Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Polen, EU-medlemsstater
Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Republikken Polen, idet Polen nægtede unionsborgere, der var bosat i landet, men ikke havde polsk statsborgerskab, retten til at være medlem af et politisk parti. Den polske lovgivning (Artikel 2, stk. 1, i lov om politiske partier) forbeholdt udelukkende polske statsborgere adgang til partimedlemskab.
Sagen omhandlede fortolkningen af artikel 22 TEUF, som sikrer unionsborgere valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet i bopælsmedlemsstaten på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Kommissionen hævdede, at denne nationale udelukkelse hindrede unionsborgere i effektivt at udøve deres valgbarhedsrettigheder, da politiske partier udgør det primære middel til at stille op til valg og modtage nødvendig organisatorisk og finansiel støtte.
| Part | Påstand | Centrale argumenter |
|---|---|---|
| Kommissionen | Polens lovgivning er i strid med artikel 22 TEUF. | Partimedlemskab er essentielt for effektiv valgbarhed. Forbuddet skaber ulige vilkår og strider mod EU-borgernes integration. |
| Polen (støttet af Tjekkiet) | EU-retten er ikke tilsidesat. | Regulering af politiske partier er national kompetence (Artikel 4, stk. 2, TEU). Artikel 22 TEUF omhandler kun formelle valgbetingelser og ikke partiloven. |
Polen og den intervenierende Tjekkiske Republik bestred, at fraværet af partimedlemskab reelt påvirkede valgchancerne negativt, idet kandidaternes personlige popularitet var afgørende, og andre opstillingsformer (vælgergrupper eller organisationer) var tilgængelige for ikke-statsborgere.
Domstolen fastslog, at Republikken Polen havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 22 TEUF.
Domstolen fandt, at artikel 22 TEUF’s forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet omfatter enhver national foranstaltning, som skader den effektive udøvelse af valgbarheden ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet. Det er ikke tilstrækkeligt, at unionsborgere formelt kan stille op som uafhængige kandidater, hvis de derved udelukkes fra de væsentlige midler, som nationale statsborgere har adgang til via partimedlemskab.
Domstolen afviste, at den nationale identitet (Artikel 4, stk. 2, TEU) kunne begrunde forbuddet. Retten til valgbarhed i henhold til artikel 22 TEUF er begrænset til kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet og berører ikke nationale parlaments- eller præsidentvalg. Medlemsstaten kan stadig vedtage særlige regler for at begrænse ikke-statsborgeres indflydelse på partiets beslutninger vedrørende nationale valg, hvis dette er proportionalt og nødvendigt.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (PUKE) og Republikken Polen appellerede en kendelse fra Retten, der afviste PUKE’s annullationssøgsmål mod Kommissionens afgørelse K(2010) 1234. Retten afviste sagen, fordi PUKE var repræsenteret af juridiske rådgivere, der var ansat af Urzędu Komunikacji Elektronicznej (UKE), hvilket Retten anså for at være i strid med kravet om advokatens uafhængighed.
PUKE og Polen argumenterede for, at de juridiske rådgivere var uafhængige i henhold til polsk lov, og at et ansættelsesforhold ikke nødvendigvis udelukker uafhængighed. De anførte også, at Retten havde foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 19 i statutten for EU-Domstolen og tilsidesat proportionalitetsprincippet.
Kommissionen anførte, at kravet om advokatens uafhængighed indebærer, at advokaten ikke må være ansat af klienten eller en enhed, der er tæt knyttet til klienten. Kommissionen argumenterede for, at dette krav er nødvendigt for at sikre retsplejen og advokatens uafhængighed.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen fastlægger rammerne for alvorligt syge udlændinges ret til ophold og kan give grundlag for genoptagelse af visse sager.
I løbet af den kommunale valgkamp har der været flere beretninger om hærværk af valgplakater, chikane, vold og trusler. Det er ikke alene dybt uacceptabelt for den enkelte politiker, det er også et alvorligt anslag mod ytringsfriheden, skriver Louise Holck i kronik i Avisen Danmark.

Ungarn anlagde sag mod Den Slovakiske Republik for angiveligt at have overtrådt EU-retten ved at nægte Ungarns daværende...
Læs mere
Thierry Delvigne blev i 1988 idømt en frihedsstraf på 12 år for alvorlig kriminalitet, hvilket medførte frakendelse af h...
Læs mere