Search for a command to run...
Dato
19. september 2025
Hoved Emner
Indkomstarter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fri bil, Splitleasing, Kørselsregnskab, Hovedanpartshaver, Rådighedsbeskatning, Bevisbyrde, Koncerninterne ydelser
Sagen omhandler, hvorvidt en 100% ejer og hovedanpartshaver i et selskab skulle beskattes af værdien af fri bil for en række luksusbiler i indkomstårene 2019 til 2023. Bilerne, herunder Ferrari, Bentley og flere Mercedes-modeller, var enten erhvervsleasede eller splitleasede af selskabet. Skattestyrelsen havde forhøjet hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst markant, da de mente, at betingelserne for at undgå rådighedsbeskatning, særligt i forbindelse med splitleasing, ikke var opfyldt.
Da hovedanpartshaveren var en interesseforbunden part, bilerne var på hvide plader, og selskabets adresse var sammenfaldende med bopælen, påhvilede bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse ham. Repræsentanten argumenterede med henvisning til tidligere praksis for, at formodningen kunne afkræftes, selv uden et perfekt kørselsregnskab eller en fraskrivelseserklæring, især da en stor del af kørslen var relateret til andre selskaber i koncernen.
For de splitleasede biler var der fremlagt elektroniske kørebøger, men Landsskatteretten fandt, at disse var mangelfulde i forhold til kravene i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2. Manglerne omfattede:
For de erhvervsleasede biler, hvor der ikke var fremlagt kørebøger, og hvor bilen var parkeret på hovedanpartshaverens bopæl, blev formodningen om privat rådighed ikke afkræftet, da en forklaring om ingen privat brug ikke var tilstrækkelig dokumentation.
Da kørslen for andre selskaber udgjorde privat benyttelse, og da dokumentationen for splitleasing ikke opfyldte de strenge krav i praksis, blev det fastslået, at der skulle ske fuld rådighedsbeskatning for alle biler i de perioder, de havde været til rådighed. Skattestyrelsen anvendte den forlængede ligningsfrist i for indkomståret 2019, da der var tale om kontrollerede transaktioner.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet var indberetningspligtig, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af værdien af fri bil i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 4 og Ligningslovens § 16 A, stk. 5 for samtlige omhandlede biler i indkomstårene 2019-2023.
Retten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne ikke havde været stillet til rådighed for privat anvendelse, hverken for de erhvervsleasede biler (manglende kørebøger) eller de splitleasede biler (mangelfulde kørselsregnskaber og kørsel for andre selskaber).
Landsskatteretten ændrede dog Skattestyrelsens opgørelse for indkomståret 2023, da styrelsen havde erkendt en fejl ved beregningen for én bil, som havde været afmeldt i to måneder.
Endelig opgørelse af skattepligtig værdi af fri bil:
| Indkomstår | Skattestyrelsens oprindelige opgørelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) | Afgørelsesgrundlag |
|---|---|---|---|
| 2019 | 261.490 | 261.490 | Stadfæstet |
| 2020 | 571.779 | 571.779 | Stadfæstet |
| 2021 | 1.806.217 | 1.806.217 | Stadfæstet |
| 2022 | 1.089.245 | 1.089.245 | Stadfæstet |
| 2023 | 761.437 | 728.689 | Ændret (teknisk justering) |

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedaktionær i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren, der er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, havde to firmabiler, en Porsche Cayenne og en Jaguar XJ8, til rådighed. Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens privatadresse, og klageren havde desuden flere private biler.
SKAT havde anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bil for begge biler i alle tre indkomstår. SKATs begrundelse var, at der forelå en formodning om privat rådighed, når en hovedaktionær har adgang til en firmabil, især når selskabets og hovedaktionærens adresser er sammenfaldende. SKAT fandt desuden, at de fremlagte kørselsregnskaber for begge biler var mangelfulde og ikke fyldestgørende til at afkræfte formodningen om privat benyttelse. SKAT påpegede en række uoverensstemmelser i kilometertal, manglende angivelser af erhvervsmæssige/private kilometer, og ufuldstændige destinationer i kørebøgerne.
Klagerens repræsentant påstod, at beskatningen skulle nedsættes for alle år, idet bilerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Det blev fremhævet, at der var ført kørselsregnskaber, og at klageren havde underskrevet en fraskrivelseserklæring. Repræsentanten argumenterede for, at de af SKAT påpegede uoverensstemmelser i kørselsregnskaberne var forklarlige, f.eks. fejl i aflæsning af kilometertæller på værksted, afhentning af bil på fejeblad ved indbrud, og afhentning/levering af bil ved Dinitrolbehandling. Det blev også fremhævet, at klagerens private kørselsbehov var dækket af hans tre private biler, og at selskabets drift krævede to biler til erhvervsmæssig kørsel, herunder omfattende rejser til udlandet.
Sagen drejede sig om fortolkningen af Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4 og Statsskatteloven § 4, som fastslår, at rådighed over en firmabil til privat benyttelse medfører beskatning. Det centrale spørgsmål var, om klageren havde afkræftet formodningen om privat rådighed, som påhviler hovedaktionærer.

Sagen omhandlede en hovedaktionær, hvis skatteansættelser for 2016-2019 blev forhøjet af Skattestyrelsen på tre centrale...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs pligt til at indberette yderligere A-indkomst for udbetalt rejsegodtgørelse og værdi af fri ...
Lov om grøn omlægning af bilafgifter