Selektivitetsvurdering i UK's CFC-regler: Fejl i fastlæggelse af referencerammen annullerer statsstøtteafgørelse om fritagelse for koncernintern finansiering

Domstolen (Anden Afdeling) tog appellerne til følge, ophævede Rettens dom og annullerede Kommissionens afgørelse 2019/1352 i sin helhed.

Domstolen fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved at bekræfte Kommissionens afgrænsning af referencerammen for selektivitetsvurderingen.

Domstolens Begrundelse

Retten konkluderede fejlagtigt, at CFC-reglerne var et fuldstændigt og adskilleligt regelsæt, der fulgte en anden logik end det generelle selskabsskattesystem. Domstolen fremhævede, at CFC-reglerne i virkeligheden udgør en integrerende del af det generelle selskabsskattesystem, idet de supplerer den samme overvejende territoriale logik (Præmis 135).

• Et element, der kvalificeres som en »nødvendig følge« eller en »forlængelse« af et hovedelement (såsom CFC-reglerne i forhold til det territoriale skattesystem), kan vanskeligt anses for klart at kunne udskilles fra sidstnævnte element eller for at følge en selvstændig juridisk logik (Præmis 104).
• Fortolkningen af de britiske skatteregler, som appellanterne påberåbte sig – hvorefter Chapter 5 (beskatningsreglen) og Chapter 9 (fritagelsen) skal læses sammen som en risikobaseret tilgang, der kun beskatter kunstigt overførte overskud – er forenelig med ordlyden af de nationale bestemmelser (Præmis 119, 122).
• Retten begik fejl i sin analyse af de britiske skattebestemmelser, herunder beskatningsgrundlaget, de afgiftspligtige personer og den afgiftsudløsende begivenhed, da den mente, at disse adskilte sig væsentligt fra det generelle selskabsskattesystem (Præmis 129-134).

Da fastlæggelsen af den korrekte referenceramme er afgørende for hele analysen af selektivitet, medfører fejlen nødvendigvis, at hele analysen af betingelsen om selektivitet er mangelfuld. Domstolen annullerede derfor afgørelsen uden at vurdere de øvrige anbringender.