Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Privatperson, Det Forenede Kongerige
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Sagen omhandler appeller iværksat af Det Forenede Kongerige, ITV plc og LSEGH mod en dom afsagt af Retten, hvori Retten stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse 2019/1352. Kommissionen havde i sin afgørelse konkluderet, at en støtteordning i den britiske skattelovgivning (TIOPA Part 9A), der gav fritagelser (Chapter 9) for beskatning af kontrollerede udenlandske selskabers (CFC-selskabers) ikkehandelsrelaterede finansieringsindtægter fra koncerninterne lån, udgjorde uforenelig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF. Kernen i tvisten var, hvorvidt denne fritagelsesordning medførte en selektiv fordel.
Kommissionen og Retten lagde til grund, at referencerammen for at vurdere selektivitet udelukkende var de britiske CFC-regler. CFC-reglerne fastsætter en særskilt afgift (CFC-afgiften) på overskud, der anses for kunstigt overført fra Storbritannien. Appellanterne gjorde gældende, at CFC-reglerne ikke kunne adskilles fra det generelle britiske selskabsskattesystem, som i vidt omfang er territorialt, og som CFC-reglerne kun tjener til at supplere og beskytte mod misbrug.
Appellanterne argumenterede for, at CFC-reglerne og de omstridte fritagelser tilsammen danner et risikobaseret system, der kun har til formål at beskatte overskud, der udgør en reel udhuling af beskatningsgrundlaget i Det Forenede Kongerige – en logik der stemmer overens med det generelle, territoriale skattesystem.
| Part | Hævdet Referenceramme | Konsekvens af referenceramme for CFC-fritagelsen |
|---|---|---|
| UK, ITV, LSEGH (Appellanter) | Det generelle selskabsskattesystem (hovedsageligt territorialt) | CFC-reglerne og fritagelserne udgør én logisk helhed, der sikrer, at kun kunstigt overførte overskud beskattes. Ingen selektiv fordel. |
| Kommissionen/Retten |
| CFC-reglerne (TIOPA Part 9A) |
| Fritagelsen (Chapter 9) udgør en undtagelse fra den normale regel (Chapter 5) inden for CFC-systemet og er dermed selektiv støtte. |
Domstolen (Anden Afdeling) tog appellerne til følge, ophævede Rettens dom og annullerede Kommissionens afgørelse 2019/1352 i sin helhed.
Domstolen fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved at bekræfte Kommissionens afgrænsning af referencerammen for selektivitetsvurderingen.
Retten konkluderede fejlagtigt, at CFC-reglerne var et fuldstændigt og adskilleligt regelsæt, der fulgte en anden logik end det generelle selskabsskattesystem. Domstolen fremhævede, at CFC-reglerne i virkeligheden udgør en integrerende del af det generelle selskabsskattesystem, idet de supplerer den samme overvejende territoriale logik (Præmis 135).
Da fastlæggelsen af den korrekte referenceramme er afgørende for hele analysen af selektivitet, medfører fejlen nødvendigvis, at hele analysen af betingelsen om selektivitet er mangelfuld. Domstolen annullerede derfor afgørelsen uden at vurdere de øvrige anbringender.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandler en appel af en dom fra Retten vedrørende Kommissionens beslutning om italiensk statsstøtte i form af skattelettelser for visse kreditinstitutter i forbindelse med omstruktureringer.
Afgiftssatser i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser
Kapitalfondes indtog i revisionsbranchen kan styrke virksomhederne finansielt, men det rejser også kritiske spørgsmål om uafhængighed og faglige risici.

Denne sag om appel vedrører Europa-Kommissionens afgørelse om, at en tysk skatteforanstaltning til fordel for offentlige...
Læs mere
Sagen omhandler Test Claimants in the FII Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue og Commissioners for Her ...
Læs mere