Beskatning af aktionærlån (1,99 mio. kr.) og værdi af fri bil for 12 luksusbiler til hovedaktionær grundet manglende dokumentation og brud på splitleasingkrav.

Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af et tilgodehavende hos selskabet på 1.994.970 kr. (behandlet som aktionærlån) samt beskatning af værdien af fri bil for i alt 12 luksusbiler i indkomstårene 2019 til 2022. Klageren var eneanpartshaver i selskabet, og parterne var derfor interesseforbundne og underlagt de skærpede dokumentationskrav, der gælder for kontrollerede transaktioner.

Aktionærlån (Ligningslovens § 16 E)

Skattestyrelsen beskatte en hævning på 1.994.970 kr. i 2022 som udbytte, jf. Ligningslovens § 16 E, stk. 1, idet beløbet fremgik som et tilgodehavende hos direktøren i selskabets årsrapport pr. 30. juni 2022. Klageren hævdede, at han netto havde et tilgodehavende hos selskabet, idet passiverne viste en gæld på 2.386.838 kr. Imidlertid havde klageren ikke fremlagt den løbende bogføring eller kontospecifikationer (bruttoopgørelse) for mellemregningskontoen. I mangel af denne essentielle dokumentation fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette kunne behandle det bruttoførte tilgodehavende som en skattepligtig hævning uden tilbagebetalingspligt i 2022, da det ikke var dokumenteret, at hævningerne var foretaget af et eksisterende tilgodehavende.

Værdi af fri bil (Ligningslovens § 16, stk. 4)

Der blev foretaget beskatning af værdi af fri bil for i alt 12 luksusbiler (herunder Ferrari, Bentley, Mercedes og Audi), hvoraf otte var omfattet af splitleasingaftaler, og fire var erhvervsleasede biler uden tilknyttet kørebog. Klagerens bevisbyrde var skærpet, da der var tale om hovedanpartshaverforhold, luksusbiler på hvide plader, og adressesammenfald mellem selskabet og klageren i store dele af perioden.

Manglende kørselsregnskaber: For de fire biler uden fremlagt kørebog fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet formodningen om privat rådighed.

Mangelfulde kørselsregnskaber (Splitleasing): For de splitleasede biler blev kørebøgerne afvist, da de ikke opfyldte kravene til detaljering og kontrol. Landsskatteretten lagde vægt på følgende mangler, der brød betingelserne for splitleasing:

• Registrering af kørsel for andre selskaber i koncernen som erhvervsmæssig kørsel for Virksomhed1 ApS, hvilket efter praksis anses som privat kørsel (jf. SKM2022.112.LSR).
• Registrering af kørsel til private formål (f.eks. privat skihytte i Norge, massage, datterens adresse) som erhvervsmæssig kørsel.
• Manglende angivelse af erhvervsmæssigt formål for en betydelig del af kørslerne.
• Store uoverensstemmelser mellem bilernes kilometertal registreret i kørebøgerne sammenlignet med synsrapporter og leasingkontrakter (i et tilfælde op til 58.000 km forskel).