Pressenævnet finder ingen kritik af Motor-magasinet for identifikation af direktør i sag om bedrageri og politianmeldelse

Sagen vedrører en klage fra en tidligere direktør over to artikler bragt i Motor-magasinet i januar 2025. Den første artikel beskrev en dom fra Vestre Landsret, hvor direktøren blev idømt otte måneders fængsel for bedrageri, dokumentfalsk og forsøg herpå i forbindelse med sit virke i et leasingselskab. Den anden artikel omhandlede en nyere hændelse, hvor en anden indehaver i bilbranchen havde bortvist og politianmeldt klageren for tvivlsomme metoder i en ny ansættelse. Klageren anførte, at mediet havde tilsidesat god presseskik ved at bringe hans navn, bruge ukorrekte oplysninger og afvise anmodninger om anonymisering og afindeksering af artiklerne på søgemaskiner og sociale medier. Han argumenterede for, at han ikke var en offentlig person, og at dækningen krænkede hans privatliv og fremtidige erhvervsmuligheder. Motor-magasinet fastholdt, at dækningen havde væsentlig interesse for bilbranchen, og at navngivningen var berettiget, da klageren tidligere selv var stået frem i mediet om sagen og havde haft en ledende direktørpost.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Motor-magasinet og udtalte, at god presseskik ikke var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at omtalen af straffesagen havde klar almen interesse for mediets målgruppe i autobranchen. Offentliggørelsen af klagerens navn blev anset for berettiget, da forholdene vedrørte hans erhvervsmæssige virke som direktør, og da han tidligere selv havde udtalt sig offentligt til mediet om konflikten. Vedrørende artiklen om den nye politianmeldelse fandt nævnet, at oplysningerne var tilstrækkeligt efterprøvet, da mediet havde fået bekræftelse fra politiet og foretaget partshøring af klageren inden publicering. Nævnet afviste også kravet om anonymisering og afindeksering jf. Medieansvarsloven § 34, idet oplysningerne fortsat havde aktualitet og samfundsmæssig interesse. Pressenævnets kompetence er begrænset til medieetiske spørgsmål, hvorfor påstande om overtrædelse af straffeloven og databeskyttelseslovgivningen blev afvist jf. Medieansvarsloven § 43.