Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af skader på en gulvkonstruktion i et rækkehus opført i 1961. Forsikringstageren overtog ejendommen den 5. februar 2021 med en basis-ejerskifteforsikring. Omkring 2 år og 8 måneder efter overtagelsen anmeldte klageren skader i form af revner i betonlaget under gulvet samt svindrevner i gulvbelægningens træfliser, som blev opdaget i forbindelse med en planlagt afslibning af gulvene.
Klageren indhentede rapporter fra to forskellige byggesagkyndige, der dokumenterede betydelige udfordringer med gulvkonstruktionen. Ved målinger blev der konstateret en niveauforskel på 15 mm over en strækning på 2 meter (svarende til 7,5 mm pr. meter), hvilket væsentligt overstiger tolerancegrænserne i branchen (Gulvfakta), som foreskriver maksimalt ±2 mm over 2 meter.
Klageren argumenterede for, at der var tale om et strukturelt svigt forårsaget af:
Klageren mente, at disse forhold udgjorde en dækningsberettiget skade, da de nedsatte bygningens brugbarhed og værdi væsentligt, og gjorde det umuligt at lægge ny gulvbelægning uden total opbrydning.
Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til bygningens alder og den oprindelige byggeskik. Selskabet anførte, at de konstaterede forhold var forventelige for en konstruktion fra 1961.
| Observation | Selskabets vurdering |
|---|---|
| Niveauforskelle | Almindelige aldersbetingede forhold; ikke en dækningsberettiget skade. |
| Revner i træstave | Naturlige svindrevner i 60+ år gammelt organisk materiale. |
| Hoppende gulv | Kan skyldes udtjent lim eller brugerbetinget belastning (hop). |
| Lecabetonens tilstand | Sædvanlig for perioden; synker naturligt lidt ved destruktive indgreb (ophugning). |
| Fugt | Forventeligt for 1961-byggeri uden moderne fugtsikring; ingen aktuel skade. |
Selskabet lagde desuden stor vægt på, at klageren havde beboet ejendommen i næsten tre år uden problemer, og at tilstandsrapporten allerede ved købet indeholdt en anmærkning om, at trægulvene generelt fremstod med slitage (anmærkning nr. 13).
Under sagens forløb opstod der en konflikt vedrørende bevisførelsen. Selskabet ønskede at lade en ekstern ingeniør besigtige ejendommen, efter sagen var indbragt for Ankenævnet. Klageren afviste dette og tilbød i stedet en fællesbesigtigelse med en uvildig tredjepart. Selskabet mente, at denne afvisning burde have processuel skadevirkning for klageren, da de blev afskåret fra at føre bevis med en sagkyndig efter eget valg.
Ankenævnet gav ikke klageren medhold og frifandt selskabet. Nævnet fastslog indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at forholdene ved gulvkonstruktionen udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende hovedpunkter:
Nævnet konkluderede, at ejerskifteforsikringen ikke dækker forsikringstagerens individuelle ønsker til en bestemt gulvstandard, men kun fysiske skader der nedsætter værdien eller brugbarheden nævneværdigt jf. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 2.

Ny analyse fra YouGov og RealDanmark belyser, hvordan danske boligejere forholder sig til de stigende klimarisici på boligmarkedet.



Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på gulvkonstruktionen i en ejendom opført i 1961.
Ejendommen blev overtaget af klageren den 15. oktober 2016. Tilstandsrapporten, udarbejdet den 29. juni 2016, indeholdt en K1-anmærkning under punkt 7.1 "Gulvkonstruktioner" for gulvet i stuen og det sydøstlige værelse. Her blev det noteret, at gulvet havde skævheder og var eftergivende, hvilket blev vurderet at skyldes fejl i udførelsen, men uden betydning for gulvets bæreevne. Punkt 7.3 "Andet finish" noterede manglende finish ved hjørner og døre på træ- og laminatgulve.
Som følge af en dom fra Højesteret den 2. maj 2025 kan en række sager om arbejdsskader under hjemmearbejde genoptages, hvis de tidligere blev afvist som værende forårsaget af private forhold.
Vejledning til hvordan studerende og ansatte ved Det Kongelige Akademi får adgang til byggetekniske erfaringsblade fra BYG-ERFA.
Forsikringsselskabet havde tidligere anerkendt og dækket skævheder i gulvbelægningen i køkkenet og bryggerset, og denne del af sagen er ikke genstand for den aktuelle tvist.
Klageren anfører, at gulvene i stuen og det sydøstlige værelse er eftergivende og meget skæve, hvilket medfører rystelser i løsøre. Klageren hævder, at tilstandsrapporten ikke korrekt beskriver et uisoleret hulrum under gulvet, som medfører fodkulde og højere varmeforbrug. Klageren har indhentet en rapport fra en rådgivende byggesagkyndig (dateret 20. februar 2019), som konkluderer, at gulvkonstruktionen (Siporex-elementerne) fremstår med mange revner, store afskalninger og porøs struktur, hvilket nedsætter stabiliteten og bæreevnen og udgør en risiko for kollaps. Klagerens murer har desuden i et notat anført, at støttemurene er opført direkte på klaplag uden fundament, ikke understøtter alle samlinger, og at der er store huller og løse sten i støttemurene. Klageren mener, at disse forhold udgør skjulte fejl og mangler, der er dækningsberettigede i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3.
Selskabet fastholder, at de skævheder og den eftergivenhed, der er konstateret i stuen og det sydøstlige værelse, er beskrevet i tilstandsrapportens punkt 7.1 og 7.3. Derfor er forholdene undtaget fra dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 19.a, som undtager forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet. Selskabet anfører, at gulvkonstruktionen med Siporex-elementer har fungeret efter hensigten siden husets opførelse i 1961, hvilket indikerer, at der ikke er nærliggende risiko for skade. Selskabets taksator 2 har i sin revurdering (18. marts 2019) anført, at de beskrevne revner er sædvanlige svindrevner uden bæremæssig betydning, og at gulvpladernes overflade ikke er porøs. Selskabet bestrider, at klagerens rådgivers rapport eller murerens notat dokumenterer en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, og påpeger, at de fremlagte videoer er af lav kvalitet og ensidige. Selskabet konkluderer, at gulvkonstruktionen opfylder sit formål og ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed i nævneværdigt omfang i forhold til tilsvarende ejendomme fra 1961.

Klageren købte en ejendom fra *1967* og tegnede en udvidet **ejerskifteforsikring** hos **Gjensidige Forsikring**. Under...
Læs mere
Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S og klager over den udbedringsmetode, som selsk...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)