Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for fejlbehæftede kloakinstallationer. Forsikringstageren overtog i juli 2021 en ejendom opført i 1890, hvor der i 2019 var blevet etableret et minirenseanlæg som følge af et kommunalt påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Ved overtagelsen lå der en færdigmelding fra en autoriseret kloakmester, der bekræftede, at anlægget var korrekt udført i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven § 28.
I oktober 2023 konstaterede klageren imidlertid, at anlægget ikke fungerede efter hensigten. En teknisk undersøgelse foretaget af selskabets netværkshåndværker afslørede omfattende fejl i tilslutningen. Det viste sig, at intet spildevand (sort/gråt vand) blev ledt til minirenseanlægget, men i stedet blev afledt til en gammel brønd eller sivedræn. Omvendt blev ca. 99 % af ejendommens regnvand ledt direkte i minirenseanlægget, hvilket er i direkte strid med både tilladelsen og god faglig skik.
Selskabets håndværker betegnede arbejdet som "100 % noget klamp" og vurderede, at installationen var ulovlig på både udførelsestidspunktet og nuværende tidspunkt. De estimerede omkostninger til at lovliggøre forholdet blev opgjort som følger:
| Post | Beskrivelse | Estimerede omkostninger |
|---|---|---|
| Omlægning af ledninger | Tilslutning af spildevand til anlæg og adskillelse af regnvand | 40.000 - 50.000 kr. + moms |
| Tidsforbrug | Gravearbejde og rørføring |
| ca. 3 dages arbejde |
Klageren argumenterede for, at der var tale om en væsentlig funktionsnedsættelse, da anlægget overhovedet ikke rensede spildevandet som krævet af myndighederne. Klageren fremhævede, at de i god tro havde købt en udvidet forsikring for at sikre sig mod netop sådanne skjulte ulovligheder. Derudover blev der i juli 2025 anmeldt en følgeskade i form af oversvømmelse af en entré under et skybrud, hvilket klageren mente skyldtes, at sivedrænet var overbelastet af det fejlagtigt tilsluttede spildevand.
Selskabet afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelserne. De anførte, at basisdækningen kun omfatter installationer under bygningen til fundamentets yderside. Vedrørende den udvidede dækning for ulovlige kloakledninger argumenterede selskabet for, at ulovligheden ikke havde medført en "væsentlig nedsat funktion". Selskabet påpegede, at selvom tilslutningen var forkert, kunne vandet stadig løbe væk fra huset uden driftsforstyrrelser (såsom opstuvning eller manglende afløb) i det daglige. Selskabet betonede desuden, at selve minirenseanlægget og brønde er eksplicit undtaget fra dækningen.
"Vi kan ikke sige der er tale om funktionsnedsættelse, men det er ikke derfor, det skulle etableres for."
Selskabet fastholdt, at myndighedskrav om rensningsgrad og risikoen for fremtidige påbud ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, så længe den tekniske afledning af vandet fungerer.
Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i klagen. Nævnet fastslog indledningsvist, at det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade eller ulovlighed.
Vedrørende basisdækningen fandt nævnet, at der ikke var godtgjort fejl ved VVS-installationer inde i eller under selve bygningen, som er en forudsætning for dækning under de anvendte betingelser. Installationerne uden for bygningen var således ikke omfattet af denne del.
For så vidt angår den udvidede dækning for ulovlige kloak- og stikledninger, lagde nævnet vægt på, at det er en betingelse, at ulovligheden har medført en "væsentlig nedsat funktion". Nævnet fandt ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for dette. Selvom det var ubestridt, at der forelå en fejltilslutning (ulovlighed), havde denne ikke medført drift- eller funktionsforstyrrelser i form af manglende afledning af spildevand. Nævnet støttede sig her til selskabets netværkshåndværker, der ikke havde konstateret funktionsnedsættelse.
Endelig bemærkede nævnet, at minirenseanlæg og brønde ifølge forsikringsbetingelserne er undtaget fra dækningen, uanset om de er fejlbehæftede. Som følge heraf blev selskabets afvisning af dækning opretholdt.

Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.



Denne sag omhandler en tvist ved Ankenævnet for Forsikring vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for ulovlige kloak- og stikledninger.
Klageren overtog en ejendom den 1. oktober 2020 og tegnede i den forbindelse en udvidet ejerskifteforsikring hos Gjensidige Forsikring. Den 17. november 2022 modtog klageren et varslingsbrev fra kommunen vedrørende ejendommens afløbsforhold. Det viste sig, at ejendommens regnvand fra tagrender blev ledt ud sammen med spildevandet til den offentlige kloak, hvilket er i strid med gældende forskrifter, der kræver, at regnvand afledes på egen grund, f.eks. via faskine. Varslingen blev den 3. februar 2023 fulgt op af et påbud om lovliggørelse med frist til den 1. juni 2023. Påbuddet blev udstedt med hjemmel i og kommunen henviste til vedrørende underretning om påbud og adgang til aktindsigt og udtalelse efter .
En ny evaluering ser på erfaringerne med reglerne for spildevandsselskabernes klimatilpasning af tag- og overfladevand og undersøger balancen mellem effektiv vandhåndtering og forbrugerbeskyttelse.
Med en ny bekendtgørelse kan spildevandsselskaberne gå i gang med at klimasikre byområder, som er truet af oversvømmelser fra højtstående grundvand
Klageren indhentede tilbud på udbedring og valgte det billigste, da det kommunale påbud krævede øjeblikkelig handling. Arbejdet blev udført og betalt for 114.000,00 kr. inkl. moms. Lovliggørelsen har ifølge klageren ikke medført en forbedring af ejendommen.
Klagerens påstand: Klageren ønsker dækning af udgiften på 114.000,00 kr. med fradrag af selvrisiko. Klageren anfører, at forsikringsbetingelsernes punkt 27, der dækker lovliggørelse af kloak- og stikledninger uden for de forsikrede bygninger, såfremt ulovligheden har medført væsentlig nedsat funktion, bør dække skaden. Klageren argumenterer for, at selvom ledningen måske ikke er fysisk ubrugelig, er den juridisk ubrugelig på grund af det kommunale påbud og de potentielle sanktioner (dagbøder). Denne situation bør sidestilles med en "væsentlig nedsat funktion", da lovliggørelsen er en absolut nødvendighed ("need to have") og ikke blot en forbedring ("nice to have").
Selskabets påstand: Selskabet har meddelt afslag på dækning. Selskabet afviser, at de har begrundet afslaget i tvivl om kommunens afgørelse. De anfører, at "væsentlig nedsat funktion" i forsikringsbetingelsernes punkt 27 refererer til ledningens faktiske funktionalitet. Selskabets besigtigelser har ikke afdækket brud, utætheder eller andre forhold, der påvirker eller nedsætter ledningernes funktionalitet. De fastholder, at ledningerne fungerer upåklageligt uden nedsat funktion eller driftsforstyrrelser. Selskabet bemærker, at påbuddet om separering af ledningerne alene er begrundet i lovgivningsmæssige forhold og ikke drifts- eller funktionsmæssige forhold ved ledningerne i sig selv. Klagerens anmeldelse er ikke foranlediget af driftsmæssige udfordringer, men af den kommunale varsling.

Sagen omhandler en dækningstvist under en ejerskifteforsikring mellem forsikringstageren og Gjensidige Forsikring vedrør...
Læs mere
Klageren har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med overtagelsen af en e...
Læs mere