Bevismæssig usikkerhed om brandårsag og hændelsesforløb fører til afvisning af sag om bilbrand på autotrailer

Ifølge klageren skete branden, da kammeraten på vej hjem fra mekanikeren gjorde holdt hos en bekendt for at bruge en kompressor. Her satte traileren sig fast i mudder, hvorfor han lod den stå natten over ved siden af sin egen båd. Han satte bådens batterier til opladning, hvilket menes at have startet branden.

Forsikringsselskabets undersøgelse

Topdanmark foretog en omfattende teknisk undersøgelse og konstaterede flere uoverensstemmelser:

• Rutevalg: Kammeraten kørte en omvej på ca. 20 km for at finde luft til dækkene, selvom der lå tankstationer på den direkte rute.
• Vejrforhold: DMI-data viste minimal nedbør i dagene op til branden, hvilket svækkede forklaringen om, at traileren sad fast i dybt mudder.
• Politirapporten: I politiets afhøringsrapporter fremgår det, at kammeraten oplyste til betjentene, at han ejede bilen, og at den havde stået på adressen i et år til renovering – stik modsat klagerens forklaring om, at bilen netop var hentet hos en mekaniker.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at politirapporten indeholdt faktuelle fejl og misforståelser. Han fastholdt, at bilen tilhørte hans hustru, var nysynet og i god stand efter de seneste reparationer. Han henviste til, at politiet ikke fandt grundlag for at formode noget strafbart.

Selskabet fastholdt afslaget med henvisning til de modstridende forklaringer og den manglende dokumentation for reparationerne. De mente ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for en dækningsberettigende hændelse, jf. principperne i Forsikringsaftaleloven § 18 og Forsikringsaftaleloven § 19 om henholdsvis forsæt og grov uagtsomhed, selvom hovedbegrundelsen var manglende bevis for selve hændelsen.

Ankenævnet for Forsikring har truffet afgørelse om at afvise at behandle sagen, jf. nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at der foreligger en så væsentlig bevismæssig usikkerhed, at sagen ikke kan afgøres på et skriftligt grundlag. Nævnet lægger vægt på, at der er betydelige modstrid i de afgivne forklaringer:

"Selskabet har fremlagt oplysninger, som indebærer tvivl om, hvorvidt hændelsesforløbet er som beskrevet af kammeraten."

På den ene side bemærker nævnet, at brandvæsenet fandt det sandsynligt, at opladningen af batteriet startede branden. På den anden side står de uforklarede uoverensstemmelser i politirapporten, hvor vidner og kammeraten har givet oplysninger om ejerforhold og bilens ophold på stedet, der direkte modstrider klagerens oplysninger.

Da en afklaring af sandhedsværdien af de forskellige forklaringer kræver afhøring af parter og vidner under strafansvar (bevisførelse), hvilket kun kan ske ved domstolene, kan nævnet ikke træffe en materiel afgørelse i sagen. Klagegebyret tilbagebetales til klageren.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren fastholdt, at branden var en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og at motoren var intakt før branden. Han henviste til en udtalelse fra sin egen mekaniker, der mente, at motorhavari kunne være en følge af branden. Klageren afviste selskabets anmodninger om udlevering af teledata, lægefaglige oplysninger og kontaktoplysninger på vidner, idet han mente, at disse ikke var udslagsgivende for dækningsvurderingen, og at han allerede havde givet alle tilgængelige oplysninger.

Selskabets påstande og argumenter: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. De fremhævede, at klagerens forklaringer om tidspunkter, færden og bilens skader var modstridende, uklare og ukorrekte. Selskabet lagde vægt på, at bilen ifølge deres fagspecialist ikke kunne køre før branden, hvilket stod i direkte modstrid med klagerens oplysninger. De henviste til, at klagerens manglende medvirken til sagens oplysning, herunder afvisning af at fremlægge teledata og lægejournaler, skærpede hans bevisbyrde. Selskabet bemærkede, at branden fremstod planlagt og målrettet, og at politiet havde fundet en grøn benzindunk i bilen.

Relevante forhold og dokumentation

Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes pkt. 4.3, der dækker skader, men undtager forsæt eller grov uagtsomhed, samt pkt. 9.1, der pålægger klageren at sandsynliggøre og dokumentere sit erstatningskrav. Desuden henviste selskabet til Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår forsikringstagerens pligt til at give oplysninger af betydning for selskabets bedømmelse af risikoen og skaden. Sagen involverede flere politirapporter, mekaniske vurderinger fra begge parter og en omfattende korrespondance, der afslørede klagerens skiftende forklaringer om hændelsesforløbet, herunder tidspunkt for parkering, kontakt med politi og læge, samt hvem han var sammen med.