Defekt vægkonstruktion til væghængt badeværelsesmøbel dækket af ejerskifteforsikring som nærliggende risiko

Ankenævnet gav klageren delvist medhold. Nævnet fastslog indledningsvist, at et fastmonteret badeværelsesmøbel med integrerede vand- og afløbsinstallationer skal betragtes som en integreret bygningsdel, der er omfattet af ejerskifteforsikringens dækningsområde.

Nævnet vurderede derefter, at løsrivelsen af møblet udgjorde en dækningsberettigende skade. Begrundelsen var, at væggen ikke havde den fornødne styrke til at bære modulet, hvilket skabte en nærliggende risiko for yderligere skade på bygningen (herunder vandskade). Nævnet lagde vægt på VVS-firmaets erklæring om konstruktionens mangler. Selvom skaden først blev synlig to år efter overtagelsen, fandt nævnet det godtgjort, at risikoen for skaden var til stede allerede på overtagelsestidspunktet.

Vedrørende erstatningens størrelse fik selskabet dog medhold i, at udbedringen kunne tage udgangspunkt i den billigste forsvarlige metode, som er at understøtte modulet med ben eller en sokkel, i overensstemmelse med sædvanlig byggemåde. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om udgifterne til denne løsning ville overstige forsikringens selvrisiko (bagatelgrænse) på 5.100 kr.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klageren ønsker, at forsikringsselskabet anerkender skaden og dækker omkostningerne til udskiftning af undertaget til den rette type og hældning. Klageren argumenterer for, at tagets type og hældning skaber en nærliggende risiko for skade, både i form af forringet levetid og manglende evne til at holde fygesne ude.

Forsikringsselskabet har afvist dækning. Selskabet fastholder, at der på overtagelsestidspunktet ikke var forhold ved taget, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anfører, at tagkonstruktionen blev opført i overensstemmelse med gældende byggelovgivning i 1996. De påpeger, at manglende overholdelse af producentanvisninger eller vejledninger ikke udgør en dækningsberettigende skade, medmindre det er et krav i henhold til gældende byggelovgivning, herunder bygningsreglementet, på opførelsestidspunktet. Selskabet fremhæver, at taghældningen opfylder kravene i Bygningsreglement for småhuse 1985, som kun kræver en minimumshældning på 2,5% (1:40). Da byggelovgivningen ikke indeholder krav til materialer, udgør tagets type ikke en dækningsberettigende skade. Selskabet er uenig i, at der er nærliggende risiko for skade, da der ikke er konstateret nogen skade, og forholdet har været til stede siden opførelsen i 1996 uden tegn på skadeudvikling.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på klagerens anmeldelse af 28. februar 2024, selskabets afvisninger af 30. april 2024 og 29. maj 2024, samt en fugt- og byggeteknisk gennemgang af 26. juli 2024. Desuden er der fremlagt en tilstandsrapport af 29. juni 2021. Forsikringsbetingelserne definerer "skade" som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. "Nærliggende risiko for skader" forstås som en situation, hvor en skade erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder. Den udvidede dækning omfatter "ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentlige retlige forskrifter, som for eksempel det til enhver tid gældende bygningsreglement)", forudsat ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet, og dispensation ikke kan opnås hos myndighederne.