Afvist fradrag for vingaver (manglende dokumentation) og IT-udstyr (ikke rette omkostningsbærer), medførende maskeret udbytte

Sagen omhandler et selskabs forhøjelse af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, primært grundet maskeret udlodning i forbindelse med en leasingaftale for en Tesla og afholdelse af personaleudgifter for hovedanpartshaveren.

Overtagelse af leasingaftale vedrørende Tesla

Selskabet indgik den 14. december 2015 en 24-måneders leasingaftale for en Tesla S med en førstegangsydelse på 300.000 kr. + moms (375.000 kr.) og månedlige ydelser på 10.000 kr. + moms. Den 3. juni 2016 indtrådte hovedanpartshaveren personligt i leasingaftalen, og selskabet udtrådte. Det var ubestridt, at hovedanpartshaveren ikke tilbagebetalte noget af den af selskabet betalte førstegangsydelse. Selskabet havde desuden forudbetalt leasingydelsen for juni 2016 (12.500 kr. inkl. moms), hvoraf størstedelen vedrørte perioden efter debitorskiftet.

Skattestyrelsen anså en del af førstegangsydelsen og juni måneds leasingydelse for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Skattestyrelsen beregnede den maskerede udlodning ved at fordele førstegangsydelsen lineært over leasingperioden og periodisere juni måneds ydelse. Dette resulterede i en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2016 med 303.334 kr. i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og beløbet blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1. Skattestyrelsen henviste desuden til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 om den udvidede ligningsfrist og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5 om grov uagtsomhed eller forsæt.

Klageren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for maskeret udlodning, da aftalen om overtagelse var indgået på markedsvilkår med et uafhængigt leasingselskab. Klageren anførte, at priserne på Teslaer var drastisk nedadgående på tidspunktet for overtagelsen, og at en privat leasingtager med god økonomi kunne opnå favorable vilkår ved selv at garantere for restværdien. Klageren afviste Skattestyrelsens beregninger og argumenterede for, at Skattestyrelsen ikke havde tilstrækkelig forudsætning for at vurdere bilmarkedet.

Personaleudgifter

Skattestyrelsen forhøjede selskabets indkomst for 2017 med 19.005 kr. vedrørende personaleudgifter, som blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Der var ikke modtaget tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Specifikke poster omfattede:

• 1.599 kr. til udstyr til firmabil.
• 3.408,75 kr. for et videokamera (GoPro) til brug på virksomhedsbesøg og foredrag, udstedt til selskabet men leveret til hovedanpartshaverens hjemmeadresse.
• 3.595 kr. for skærmbriller, udstedt til hovedanpartshaveren personligt med CPR-nr. og overført til Sygesikring Danmark.

Klageren fastholdt, at udgifterne var almindelige personaleudgifter og driftsomkostninger, der berettigede til fradrag i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren forklarede, at bilag for nogle af de mindre beløb var gået tabt, og at de specifikke poster var erhvervsmæssigt begrundet. Skattestyrelsen fastholdt, at udgifterne var private og ikke fradragsberettigede, og henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2 for beskatning af maskeret udlodning. Desuden blev en renteudgift på 3.118 kr. vedrørende skattekontoen anset for ikke-fradragsberettiget i henhold til Ligningsloven § 17 A.

Skattestyrelsen fremhævede, at bevisbyrden for erhvervsmæssig afholdelse af udgifter påhviler den skattepligtige, og at bevisbyrden er skærpet ved interessesammenfald, jf. Ligningsloven § 2.