Dækning af fejlkonstrueret undergulv i badeværelse trods anmærkning om løse klinker

Konflikten spidsede til omkring, hvorvidt den manglende vådrumsmembran udgjorde en ulovlig bygningsindretning under den udvidede dækning, og om den røde anmærkning i tilstandsrapporten var tilstrækkelig til at fritage selskabet for ansvar for den underliggende fejlkonstruktion.

Ankenævnet gav klageren delvist medhold. Nævnet vurderede, at klageren havde bevist, at undergulvet var for fleksibelt til den valgte flisebelægning, hvilket udgjorde en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.

Nævnet lagde vægt på, at fejlen i selve gulvkonstruktionen (at støbe beton direkte på træplader) ikke kunne anses for værende beskrevet i tilstandsrapporten. Rapporten nævnte kun begrænset vedhæftning af klinker, hvilket normalt kan udbedres ved at lægge fliserne om. Da årsagen her var en fundamental konstruktionsfejl, der ville medføre nye revner selv ved omlægning af fliser, var beskrivelsen i tilstandsrapporten ikke dækkende for forholdets reelle karakter.

Selskabet blev derfor pålagt at dække udbedringen, så undergulvet opnår tilstrækkelig stivhed til flisebelægning. Dog fik selskabet ret til at foretage et fradrag i erstatningen svarende til de reparationsomkostninger for fliserne, som klageren allerede måtte påregne ifølge tilstandsrapporten.

Vedrørende den udvidede dækning og vådrumsmembran fandt nævnet det ikke godtgjort, at fraværet af membran var ulovligt. Nævnet henviste til SBi-anvisning 252, hvorefter den specifikke konstruktion i et enfamiliehus ikke nødvendigvis krævede vådrumsmembran. En eventuel kontanterstatning skal forrentes i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgiftssatser og beløbsgrænser i lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)

Klageren anmeldte den 13. april 2021 et "ulovligt bygget afløb", der havde forårsaget fugt- og svampeskader. Selskabet anerkendte, at det utætte gulvafløb og de deraf følgende fugtskader var dækningsberettigede. Selskabet tilbød at tætne gulvafløbet med en "remaljering" (coating) og dækkede desuden udbedring af opfugtninger, herunder fjernelse og retablering af fodpanel, tapet og laminatgulv samt affugtning.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren krævede, at den eksisterende gulvkonstruktion og gulvafløbet skulle fjernes, og at der skulle udføres en ny installation og opbygning efter gældende regler og normer. Klageren anførte, at remaljering ikke er en anerkendt eller acceptabel udbedringsmetode, og at den typisk anvendes på badekar, ikke gulvafløb. Klageren henviste til, at VVS-installatører ikke kendte eller ville anvende metoden, og at kommunen ikke kunne godkende fremgangsmåden. Klageren frygtede, at remaljering ville medføre en K3-anmærkning i en fremtidig tilstandsrapport og mente, at den langvarige opfugtning kunne have forårsaget yderligere skader eller svamp.

Selskabets påstande: Selskabet fastholdt, at remaljering eller tilsvarende coating er en sædvanlig og anerkendt metode til tætning af afløb, og at den ikke er i strid med gældende bygningsreglement (BR18). Selskabet anførte, at arbejdet var udført af en autoriseret kloakmester, der havde de fornødne myndighedsgodkendelser, og at firmaet ydede 15 års garanti på arbejdet. Selskabet indestod for, at der ville opnås tilstrækkelig tæthed, og at klageren i modsat fald kunne vende tilbage til selskabet. En lækagesporingsfirma havde efterfølgende testet afløbet og fundet det tæt og funktionelt. Selskabet afviste, at der var konstateret yderligere følgeskader i forbindelse med affugtningen og udbedringsarbejdet.

Sagens forløb og genoptagelse

Sagen havde tidligere været forelagt Ankenævnet, som den 1. juni 2022 afsagde kendelse (sagsnr. 97645) og gav klageren medhold i, at han var berettiget til udskiftning af gulvafløbet. Selskabet anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 21, med henvisning til nye oplysninger. Nærværende kendelse erstatter den tidligere kendelse i sin helhed.