Afslag på kaskodækning ved tvivlsom færdselsulykke og berettigelse af totalskadeafmelding

Parternes argumenter

Klageren anførte, at den manglende oplysning om relationen til modparten skyldtes en presset situation, og at han efterfølgende forsøgte at rette fejlen. Han kritiserede DanCrash-analysen for kun at være baseret på fotos og krævede en undersøgelse fra Teknologisk Institut. Han mente desuden, at selskabet handlede uden hjemmel ved at afmelde bilen.

Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde godtgjort en dækningsberettigende skade grundet de mange uoverensstemmelser. De henviste til Forsikringsaftaleloven § 18 vedrørende grov uagtsumhed og svig. Vedrørende afmeldingen henviste de til deres lovmæssige pligt efter Registreringsafgiftsloven § 7.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde stillet sig i en vanskelig bevismæssig position ved bevidst at fortie familiereallationen til modparten. Desuden fandt nævnet det bevist, at klagerens forklaring om brændstofmangel og rutevalg ikke stemte overens med de faktiske forhold (kvart tank og passerede tankstationer).

Vedrørende totalskadeblokeringen udtalte nævnet:

"Selskabet havde pligt til at afmelde klagerens totalskadede bil, destruere nummerpladerne og registrere i Motorregistret, at bilen ikke kan genopbygges afgiftsfrit."

Nævnet henviste til, at når reparationsudgiften overstiger 75 % af handelsværdien, indtræder en offentligretlig pligt til afmelding jf. Registreringsafgiftsloven § 7, stk. 6. Denne pligt gælder uanset, om selskabet ender med at dække skaden eller ej. Ifølge Bekendtgørelse om registreringsafgift § 20, stk. 1 skal selskabet ikke betale for genregistrering, hvis skaden ikke er dækningsberettiget. Klageren fik derfor ikke medhold i nogen af sine påstande.

Køretøjsregistreringsloven

Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.

Efterfølgende forsøgte klageren, både via advokat og direkte, at få sagen revurderet. Klageren fandt det uprofessionelt, at selskabet lagde til grund, at modpartens bil havde holdt stille, da klageren havde forklaret omstændighederne. Topdanmark fastholdt dog sin afgørelse den 25. august 2017, idet de henviste til, at deres undersøgelser og objektive fund ikke stemte overens med klagerens oplysninger. En interesseorganisation henvendte sig også til selskabet for indsigt i sagen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens hovedpåstand var, at selskabet skulle anerkende forsikringsbegivenheden og udbetale erstatning eller dække reparationen af hans bil. Han udtrykte frustration over, at bilen var erklæret totalskadet, hvilket ville medføre betaling af ny afgift, hvis han selv ønskede at reparere den.

Topdanmark argumenterede for, at det påhvilede klageren at sandsynliggøre en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabets skadeinspektør foretog en grundig undersøgelse af begge biler, som afslørede flere uoverensstemmelser med klagerens og modpartens forklaringer:

• Modpartens bil: Fremstod i dårlig vedligeholdelsesstand med ridser og skrammer. Skadeinspektøren konstaterede lodrette ridser/spor i lakken, hvilket indikerede, at bilen havde stået stille ved påkørslen. Derudover var der fem mærker på fordøren, hvoraf tre var dobbelte, hvilket antydede, at modpartens bil var påkørt to gange.
• Klagerens bil: Manglede forkofanger og kølergitter, hvilket umuliggjorde undersøgelse af de primære kollisionsdele. Bilen var i dårlig vedligeholdelsesstand og havde kørt over 415.000 km. Skader på klagerens bil (højre forskærm og motorhjelm) tydede på en frontal påkørsel af en næsten eller helt stillestående genstand, ikke en bevægende.
• Motorfejl: En motortester viste permanente fejl i kølesystemet og recirkulationsventilen fra februar/marts 2016. En olieanalyse påviste glykol (kølervæske) i motorolien, hvilket indikerer utæthed i kølesystemet (f.eks. toppakning) og forøget slid i motoren – en kostbar reparation.

På baggrund af disse fund konkluderede selskabets skadeinspektør, at skaderne på begge biler var forvoldt forsætligt, og at skaderne på klagerens bil derfor ikke var dækningsberettigende i henhold til Forsikringsaftaleloven § 18. Selskabet fastholdt desuden, at de var forpligtet til at afmelde en totalskadet bil.