Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler de sikkerhedsmæssige forhold i et patientkøkken på en psykiatrisk afdeling, hvor ansatte og patienter arbejder sammen om daglige opgaver. Det centrale juridiske spørgsmål er, om køkkenets fysiske indretning giver de ansatte en betryggende mulighed for at komme i sikkerhed i tilfælde af vold eller trusler om vold.
Under et tilsyn blev det konstateret, at to ansatte og en patient opholdt sig i køkkenet samtidigt, hvor der blev arbejdet med store køkkenknive med en bladlængde på ca. 20 cm. Køkkenet er indrettet med:
Denne indretning betyder, at en ansat, der arbejder i den blinde krog, er nødt til at passere patienten for at nå udgangen, hvilket kan være kritisk i en tilspidset situation.
Patienterne på afsnittet lider af alvorlige psykiske sygdomme, herunder psykoser, og en betydelig andel har et misbrug af psykoaktive stoffer. Flere patienter er idømt behandling for personfarlig kriminalitet. Karakteren af disse lidelser og misbrug medfører en risiko for, at patienterne uden varsel kan ændre adfærd og blive udadreagerende eller voldelige.
Ledelsen på det psykiatriske center har implementeret systematiske risikovurderinger ved brug af Brøset Violence Checklist (BVC). Ifølge de ansattes procedurer får patienter kun adgang til køkkenet, hvis de er vurderet egnede gennem denne scoring. Spørgsmålet i sagen er, om denne faglige vurdering er tilstrækkelig til at opveje de fysiske mangler i lokalets indretning.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om påbud. Det betyder, at det psykiatriske center straks skal sikre, at patientkøkkenet indrettes således, at de ansatte har betryggende mulighed for at komme i sikkerhed ved voldsepisoder.
Nævnet vurderer, at arbejdet ikke var planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Begrundelsen hviler på følgende punkter:
Nævnet har truffet afgørelsen med henvisning til Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø § 28, som specifikt kræver, at arbejdsstedet skal indrettes således, at ansatte kan komme i sikkerhed ved risiko for vold. Da køkkenets indretning ikke opfyldte dette krav, overtræder forholdene de generelle bestemmelser om arbejdets udførelse i Lov om arbejdsmiljø § 38.
| Lokale | Konstateret mangel | Krav til udbedring |
|---|---|---|
| Patientkøkken | Én udgang og blind krog | Sikre flugtvej/sikkerhedszone |
| Arbejdsproces | Knivbrug med patienter | Betryggende flugtmulighed |

Ekspertgruppen for Arbejdsulykker retter i 2026 fokus mod voldsulykker i social- og behandlingspsykiatrien. Vold og trusler er et alvorligt og stigende arbejdsmiljøproblem i Danmark.

Dette lovforslag har til formål at indføre en ny, samlet og tidssvarende straffuldbyrdelseslov for Færøerne. Loven er udarbejdet med udgangspunkt i den danske straffuldbyrdelseslov og erstatter den forældede lov fra 1958 om arrestvæsenets ordning på Færøerne. Formålet er at skabe et klart og moderne retsgrundlag for fuldbyrdelse af straf, der balancerer hensynet til en effektiv retshåndhævelse med behovet for at støtte dømtes resocialisering og sikre deres rettigheder under afsoning.
Lovforslaget omfatter fuldbyrdelse af:
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.
Når en patient skal flyttes fra seng til stol, er det særligt belastende for plejepersonale, viser ny forskning fra NFA. Forskerne har også har undersøgt, hvorfor personalet ikke altid bruger tekniske hjælpemidler til at lette arbejdet.
Loven fastslår to centrale principper for straffuldbyrdelsen:
Kriminalforsorgens organisation fastlægges med Justitsministeriet som øverste myndighed og Direktoratet for Kriminalforsorgen som den centrale ledelse. Arresthuset på Færøerne hører organisatorisk under Kriminalforsorgen Hovedstaden.
Et centralt element i loven er reglerne for, hvor en fængselsstraf skal afsones. Valget afhænger primært af straffens længde.
| Straf Længde | Hovedregel for Afsoning | Undtagelser (Afsoning i Danmark) |
|---|---|---|
| Til og med 1 år og 6 måneder | Arresthus på Færøerne (§ 21) | Kan overføres til Danmark hvis det er nødvendigt af sikkerhedshensyn (fx for at forebygge overgreb, radikalisering, undvigelse), for at beskytte den dømte, af helbredsmæssige årsager, eller hvis den dømte selv ønsker det af særlige personlige grunde. |
| Over 1 år og 6 måneder | Fængsel eller arresthus i Danmark (§ 22) | Kan afsone på Færøerne hvis den dømte ønsker det og særlige personlige forhold taler afgørende for det, medmindre sikkerhedshensyn kræver afsoning i Danmark. |
Når en indsat afsoner i Danmark, gælder reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov, dog med den vigtige undtagelse, at afgørelser om prøveløsladelse altid træffes efter reglerne i denne færøske lov (§§ 29-30).
Loven specificerer en række rettigheder og pligter for indsatte:
Loven giver kriminalforsorgen beføjelser til at gribe ind over for indsatte for at opretholde orden og sikkerhed:
Reglerne for prøveløsladelse moderniseres:
Prøveløsladelse sker på vilkår, typisk med tilsyn af kriminalforsorgen i en prøvetid.
En væsentlig nyskabelse er indførelsen af en udvidet adgang til at få prøvet kriminalforsorgens afgørelser ved domstolene. Den dømte kan inden 4 uger indbringe visse endelige administrative afgørelser for Retten på Færøerne. Det gælder bl.a. afgørelser om:
Loven træder i kraft den 1. marts 2023. Samtidig ophæves lov nr. 188 af 7. juni 1958 om arrestvæsenets ordning på Færøerne.

Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsyn...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhed, der af Arbejdstilsynet blev pålagt at gennemføre en omfattende undersøgelse af det psykis...
Læs mere