Bevisbyrde og skønsmæssig erstatning for stjålne kontanter efter indbrud i sommerhus

Selskabet fremhævede, at kravene til dokumentation skærpes, når der anmeldes tab af usædvanligt store kontantbeløb, og at bevisbyrden for, at pengene rent faktisk befandt sig i huset på skadetidspunktet, påhviler klageren.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn. Nævnet lagde vægt på, at det er forsikringstageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav, og at der ved store pengebeløb stilles skærpede krav til dokumentationen.

I sin begrundelse anførte nævnet, at kontanthævningerne foretaget mere end otte måneder før indbruddet ikke i tilstrækkelig grad beviste, at pengene fortsat var til stede i boligen på indbrudstidspunktet. Vedrørende det fremlagte fotografi bemærkede nævnet, at man ikke ud fra billedet kunne konstatere det præcise antal sedler i bundterne, og at der slet ikke var synlige euro.

Nævnet henviste til en omfattende praksis fra tidligere sager (bl.a. sag 91.893 og 99.647), hvor en skønsmæssig erstatning for kontanter ofte fastsættes til 5.000 kr. Da selskabet i denne sag allerede havde udbetalt 15.000 kr., vurderede nævnet, at klageren havde fået en erstatning, der lå i den høje ende af, hvad der normalt anerkendes uden fuldstændig dokumentation.

Selskabet udbetalte en samlet erstatning på 13.890 kr. for de stjålne genstande, hvoraf 4.000 kr. var en skønnet erstatning for rede penge. Klageren fremlagde en bankudskrift, der viste en kontanthævning på 10.000 kr. den 9. oktober 2017, som dokumentation for sin kontantbeholdning.

Parternes påstande og argumenter

Klageren var utilfreds med den udbetalte erstatning og ønskede fuld erstatning for det anmeldte kontantbeløb i DKK på 4.700 kr. Klageren anerkendte, at der manglede dokumentation for den udenlandske valuta, men mente, at den danske kontantbeholdning var veldokumenteret med bankudskriften.

Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for størrelsen af det anmeldte beløb. Selskabet argumenterede for, at en kontanthævning på 10.000 kr. fire måneder før tyveriet ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at pengene stadig var til stede på indbrudstidspunktet, da kontanter typisk bruges løbende. Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring (kendelse nr. 83084, 90818, 91169, 91801, 78746, 82787), der understøtter princippet om, at bevisbyrden påhviler forsikringstageren, og at tidsforskellen mellem hævning og tyveri er afgørende. Selskabet havde oprindeligt tilbudt en forligsmæssig løsning med yderligere 1.500 kr. i erstatning, men dette tilbud bortfaldt, da klageren afviste det.