdet i forbindelse med renovering af sætningsrevner, der var nævnt i tilstandsrapporten, og at anmeldelsen ikke var foranlediget af indtrængende vand, fugt eller lignende skade. Der forelå heller ingen oplysninger om, at de porøse fuger havde haft nogen konstruktiv betydning for ejendommen eller risiko for sammenstyrtning. Selskabet konkluderede, at de porøse mørtelfuger fremstod sædvanligt og forventeligt henset til mørtelsammensætning og alder, og at der ikke forelå et forhold, som nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed i nævneværdigt omfang i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.3. Forholdet blev anset for udløb af levetid, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra f, og dermed almindelig vedligeholdelse, som ikke er omfattet af ejerskifteforsikringens dækning.

Klagerens modargumenter

Klagerens advokat fastholdt påstanden og anførte, at der ikke var tale om almindelig, forventelig vedligeholdelse, men en skjult mangel, der var 'gemt' under pudslaget og derfor ikke kunne ses. Det blev fremhævet, at køber ikke kunne forvente at skulle fjerne pudslaget for at udbedre fuger. Klageren henviste til, at håndværkere havde konstateret, at der var fuget, men at dette ikke var gjort håndværksmæssigt korrekt, og at der derfor ikke var tale om slid, men dårligt håndværk, skjult af overpudsning. Klageren mente, at dette var et kerneområde for en ejerskifteforsikring.

Dokumentation

Sagen inkluderede en tilstandsrapport (med anmærkninger K2 for ydervægge og sokkel), en besigtigelsesrapport fra et entreprenørfirma for selskabet (9/2 2021), og en vurdering fra selskabets interne taksator (22/2 2022). Rapporterne bekræftede, at de bagvedliggende mørtelfuger var porøse og sandsynligvis oprindelige fra 1947. Der var uenighed om, hvorvidt den porøse tilstand skyldtes almindeligt slid og ælde eller dårligt håndværk ved tidligere renoveringer.