Search for a command to run...
Dato
19. september 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240970425
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en boligkøber over Horsens Folkeblad, som i en automatiseret artikel beskrev salget af en ejendom i [Bynavn]. Artiklen, der er genereret af en tekstrobot, indeholdt oplysninger om salgspris, ejendommens specifikationer fra BBR-registret samt navnene på både køber og sælger. Oplysningerne var indhentet fra den digitale tingbog og andre offentlige statistikker.
Klageren, der er køber af ejendommen, rettede henvendelse til mediet med ønske om at få slettet både sit navn og ejendommens adresse fra artiklen. Klageren henviste til, at han har haft beskyttet adresse i fem år. Horsens Folkeblad valgte at imødekomme anmodningen om at fjerne navnene på køberne og foretog samtidig en afindeksering af artiklen, så den ikke længere ville optræde i søgemaskiner.
Klageren fastholdt dog ønsket om, at selve adressen på boligen og købssummen ligeledes skulle fjernes. De centrale spørgsmål i sagen var:
Horsens Folkeblad argumenterede for, at artiklen baserer sig på fuldt tilgængelige, offentlige oplysninger, som mediet bringer rutinemæssigt. De anførtes desuden, at der efter anonymiseringen af navnene og afindekseringen ikke længere er en direkte kobling mellem klageren og den omtalte adresse i artiklen.
Pressenævnet udtaler ikke kritik af Horsens Folkeblad i sagen. Nævnet vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge mediet at slette boligens adresse.
Nævnet lægger i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
| Handling foretaget af mediet | Status | Nævnets vurdering |
|---|---|---|
| Sletning af personnavne | Gennemført | Tilstrækkelig anonymisering |
| Afindeksering fra søgemaskiner | Gennemført | Hindrer fortsat spredning |
| Sletning af adresse | Afvist | Ikke påkrævet jf. punkt D.1 |
Nævnet konkluderer, at muligheden for at kræve sletning af tidligere offentliggjorte oplysninger i medfør af punkt D.1 i de presseetiske regler som udgangspunkt kun finder anvendelse, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person, hvilket ikke var tilfældet her.

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere
Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikten tog sin begyndelse i december 2011, da DR Østjylland bragte en artikel, hvori et lokalt byrådsmedlem udtalte sig om en borger, der angiveligt havde sendt 1.500 klager til kommunen.
I den oprindelige artikel og et tilhørende radioindslag blev det anført, at en borger var ekstremt optaget af at søge aktindsigt og klage over kommunens sagsbehandling, særligt inden for almennyttigt boligbyggeri. DR foretog over flere omgange rettelser af artiklen, da det viste sig, at antallet af henvendelser var lavere end først antaget. I 2016 blev artiklen opdateret med en præcisering om, at der var tale om cirka 900 korrespondancer frem for 1.500 klager.
Borgeren har klaget over, at DR har bragt urigtige oplysninger og nægtet at slette de gamle artikler fra deres hjemmeside. Han har blandt andet anført følgende:
DR har afvist kritikken og anført, at de har foretaget de nødvendige rettelser. Mediet har fastholdt, at der ikke er grundlag for at slette eller afindeksere artiklerne, da oplysningerne om en borgers mange henvendelser til en kommune ikke er af privat eller følsom karakter.

Sagen vedrører en anmodning fra en tidligere læserbrevsskribent om at få fjernet, afindekseret eller anonymiseret et læs...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage fra et boligselskab over artiklen ”Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester”,...