Afvisning af klage over stigmatiserende billedbrug grundet manglende retlig interesse

Sagen vedrører en klage over Ekstra Bladets brug af et specifikt foto til en artikel med titlen ”Kast med flasker og stole på torv i Aarhus” offentliggjort i juli 2016. Artiklen beskrev uroligheder på et torv i Aarhus, men indeholdt ikke specifikke referencer til personer af grønlandsk herkomst i selve teksten.

Klagerens synspunkter og argumentation

Klageren, der indgav klagen som privatperson, anførte, at Ekstra Bladet ved at illustrere artiklen med et foto af personer med grønlandsk herkomst medvirkede til at stigmatisere den grønlandske befolkning. Han påpegede følgende kritikpunkter:

• Artiklen handlede generelt om uroligheder, men billedvalget koblede specifikt grønlændere til hændelserne uden tekstmæssigt belæg.
• Offentliggørelsen af billedet medførte over 100 brugerkommentarer, hvoraf mange blev karakteriseret som fordomsfulde, hadefulde eller racistiske over for grønlændere i det offentlige rum.
• Andre medier, herunder Århus Stiftstidende, dækkede samme sag uden at anvende billeder af den pågældende befolkningsgruppe eller nævne dem i teksten.

Spørgsmålet om identifikation og interesse

Klageren er ansat som informationsmedarbejder i Det Grønlandske Hus i København og havde tidligere udtalt sig til andre medier om sagen, men han optrådte ikke selv på det omstridte billede og var heller ikke nævnt i artiklen på ekstrabladet.dk. Sagen rejste dermed et centralt juridisk spørgsmål om, hvem der er berettiget til at klage over medieomtale og billedbrug, når man ikke selv er personligt involveret i den konkrete publicering.

Pressenævnet har afvist at behandle klagen, da klageren ikke opfylder betingelserne for at være klageberettiget.

Kravet om retlig interesse

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det er en grundlæggende forudsætning for at klage til Pressenævnet, at man har en retlig interesse i det forhold, der klages over. Dette indebærer, at:

• Klageren skal være direkte omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
• Det er ikke tilstrækkeligt at have en generel eller ideologisk interesse i et emne, selvom man finder dækningen stødende eller problematisk.

Nævnets konklusion

Da klageren hverken var afbildet på det pågældende foto eller nævnt i artiklen, vurderede nævnet, at han ikke besad en tilstrækkelig direkte, væsentlig og individuel retlig interesse. Som følge heraf blev klagen afvist i medfør af Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2, uden at nævnet tog stilling til, om selve billedbrugen eller kommentarfeltet var i strid med god presseskik.