Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en mand, født i 1980'erne, der i juli 2022 pådrog sig en alvorlig traumatisk hjerneskade under sit arbejde som håndværker, da han blev ramt i panden af en 300 gram tung metalgenstand med høj hastighed. Ulykken resulterede i kranie- og ansigtsfrakturer, frontal kontusionsblødning og hjernehindeblødning (SAH). Efterfølgende udviklede klageren kronisk hovedpine, udtalt mental og fysisk træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt eksekutive vanskeligheder.
Efter ulykken var klageren fuldt sygemeldt i ca. tre måneder, hvorefter han påbegyndte en gradvis tilbagevenden til sin hidtidige arbejdsplads. I løbet af 2023 og starten af 2024 varierede hans arbejdstid betydeligt som led i et kommunalt afklaringsforløb. I en periode på omkring otte måneder præsterede han op mod 24 timer ugentligt, men dette viste sig ikke at være bæredygtigt. Klageren beskrev, hvordan han brugte al sin energi på arbejdet og efterfølgende måtte sove 1,5-2 timer hver eftermiddag samt 12 timer fra onsdag til torsdag for at kunne fungere. Hans sociale liv og evne til at være sammen med sine børn blev voldsomt begrænset af det høje arbejdspres.
PFA Pension udbetalte midlertidige ydelser ved fagrelateret erhvervsevnenedsættelse fra november 2022 til november 2024. Selskabet valgte dog at stoppe udbetalingen pr. 1. december 2024 med den begrundelse, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet lagde afgørende vægt på, at klageren havde demonstreret evnen til at arbejde over 18,5 timer (halv tid) i en længere periode, og at han selv i perioder havde rapporteret om fremgang.
Modsat anførte klagerens advokat, at timetallet i afklaringsfasen blot afspejlede et forsøg på at overholde tabsbegrænsningspligten og afdække arbejdsevnen. De lægelige oplysninger, herunder en neurologisk speciallægeerklæring fra september 2023 og en neuropsykologisk undersøgelse fra april 2024, understøttede, at klagerens kognitive funktionsevne var varigt og middelsvært nedsat. Neuropsykologen konkluderede:
"Aktuelle arbejdstid er det absolut maksimale af, hvad tilskadekomne kan honorere, og hvis arbejdslivet på sigt skal være bæredygtigt ift. tilskadekomnes øvrige aktiviteter anbefales yderligere nedsat arbejdstid til omkring 4 timer 4 dage om ugen."
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte det varige mén til 35 %. Kommunen tilkendte klageren et fastholdelsesfleksjob pr. 6. november 2024, jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 116 og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 119, hvor den effektive arbejdstid i maj 2025 blev fastsat til 12 timer og 48 minutter ugentligt.
| Dokumentationstype | Tidspunkt | Vurdering af arbejdsevne / Effektivitet |
|---|
| Kommunal opfølgning | Okt. 2023 | 24 timer ugentligt (ikke bæredygtigt) |
| Neurologisk erklæring | Sept. 2023 | Anbefaling: 15-16 timer ugentligt |
| Neuropsykologisk undersøgelse | April 2024 | Effektivt 18 timer (maksimalt pres) |
| Fleksjobaftale | Maj 2025 | 16 timer m. 80% effektivitet (12,8 t.) |
Ankenævnet fandt, at klagerens generelle erhvervsevne pr. 1. december 2024 var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet gav derfor klageren medhold i, at han var berettiget til fortsat dækning og præmiefritagelse efter denne dato.
I begrundelsen lagde nævnet vægt på, at klageren havde betydelige kognitive symptomer efter et alvorligt hovedtraume, som medførte moderat til svær funktionsevnenedsættelse i relation til ethvert erhverv. Nævnet understregede, at de omfattende skånehensyn – herunder behov for restitution, fleksibilitet, rutineopgaver og hjælp fra kolleger – talte for en væsentlig nedsat erhvervsevne.
Ankenævnet afviste selskabets argument om, at perioden med en arbejdstid på 24 timer beviste en erhvervsevne over halvdelen. Nævnet vurderede på baggrund af de lægelige og kommunale akter, at klageren i denne periode havde presset sig selv for hårdt, og at det høje timetal ikke var udtryk for hans reelle, bæredygtige arbejdsevne. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på fleksjobaftalen fra maj 2025, hvor den effektive arbejdstid var fastsat væsentligt under halv tid.
Selskabet blev pålagt at genoptage sagsbehandlingen og udbetale de skyldige ydelser med forrentning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Selvom flere børn og unge med autisme bliver anbragt, er andelen faldet siden 2013.



Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Norli Liv & Pension A/S vedrørende udbetaling af forsikringsydelser for tab af erhvervsevne som følge af en hjernerystelse.
Klageren blev delvist sygemeldt den 3. september 2017 på grund af en hjernerystelse. Hun ansøgte selskabet om udbetalinger i januar 2018 og blev bevilget præmiefritagelse og invaliderente på midlertidigt grundlag. Efter at have genoptaget arbejdet delvist, blev hun opsagt i september 2018 og fritstillet frem til februar 2019. Klageren søgte igen om ydelser i december 2018, og udbetalingerne blev løbende forlænget.
Tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år. Ny analyse har undersøgt årsagen til stigningen og peger på, at der er en række forhold, der spiller ind, herunder demografiske ændringer og regelændringer.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
I juni 2023 blev klageren tilkendt fleksjob og ansat i en 10-timers lønnet fleksjob-stilling, hvor hun dog havde en mødetid på 15 timer ugentligt. Selskabet overgik pr. 1. februar 2024 til at vurdere klagerens generelle erhvervsevne, hvilket resulterede i en nedsættelse af udbetalingerne.
Klageren er omfattet af tre forskellige dækninger (Dækning 1, 2 og 3) med varierende vilkår for dækningsomfang og medregning af offentlig indkomst og tilskud. For Dækning 1 er der ikke hjemmel til at medregne offentlig indkomst, mens det for Dækning 2 og 3 er tilladt.
Klagerens påstand: Norli Liv & Pension A/S skal anerkende, at klagerens helbredsmæssige erhvervsevne er nedsat med 2/3, og hendes økonomiske erhvervsevne er nedsat med minimum 1/2. Dette skal berettige hende til præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente fra 1. februar 2024 og indtil videre.
Klagerens argumenter:
Norli Liv & Pension A/S' påstand: Selskabet har været berettiget til at nedsætte klagerens udbetalinger fra 1. februar 2024.
Norli Liv & Pension A/S' argumenter:

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Norli Liv & Pension A/S vedrørende fortsat ret til præmiefritagelse...
Læs mere
Klageren har en forsikring ved tab af erhvervsevne hos Nordea Pension (tidligere Topdanmark Livsforsikring A/S) og har i...
Læs mere