Afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift ved fejlbehæftet tinglysning af pantstiftende vedtægter

Sagen omhandler en ejerforenings anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift på 40.600 kr., som blev betalt i forbindelse med tinglysning af pantstiftende vedtægter på 70 ejerlejligheder. Den oprindelige tinglysning blev foretaget med en fejl i det pantsikrede beløb (40.000 kr. i stedet for de korrekte 45.000 kr. pr. ejerlejlighed), hvilket førte til, at hæftelsen blev aflyst og derefter genanmeldt korrekt.

Ejerforeningen argumenterede for, at der var tale om en åbenbar tastefejl, som Tinglysningsretten burde have opdaget, og at afgiftsopkrævningen på det forkert indtastede beløb var usaglig og i strid med princippet om lovhjemlet skatteopkrævning i Grundloven § 43.

Juridisk vurdering af godtgørelsesbetingelser

Skattestyrelsen afviste godtgørelsen under henvisning til, at de specifikke betingelser for refusion i Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1 ikke var opfyldt. Landsskatteretten (LSR) tog stilling til de to relevante refusionsbestemmelser:

1. Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 3 (Aflysning uden betalte ydelser): Denne bestemmelse gælder for pantebreve, hvortil der er knyttet et konkret skyldforhold og dermed betaling af ydelser. LSR fastslog, at pantstiftende vedtægter, da de ikke er knyttet til et konkret skyldforhold eller betaling af ydelser, ikke er omfattet af denne paragraf.
2. Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4 (Fejlagtig identifikation af det pantsatte): Denne bestemmelse dækker åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte (f.eks. ejendommen). LSR fandt, at fejlen vedrørte det pantsikrede beløbs størrelse (40.000 kr. i stedet for 45.000 kr.), ikke identiteten af de pantsatte ejerlejligheder, og derfor var denne betingelse heller ikke opfyldt.

LSR bemærkede, at bestemmelserne om godtgørelse af tinglysningsafgift i loven er udtømmende, hvilket betyder, at der ikke er hjemmel til godtgørelse, selvom fejlen måtte være sket på grund af menneskelige fejl eller manglende opdagelse fra Tinglysningsrettens side. Skattestyrelsen er afgiftsmyndigheden, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 19, stk. 1 og Tinglysningsafgiftsloven § 19a, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag. Da der i Tinglysningsafgiftsloven § 5a, stk. 1 var hjemmel til opkrævning af afgiften, og da betingelserne for godtgørelse i ikke var opfyldt, var der ikke grundlag for at imødekomme anmodningen.