Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en ejendom fra 1929, hvor klageren overtog boligen den 1. juli 2022. I perioden 2016-2021 gennemgik badeværelset på 1. sal en omfattende totalrenovering, hvor et tidligere toilet blev udvidet til et badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Omkring et år efter overtagelsen anmeldte klageren vandindtrængning fra badeværelset til stueetagen.
En teknisk undersøgelse foretaget af forsikringsselskabets sagkyndige afslørede, at etagedækket var udført ved at støbe beton direkte oven på 22 mm krydsfinerplader på de eksisterende bjælkelag. Denne konstruktion blev beskrevet som atypisk og fejlbehæftet, da løsningen medfører bevægelser i betondækket, som uundgåeligt fører til revner i beton og fliser samt manglende vedhæftning. Klagerens egen sagkyndige konstaterede ligeledes, at undergulvet var væsentligt fjedrende og ikke levede op til leverandørkravene for det installerede gulvvarmesystem, som kræver et 100% rigidt underlag.
Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til følgende punkter:
Klageren argumenterede for dækning baseret på:
| Instans |
|---|
| Observation |
|---|
| Konklusion |
|---|
| Tilstandsrapport | Løse klinker pga. fejl ved lægning | Rød anmærkning (punkt 7) |
| Selskabets sagkyndige | Beton støbt direkte på træplader | Atypisk konstruktion, medfører altid revner |
| Klagerens sagkyndige | Gulvet er fjedrende ved belastning | Ikke egnet som underlag for fliser |
Konflikten spidsede til omkring, hvorvidt den manglende vådrumsmembran udgjorde en ulovlig bygningsindretning under den udvidede dækning, og om den røde anmærkning i tilstandsrapporten var tilstrækkelig til at fritage selskabet for ansvar for den underliggende fejlkonstruktion.
Ankenævnet gav klageren delvist medhold. Nævnet vurderede, at klageren havde bevist, at undergulvet var for fleksibelt til den valgte flisebelægning, hvilket udgjorde en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.
Nævnet lagde vægt på, at fejlen i selve gulvkonstruktionen (at støbe beton direkte på træplader) ikke kunne anses for værende beskrevet i tilstandsrapporten. Rapporten nævnte kun begrænset vedhæftning af klinker, hvilket normalt kan udbedres ved at lægge fliserne om. Da årsagen her var en fundamental konstruktionsfejl, der ville medføre nye revner selv ved omlægning af fliser, var beskrivelsen i tilstandsrapporten ikke dækkende for forholdets reelle karakter.
Selskabet blev derfor pålagt at dække udbedringen, så undergulvet opnår tilstrækkelig stivhed til flisebelægning. Dog fik selskabet ret til at foretage et fradrag i erstatningen svarende til de reparationsomkostninger for fliserne, som klageren allerede måtte påregne ifølge tilstandsrapporten.
Vedrørende den udvidede dækning og vådrumsmembran fandt nævnet det ikke godtgjort, at fraværet af membran var ulovligt. Nævnet henviste til SBi-anvisning 252, hvorefter den specifikke konstruktion i et enfamiliehus ikke nødvendigvis krævede vådrumsmembran. En eventuel kontanterstatning skal forrentes i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Kulturministeren og Realdania har netop sørget for, at Den Danske Pavillon i Venedig kan klimasikres i forbindelse med udstillingen ved arkitekturbiennalen i 2025.



Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring vedrørende udbedring af et utæt gulvafløb i et badeværelse i en ejendom opført i 1969, som klageren overtog den 28. september 2018.
Tilstandsrapporten fra 4. juli 2018 bemærkede, at gulvafløbet til vaskemaskinen i badeværelset ikke kunne besigtiges på grund af placering under en indbygget vaskemaskine. Der var også anmærkninger (K1 og K2) vedrørende gulvfliser med manglende vedhæftning i både vådzonen og udenfor.
Efter branden på Børsen blev der nedsat en intern tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, om vores særligt vigtige historiske bygninger er beskyttet godt nok af reglerne i dag.
Afgiftssatser og beløbsgrænser i lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Klageren anmeldte den 13. april 2021 et "ulovligt bygget afløb", der havde forårsaget fugt- og svampeskader. Selskabet anerkendte, at det utætte gulvafløb og de deraf følgende fugtskader var dækningsberettigede. Selskabet tilbød at tætne gulvafløbet med en "remaljering" (coating) og dækkede desuden udbedring af opfugtninger, herunder fjernelse og retablering af fodpanel, tapet og laminatgulv samt affugtning.
Klagerens påstande: Klageren krævede, at den eksisterende gulvkonstruktion og gulvafløbet skulle fjernes, og at der skulle udføres en ny installation og opbygning efter gældende regler og normer. Klageren anførte, at remaljering ikke er en anerkendt eller acceptabel udbedringsmetode, og at den typisk anvendes på badekar, ikke gulvafløb. Klageren henviste til, at VVS-installatører ikke kendte eller ville anvende metoden, og at kommunen ikke kunne godkende fremgangsmåden. Klageren frygtede, at remaljering ville medføre en K3-anmærkning i en fremtidig tilstandsrapport og mente, at den langvarige opfugtning kunne have forårsaget yderligere skader eller svamp.
Selskabets påstande: Selskabet fastholdt, at remaljering eller tilsvarende coating er en sædvanlig og anerkendt metode til tætning af afløb, og at den ikke er i strid med gældende bygningsreglement (BR18). Selskabet anførte, at arbejdet var udført af en autoriseret kloakmester, der havde de fornødne myndighedsgodkendelser, og at firmaet ydede 15 års garanti på arbejdet. Selskabet indestod for, at der ville opnås tilstrækkelig tæthed, og at klageren i modsat fald kunne vende tilbage til selskabet. En lækagesporingsfirma havde efterfølgende testet afløbet og fundet det tæt og funktionelt. Selskabet afviste, at der var konstateret yderligere følgeskader i forbindelse med affugtningen og udbedringsarbejdet.
Sagen havde tidligere været forelagt Ankenævnet, som den 1. juni 2022 afsagde kendelse (sagsnr. 97645) og gav klageren medhold i, at han var berettiget til udskiftning af gulvafløbet. Selskabet anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 21, med henvisning til nye oplysninger. Nærværende kendelse erstatter den tidligere kendelse i sin helhed.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende omfanget af dækning fra en e...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet eje...
Læs mere