Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en boligejer og ETU Forsikring A/S vedrørende dækning af et væghængt badeværelsesmøbel, der var ved at løsne sig fra væggen. Klageren overtog ejendommen, der er opført i 1906, den 1. december 2022. I forbindelse med købet blev der tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Badeværelset på 1. sal var blevet moderniseret i 2019 af den tidligere ejer.
I januar 2025 opdagede klageren, at vaskeskabet var begyndt at falde ned, og at fugerne over vasken havde sluppet. En teknisk undersøgelse foretaget af et VVS-firma afslørede, at badeværelsesvæggen var konstrueret med Wedi-plader (skummateriale med en hård skal), som ikke var forstærket til at bære vægten af det tunge vaskemodul. VVS-installatøren vurderede, at der var en overhængende fare for, at møblet ville falde helt ned og rive vandinstallationerne ud af væggen, hvilket kunne medføre en omfattende vandskade.
Klageren gjorde gældende, at forholdet udgjorde en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, da der var tale om en uhensigtsmæssig bygningskonstruktion med nærliggende risiko for følgeskader. Klageren anførte desuden, at badeværelsesmøblet med integreret vask og afløb er en fast bygningsdel, og at fejlen i vægkonstruktionen var til stede ved overtagelsen.
Forsikringsselskabet afviste dækning med følgende begrundelser:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 01.12.2022 | Klager overtager ejendommen |
| 05.01.2025 | Skaden anmeldes til ETU Forsikring |
| 08.01.2025 | Forsikringsselskabet afviser dækning |
| 12.06.2025 | VVS-firma konstaterer, at væggen er uegnet til ophæng (Wedi-plade) |
| 13.06.2025 | VVS-firma tager skabet ned for at undgå akut vandskade |
| 19.11.2025 | Ankenævnet for Forsikring afsiger kendelse |
Ankenævnet gav klageren delvist medhold. Nævnet fastslog indledningsvist, at et fastmonteret badeværelsesmøbel med integrerede vand- og afløbsinstallationer skal betragtes som en integreret bygningsdel, der er omfattet af ejerskifteforsikringens dækningsområde.
Nævnet vurderede derefter, at løsrivelsen af møblet udgjorde en dækningsberettigende skade. Begrundelsen var, at væggen ikke havde den fornødne styrke til at bære modulet, hvilket skabte en nærliggende risiko for yderligere skade på bygningen (herunder vandskade). Nævnet lagde vægt på VVS-firmaets erklæring om konstruktionens mangler. Selvom skaden først blev synlig to år efter overtagelsen, fandt nævnet det godtgjort, at risikoen for skaden var til stede allerede på overtagelsestidspunktet.
Vedrørende erstatningens størrelse fik selskabet dog medhold i, at udbedringen kunne tage udgangspunkt i den billigste forsvarlige metode, som er at understøtte modulet med ben eller en sokkel, i overensstemmelse med sædvanlig byggemåde. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om udgifterne til denne løsning ville overstige forsikringens selvrisiko (bagatelgrænse) på 5.100 kr.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.


En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstageren og ETU Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Klageren anmeldte en vandskade i stuen, som ifølge håndværkere skyldtes et forkert lagt undertag af forkert type i forhold til tagets hældning.
Ejendommen, opført i 1969 med en tilbygning fra 1996, blev overtaget af klageren den 21. januar 2022. Klageren havde tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning. I januar 2024 oplevede klageren vandindtrængen i stuen, formentlig forårsaget af fygesne i forbindelse med tøbrud. En håndværker konstaterede, at undertaget var lagt forkert og var af forkert type i forhold til tagets hældning. En fugt- og byggeteknisk gennemgang af 26. juli 2024 understøttede, at der var nærliggende risiko for råd- og svampeskader grundet tagets fejlkonstruktion, og at taghældningen var 10 grader, mod de 15,4 grader angivet i tegningerne.
Efter branden på Børsen blev der nedsat en intern tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, om vores særligt vigtige historiske bygninger er beskyttet godt nok af reglerne i dag.
Klageren ønsker, at forsikringsselskabet anerkender skaden og dækker omkostningerne til udskiftning af undertaget til den rette type og hældning. Klageren argumenterer for, at tagets type og hældning skaber en nærliggende risiko for skade, både i form af forringet levetid og manglende evne til at holde fygesne ude.
Forsikringsselskabet har afvist dækning. Selskabet fastholder, at der på overtagelsestidspunktet ikke var forhold ved taget, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anfører, at tagkonstruktionen blev opført i overensstemmelse med gældende byggelovgivning i 1996. De påpeger, at manglende overholdelse af producentanvisninger eller vejledninger ikke udgør en dækningsberettigende skade, medmindre det er et krav i henhold til gældende byggelovgivning, herunder bygningsreglementet, på opførelsestidspunktet. Selskabet fremhæver, at taghældningen opfylder kravene i Bygningsreglement for småhuse 1985, som kun kræver en minimumshældning på 2,5% (1:40). Da byggelovgivningen ikke indeholder krav til materialer, udgør tagets type ikke en dækningsberettigende skade. Selskabet er uenig i, at der er nærliggende risiko for skade, da der ikke er konstateret nogen skade, og forholdet har været til stede siden opførelsen i 1996 uden tegn på skadeudvikling.
Sagen bygger på klagerens anmeldelse af 28. februar 2024, selskabets afvisninger af 30. april 2024 og 29. maj 2024, samt en fugt- og byggeteknisk gennemgang af 26. juli 2024. Desuden er der fremlagt en tilstandsrapport af 29. juni 2021. Forsikringsbetingelserne definerer "skade" som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. "Nærliggende risiko for skader" forstås som en situation, hvor en skade erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder. Den udvidede dækning omfatter "ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentlige retlige forskrifter, som for eksempel det til enhver tid gældende bygningsreglement)", forudsat ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet, og dispensation ikke kan opnås hos myndighederne.

Denne sag omhandler en klage fra forsikringstageren mod Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifte...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsik...
Læs mere