Differentieret opkrævning af ølafgift: Hæftelse for forudbestilte varer registreret på kundekort, men fritagelse for øvrige indkøb

Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 81.383 kr. i ølafgift for 33.913 liter øl indkøbt i Tyskland i perioden 1. oktober 2018 til 13. marts 2020. Indkøbene blev foretaget over 37 ture og registreret på klagerens personlige fordelskort ("[...]-kort"). Stridspunktet var, om varerne var indført til klagerens eget brug, og hvem der hæftede for punktafgiften.

Skattestyrelsen argumenterede for, at de store indførte mængder (i gennemsnit 916 liter pr. tur) væsentligt oversteg, hvad der kunne anses for eget brug, jf. Øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2 og Direktiv 2008/118/EF (Cirkulationsdirektivet), hvis vejledende mængde for øl er 110 liter. Skattestyrelsen mente, at registreringen på klagerens personlige kort skabte en bevismæssig formodning for, at klageren havde foretaget alle købene og derfor hæftede for afgiften.

Klageren anførte, at han på næsten alle ture havde haft familie og venner med, som havde foretaget hovedparten af indkøbene, men brugt klagerens kort for at give klageren bonuspoint og kundefordele. Klageren afviste at have haft erhvervsmæssigt formål med indførslen.

Landsskatterettens Vurdering af Hæftelse og Bevisbyrde

Landsskatteretten foretog en differentieret vurdering baseret på, hvorvidt varerne var forudbestilt af klageren:

1. Forudbestilte varer Landsskatteretten lagde vægt på, at 36 af indkøbsturene indeholdt forudbestillinger, hvor klagerens navn og e-mail var registreret i [virksomhed1]'s systemer. Retten fandt, at denne kombination af kortregistrering og forudbestilling skabte en formodning for, at klageren havde indkøbt og indført afgiftspligtige varer svarende til de forudbestilte mængder (i alt 33.097 liter).

Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for at afkræfte denne formodning, og da de forudbestilte mængder væsentligt oversteg den vejledende mængde på 110 liter pr. tur, påhvilede det klageren at godtgøre, at varerne var til eget brug. Dette fandtes ikke godtgjort, jf. præcedens i SKM2015.712.VLR.

2. Øvrige varer (uden forudbestilling) Vedrørende den resterende varemængde (indkøbstur den 22. september 2019 samt overskudsmængder udover forudbestilling), fandt Landsskatteretten, at [virksomhed1]'s fordelskort ikke var indrettet til udelukkende at kunne anvendes af klageren. Kortet var et fysisk ihændehaverkort uden krav om pinkode, og det forhold, at kortet var erklæret "personligt", ændrede ikke på, at andre kunne bruge det. Landsskatteretten fandt, at der i dette tilfælde ikke alene ved registreringerne på [virksomhed1]s kort var en fornøden klar formodning for, at klageren havde indkøbt og indført disse varer. Skattestyrelsen havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at klageren hæftede for afgiften for denne del af indkøbene.