Afslag på dækning for alvorlig håndskade ved fyrværkeriulykke grundet grov uagtsomhed

Det blev desuden noteret i journalen fra [hospital1], at klageren havde indtaget ca. 10 genstande alkohol, og han fremstod "lettere ebrieret" (beruset) ved ankomsten, omend han var vågen og orienteret.

Klagerens synspunkter og argumenter

Klageren og hans repræsentanter anfægtede selskabets afvisning og hævdede, at raketten var placeret korrekt i et affyringsrør, men eksploderede øjeblikkeligt ved antændelse på grund af en defekt. De væsentligste argumenter var:

• Fejl i journalen: De indledende notater byggede på ambulancepersonalets overleveringer og ikke klagerens egne udsagn. Klageren fik senere hospitalerne til at tilføje præciseringer til journalen, hvor det blev anført, at familien bestred, at han havde holdt raketten.
• Venstrehåndethed: Da klageren er venstrehåndet, tænder han fyrværkeri med sin venstre hånd. Det blev anført som fysisk umuligt både at tænde lunten og holde raketten med den samme hånd samtidig.
• Alkohol: Klageren bestred mængden af alkohol og påpegede, at der ikke var foretaget en promillemåling. Hans evne til at passe på en mindreårig pige umiddelbart efter ulykken blev brugt som bevis for, at han ikke var utilbørligt påvirket.
• Sikkerhed: Klageren bar beskyttelsesbriller, hvilket understøtter en forsigtig adfærd.

Forsikringsselskabets synspunkter og argumenter

Selskabet fastholdt afvisningen med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 20, idet de mente, at klageren havde udvist grov uagtsomhed. Deres argumenter omfattede:

• Bevisværdien af tidsnære notater: Selskabet lagde afgørende vægt på de første journaloptegnelser foretaget af uvildigt sundhedspersonale umiddelbart efter ulykken.
• Skadens karakter: Billeder af hånden viste, at den var "sprækket" på indersiden, hvilket ifølge selskabet og de involverede kirurger er typisk for en eksplosion, der sker, mens genstanden holdes i hånden.
• Risikoindsigt: Det er almindeligt kendt gennem kampagner, at man aldrig må affyre fyrværkeri fra hånden, hvorfor en sådan handling altid må anses for groft uagtsom.
• Dominant hånd: Selskabet argumenterede for, at det var naturligt at holde raketten i sin dominante hånd (venstre) for at kunne kaste den væk efter antændelse.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold. Nævnet fastslog indledningsvist, at bevisbyrden for, at der foreligger grov uagtsomhed, påhviler forsikringsselskabet.

Nævnet fandt dog, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. I begrundelsen lagde Nævnet afgørende vægt på de mest tidsnære lægelige journaloptegnelser fra ulykkesnatten, som entydigt beskrev, at raketten var sprunget i klagerens hånd. Nævnet bemærkede i den forbindelse:

"Nævnet finder, at selskabet har godtgjort, at skaden skete, da klageren antændte en raket, som han holdt i hånden. Nævnet finder, at sådan adfærd har indebåret en så indlysende fare for personskade, at adfærden må betegnes som groft uagtsom, jf. forsikringsaftalelovens § 20."

Endvidere vurderede Nævnet, at de fysiske skader på klagerens hånd, som dokumenteret ved fotos og lægelige udtalelser, var forenelige med, at eksplosionen skete i hånden. Lægerne på [hospital2] havde specifikt anført, at skademønsteret var typisk for fyrværkeri holdt i hånden. De efterfølgende præciseringer i journalen, som klageren havde foranlediget, kunne ikke ændre på Nævnets vurdering af det faktiske hændelsesforløb baseret på de oprindelige observationer. Da selskabets betingelser tog forbehold for fuldstændig ansvarsfrihed ved grov uagtsomhed, var selskabet berettiget til at afvise dækning.

På opfordring beskrev klageren hændelsesforløbet nærmere den 27. april 2011, hvor han forklarede, at raketten sprang uden varsel, og at han dækkede for vinden med den skadede hånd, mens han antændte raketten med en tændpind i venstre hånd. Han afviste, at raketten blev holdt i hånden, og at andre personer var involveret.

Selskabet indhentede journaloplysninger fra skadestuen og sygehuset. Af journalen fra skadestuen fremgik det, at klageren var kommet ind efter at have sprunget et kanonslag i højre hånd, og at han havde drukket 6 øl siden kl. 19 aftenen før, men ikke virkede alkoholpåvirket. Sygehusjournalen beskrev en dyb sårlæsion i højre hånd forårsaget af et kanonslag.

Selskabet afviste dækning den 16. marts 2012 med henvisning til grov uagtsomhed.

Klageren var uenig i afgørelsen og anførte, at han aldrig havde sagt, at han havde sprunget et kanonslag i hånden, men at det var fyrværkeri. Selskabet indhentede yderligere oplysninger fra klageren og Falck.

Klageren oplyste, at der var tale om en 'klokken-12-raket', som var købt i en butik i december 2009. Han havde ikke rettet krav mod producenten, da han var i tvivl om, hvor raketten stammede fra. Han er højrehåndet.

Af ambulancejournaler fra Falck fremgik det, at klageren havde stået med et kanonslag i højre hånd, da det sprang.

Selskabet fastholdt sin afgørelse den 19. september 2012 med henvisning til oplysningerne fra Falck og de efterfølgende journalnotater, samt at klageren ikke havde rettet et erstatningskrav mod producenten eller sælgeren af fyrværkeriet.

Klagerens advokat fastholdt, at skaden var erstatningsberettigende, og at selskabets standpunkt beroede på en fejlagtig antagelse om, at der var tale om et kanonslag, og at raketten var blevet holdt i hånden. Advokaten anførte, at hånden blev holdt som vindafskærmning i forbindelse med antændelse, og at skaden var sket ved en ikke påregnelig udløsning af eksplosionen. Advokaten mente desuden, at det var irrelevant, at der ikke var rejst krav mod forretningen eller producenten.

Selskabet fastholdt sin afgørelse den 12. april 2013.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet den 1. maj 2013 med påstand om, at selskabet skulle anerkende, at der var sket et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Advokaten anførte, at det kunne diskuteres, om handlingen kunne karakteriseres som grov uagtsomhed, og at sandsynligheden for, at der var 'noget galt' med fyrværkeriet, var nærliggende.

Selskabet fastholdt sin afgørelse over for nævnet den 14. juni 2013 og henviste til ambulance- og hospitalsjournalerne, som anførte, at et kanonslag havde medført skaden. Selskabet mente, at klageren havde ændret forklaring i perioden mellem skadesbegivenheden og skadesanmeldelsen, og at den først afgivne oplysning i journalerne skulle lægges til grund. Selskabet henviste desuden til, at klageren burde have indset den indlysende farerisiko ved at antænde et kanonslag i hånden.