Malta overtræder fuglebeskyttelsesdirektivet: Ulovlig indfangning af finker under dække af forskning

Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Republikken Malta vedrørende en national undtagelsesordning, der tillader levende indfangning af syv arter af vilde finker, herunder bogfinke, tornirisk og stillids, i årene 2020, 2021 og 2022.

Sagens kerne var, om Malta lovligt kunne anvende undtagelsen i artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/147/EF (Fuglebeskyttelsesdirektivet), som tillader fravigelser fra de generelle fangstforbud i forskningsøjemed, forudsat at "der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning".

Baggrund og Proces

Denne sag fulgte efter Domstolens dom i C-557/15 (Kommissionen mod Malta), hvor Maltas tidligere ordning for finkefangst under undtagelsen for "mindre mængder" (Art. 9(1)(c)) blev erklæret ulovlig. Som reaktion vedtog Malta nye rammebestemmelser og årlige erklæringer (2020-2022), der tillod fældefangst af finker i en årlig "forskningsperiode", angiveligt for at indsamle videnskabelige data og fastlægge Maltas referencebestand.

Kommissionen gjorde gældende, at ordningen, som tillod tusinder af amatører at anvende klapfælder (en massefangstmetode forbudt under normale omstændigheder), udgjorde en tilsidesættelse af de generelle forbud i artikel 5 og artikel 8, stk. 1. Kommissionens primære kritikpunkter var, at Malta:

• Ikke havde godtgjort et reelt forskningsformål.
• Ikke havde begrundet, hvorfor der ikke fandtes alternative, mindre skadelige forskningsmetoder (kravet om "ingen anden tilfredsstillende løsning").

Malta hævdede, at de nye ordninger indeholdt tilstrækkelige procedurer, og at de trufne foranstaltninger sikrede, at betingelsen om fraværet af alternativer var opfyldt.

Domstolen fastslog, at Republikken Malta havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og artikel 8, stk. 1, i Fuglebeskyttelsesdirektivet, sammenholdt med dette direktivs artikel 9, stk. 1, idet den nationale undtagelsesordning manglede en tilstrækkelig begrundelse for fraværet af alternative løsninger.

Domstolens konklusion

Domstolen fandt traktatbruddet godtgjort på baggrund af det anbringende, der vedrører den manglende begrundelse for, hvorfor "der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning" (artikel 9, stk. 1).

• Domstolen anerkendte, at de maltesiske rammebestemmelser formelt indeholdt krav om at vurdere alternativer.
• Imidlertid konstaterede Domstolen, at de årlige erklæringer (2020, 2021 og 2022), der faktisk tillod fangsten, ikke indeholdt en præcis og tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor ingen anden tilfredsstillende løsning eksisterede.