Search for a command to run...
Dato
19. september 2025
Hoved Emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønmodtagerforhold, Selvstændig erhvervsvirksomhed, A-skat, AM-bidrag, Hæftelsesansvar, Indeholdelsespligt, Kildeskatteloven § 69, Værnsregel 55%
Relaterede love
Sagen omhandler en murervirksomhed, der i indkomstårene 2017 og 2018 havde fratrukket udgifter til to polske enkeltmandsvirksomheder for udført betonarbejde. Skattestyrelsen anså forholdet for at være lønmodtagerforhold, hvilket medførte pligt for virksomheden til at indeholde A-skat og AM-bidrag af de udbetalte vederlag.
Virksomheden argumenterede for, at der var tale om entreprise, idet de polske arbejdere: selv tilrettelagde deres arbejdstid, var vederlagt på akkord, selv afholdt udgifter til håndværktøj, logi og transport, og de hæftede for fejl og mangler ifølge kontrakterne. Virksomheden gjorde endvidere gældende, at der ikke var udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1.
Landsskatteretten (LSR) lagde til grund, at vurderingen skulle ske på baggrund af kriterierne i personskattecirkulæret. LSR fandt, at der var tale om et lønmodtagerforhold baseret på en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder:
LSR konkluderede, at de udbetalte vederlag måtte anses som lønmodtagerindkomst (A-indkomst), jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1.
Virksomheden blev anset for hæftelsesansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Virksomheden havde ikke godtgjort, at den ikke havde udvist forsømmelighed, idet grundlaget for at anse de to polakker som lønmodtagere var kendt.
Der opstod dog en forskel i beregningen af A-skat mellem de to personer:
| Person | Status for Skatte-nr. | Beregningsgrundlag | Nedsættelse af A-skat (2017 & 2018) | Begrundelse |
|---|---|---|---|---|
| Person 1 | Registreret (SKP-nr.) | Faktisk skat | Ja (82.317 kr. + 85.904 kr.) | Skattekort muliggjorde reel beregning |
| Person 2 | Ikke registreret | 55% trækprocent | Nej | Manglende skattekort og oplysninger om indkomst/fradrag nødvendiggjorde brug af værnsregel |
LSR fastholdt, at for Person 2 skulle trækprocenten fastsættes til 55%, jf. værnsreglen i Kildeskatteloven § 48, stk. 8, da der ikke forelå skattekort på udbetalingstidspunktet, og Skattestyrelsen ikke efterfølgende havde modtaget de nødvendige oplysninger for at beregne en individuel sats.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at de to polske enkeltmandsvirksomheder skulle anses som lønmodtagere i tjenesteforhold til klageren, og at virksomheden derfor hæftede for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Retten tiltrådte dog Skattestyrelsens nedsættelse af A-skatten for den ene arbejder (Person 1), da denne var registreret med skattepersonnummer, hvilket tillod beregning af faktisk skat. Dette medførte en nedsættelse af A-skatten med i alt 168.221 kr. (82.317 kr. for 2017 og 85.904 kr. for 2018).
Trækprocenten for den anden arbejder (Person 2) blev fastholdt til 55% i overensstemmelse med Kildeskatteloven § 48, stk. 8, idet der ikke forelå skattekort, og de nødvendige oplysninger til at beregne en reel skat ikke var fremsendt.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler, hvorvidt et dansk selskab var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for betalinger til tyske enkeltmandsvirksomheder, der udførte elevatorinstallationer i Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Skattestyrelsen anså forholdet for at være et tjenesteforhold og pålagde selskabet at hæfte for de manglende beløb.
Selskabet argumenterede for, at der var tale om selvstændige erhvervsdrivende underleverandører. De henviste til, at arbejdet var baseret på faste priser, at montørerne var specialiserede, bar en økonomisk risiko for arbejdets udførelse, medbragte eget håndværktøj og arbejdede for flere forskellige hvervgivere. Selskabet mente derfor ikke, at de havde pligt til at indeholde skat.
Skattestyrelsen fastholdt, at der var tale om et lønmodtagerforhold. De lagde vægt på, at selskabet leverede alle materialer og større værktøjer, dækkede rejse- og logiudgifter, og at arbejdet var en integreret del af selskabets kerneforretning. Desuden pegede fakturering af ekstraarbejde og ventetid på, at den økonomiske risiko reelt lå hos selskabet. Den instruktion, der fulgte med elevatorerne, blev anset for en tilstrækkelig instruktionsbeføjelse.

Sagen omhandlede en polsk virksomhed, [virksomhed2], der i indkomstårene 2016 og 2017 udførte arbejde for det danske sel...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt et dansk selskab, [virksomhed1] ApS, der udlejer festtelte, var forpligtet til at indeholde A...