Search for a command to run...
Dato
19. september 2019
Emner
Konkurskarantæne, Groft uforsvarlig forretningsførelse, Bogføringsloven, Moms, Selskabsret
Dokument
Parter
v/ René Møller-Olsen
v/ René Møller-Olsen
v/ Steen Klein
v/ Steen Klein
Dommer
Relaterede love
Dette resumé omhandler to forenede sager om konkurskarantæne anlagt af kurator mod Part A og Part B, der begge var ledelsesmedlemmer i de konkursramte selskaber V. 1 A.M.B.A. og V. 2 A.M.B.A. Begge selskaber blev taget under konkursbehandling den 24. august 2017.
Selskaberne var andelsselskaber stiftet af ægtefællerne Part A og Part B med det formål at opføre boliger. Part A var registreret direktør og bestyrelsesformand for V. 1 A.M.B.A., mens Part B varetog de samme roller i V. 2 A.M.B.A. Konkurserne skyldtes primært store økonomiske problemer som følge af manglende byggetilladelser fra Helsingør Kommune. Der var anmeldt samlede krav på cirka DKK 6,8 millioner i hvert konkursbo fra kreditorer, herunder Jyske Bank A/S og SKAT.
Kurator, advokat Andreas Kærsgaard Mylin, påstod, at begge sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år, subsidiært en kortere periode, på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1.
Kurator baserede sin påstand på flere tilsidesættelser af ledelsesansvaret:
Part A henviste til et alvorligt sygdomsforløb, der havde medført kognitive vanskeligheder, som begrænsede hans evne til at samarbejde med kurator. Part B hævdede, at hun kun havde spillet en underordnet rolle og havde overladt den daglige drift og kontakt til Part A. Hun handlede i tillid til ham og anførte, at hun ikke havde haft reel deltagelse i ledelsen i den relevante periode.
Part B forklarede: "Jeg har – udelukkende at sortere bilag i poser efter dato og årgang – ikke foretaget egentligt papirarbejde, ligesom jeg ikke har deltaget i drøftelsen med SKAT eller foretaget indberetninger hertil. Hun havde fuld tillid til Part A."
Retten afviste Part B's forsvar, idet hun som registreret direktør og bestyrelsesformand havde det overordnede ansvar for selskabets handlinger. Retten fastslog, at delegation af opgaver til Part A ikke fritog Part B for ansvar, da hun stadig skulle føre kontrol med opgavernes forsvarlige udførelse. Retten fandt desuden, at Part A's påstand om tyveri af bilag og særskilte aftaler med SKAT ikke var godtgjort. Retten fandt, at der forelå et ikke ubetydeligt tab for kreditorerne, selvom størrelsen af de anmeldte krav ikke blev prøvet i karantænesagen.
Sø- og Handelsretten fandt, at både Part A og Part B havde tilsidesat en række væsentlige pligter, der påhviler ledelsen i medfør af lovgivningen. På denne baggrund fastslog retten, at de havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at de derfor fremover var uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og 2.
Retten lagde især vægt på den mangelfulde bogføring, den manglende afregning af selskabsskat, den manglende rettidige momsindberetning og de udokumenterede overførsler i V. 2 A.M.B.A.
Part A og Part B blev desuden pålagt hver at erstatte statskassens udgifter med sagernes førelse på 42.500 kr. inklusiv moms.
Sagen er kæret til Østre Landsret den 3. oktober 2019.

Kursus afholdes:
21. - 22. oktober i Hvidovre
23. - 24. oktober i Vejle

Sagen omhandlede et krav fra xx under konkurs (Sagsøgeren), repræsenteret ved kurator, mod selskabet xxx (Sagsøgte), der var en tidligere samhandelspartner. Konkursboet krævede omstødelse af visse betalinger foretaget fra xx til xxx i perioden op til konkursens indtræden, idet boet hævdede, at betalingerne var sket på en måde, der uretmæssigt havde forringet boets masse til skade for de øvrige kreditorer.
Sagsøgeren påstod, at de omtvistede betalinger, i alt 1.500.000 DKK, skulle omstødes og tilbagebetales til boet, da de faldt ind under reglerne om omstødelse i Konkursloven § 64. Det blev gjort gældende, at:
Sagsøgte påstod frifindelse og argumenterede for, at alle transaktioner var foregået som led i almindelig samhandel og på standard markedsvilkår. Sagsøgte anførte, at der ikke forelå omstødelige forhold, da:
Sagsøgte understregede, at "transaktionerne var normale i relation til branchens standarder og selskabernes tidligere samhandelshistorik, og at der intet usædvanligt forelå vedrørende tidspunktet for betalingerne."
Retten skulle primært vurdere, om Sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at betalingerne var sket på en måde, der faldt uden for almindelige forretningsforhold, og om Sagsøgte var i ond tro ved modtagelsen af midlerne.

Sagen omhandlede et konkursbo, **x under konkurs**, der anlagde sag mod selskabet **xx** med påstand om betaling af udes...
Læs mere
Sagen omhandlede et krav om omstødelse rejst af konkursboet efter selskabet **x under konkurs** mod sagsøgte **xx**. Kon...