Afgørelse om tjenesteforhold: Malerfirma skulle indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlag til polske enkeltmandsvirksomheder.

Sagen omhandlede, hvorvidt betalinger fra et dansk tømrerselskab til en polsk enkeltmandsvirksomhed skulle anses som vederlag for arbejde i tjenesteforhold (lønmodtagerforhold) eller som udgifter til en selvstændig underleverandør. Afgørelsen havde betydning for selskabets hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag).

Faktiske Oplysninger

Det danske selskab, [virksomhed2] ApS, ejet af [person2], driver tømrervirksomhed. Selskabet har siden 2013 samarbejdet med den polske enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] v/[person1]. Før juli 2016 var aftalerne mundtlige og baseret på timeafregning. Efter henvendelse fra SKAT blev der indgået skriftlige kontrakter, men selskabet oplyste, at arbejdsforholdene reelt var uændrede. I perioden 2013 til maj 2017 har selskabet betalt følgende beløb til [person1]:

De skriftlige kontrakter for 2017 (tre kontrakter for i alt 97.700 kr.) angav en samlet entreprisesum, men også en timepris for ekstra arbejde. Materialer og store maskiner (stillads, kranbil, teleskoplæsser) blev leveret af det danske selskab eller bygherren, mens [person1] medbragte håndværktøj og egen bil. Kontrakterne angav, at [person1] var ansvarlig for mangler efter AB 92. I en af kontrakterne var det anført, at selskabet sørgede for overnatning og mad, hvilket selskabet dog bestred.

[person1] oplyste, at han var momsregistreret i Polen og udførte arbejde for andre (dog ikke i 2017). Han mødte i eget arbejdstøj med logo og havde eget værktøj for ca. 200.000 kr. Han afgav tilbud baseret på kvadratmeterpris, som inkluderede timeløn, kost, logi, benzin, håndværktøj og slitage. Han kunne afvise opgaver og bar risikoen, hvis opgaver tog længere tid end forventet. Både selskabet og [person1] havde tegnet egne ansvars- og ulykkesforsikringer.

SKATs Afgørelse

SKAT anså betalingerne til [person1] for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og pålagde selskabet hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 34.223 kr. for perioden 1. januar 2017 til 10. maj 2017. SKAT begrundede dette med, at [person1] havde arbejdet for selskabet i flere år med betydelige årlige udbetalinger, at kontrakter først blev indgået sent og ikke afspejlede en reel ændring i forholdet, at aflønning ofte skete på timebasis, at arbejdet var en integreret del af selskabets virksomhed, at selskabet leverede materialer og delvist værktøj, og at selskabet betalte for kost og logi. SKAT vurderede, at selskabet havde den egentlige instruktionsbeføjelse og kontrol med arbejdet, og at [person1] ikke havde et økonomisk ansvar for det udførte arbejde. SKAT henviste til kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven og fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Selskabets Opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at betalingerne var udgifter til en underleverandør, og at selskabet derfor ikke hæftede for den manglende indeholdelse. Repræsentanten anførte, at [virksomhed1] var en selvstændig polsk virksomhed, der indgik enkeltstående entreprisekontrakter baseret på AB 92-vilkår, ligesom med danske underleverandører. Det blev fremhævet, at [person1] bar den økonomiske risiko, ikke var underlagt instruktion, frit kunne arbejde for andre, havde eget værktøj og bil, og at aftaleforholdet afsluttedes ved hvert projekts afslutning. Selskabet bestred SKATs faktuelle antagelser om arbejdsforholdene (f.eks. samtidig arbejde, instruktionsbeføjelse, dækning af kost og logi). Repræsentanten henviste til SKM2014.799.SR som støtte for, at en murer med lignende forhold blev anset for selvstændig. Endvidere blev det anført, at de polske myndigheder ikke anerkendte dansk beskatningsret, hvilket medførte dobbeltbeskatning, og at OECD-modeloverenskomsten begrænser kildelandets mulighed for at omkvalificere aftalegrundlag.