Tillægspunktafgift på elektricitet: Krav om 'særlige formål' og direktivers begrænsede horisontale virkning

Da formålet med afgiften var at "sikre de nødvendige midler til de regionale og lokale myndigheders finanser for at sikre udførelsen af deres institutionelle opgaver", blev formålet anset for at være rent budgetmæssigt og ikke et tilstrækkeligt "særligt formål" som krævet i EU-retten. Den italienske afgift var derfor i strid med direktiv 2008/118.

Vurderingen af direktivets horisontale virkning (Spørgsmål 2)

Vedrørende tilbagesøgningskravet mellem de private parter (Falconeri mod Hera Comm), bekræftede Domstolen sit princip om, at direktiver ikke kan skabe forpligtelser for private og derfor ikke kan påberåbes over for private parter (manglende horisontal direkte virkning).

EU-retten skal fortolkes således, at en national ret [...] ikke alene på grundlag af EU-retten er forpligtet til at undlade at anvende de nævnte bestemmelser i national ret.

Dette forbud gælder, medmindre leverandøren er underlagt statens myndighed eller kontrol, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere. Dog understregede Domstolen, at Effektivitetsprincippet stadig skal overholdes:

• Hvis det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for slutforbrugeren at opnå tilbagebetaling af den uretmæssigt betalte afgift fra leverandøren, skal forbrugeren have mulighed for at rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod den pågældende medlemsstat.

Afgørelsen bekræfter og uddyber flere centrale EU-retlige principper vedrørende harmoniserede punktafgifter og direktivers rækkevidde i nationale tvister.

Harmonisering af punktafgifter og yderligere indirekte afgifter

• Artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/118/EF: Denne bestemmelse giver medlemsstaterne ret til at pålægge "yderligere indirekte afgifter" på punktafgiftspligtige varer (som elektricitet), men kun hvis to kumulative betingelser er opfyldt:
  • Afgiften skal forfølge et særligt formål.
  • Afgiften skal være i overensstemmelse med Unionens afgiftsregler for punktafgifter eller moms.
• Særligt formål: Et særligt formål må ikke være rent budgetmæssigt. At indtægterne alene allokeres til finansiering af generelle udgifter for en bestemt offentlig myndighed (regionale/lokale budgetter) anses ikke for et tilstrækkeligt særligt formål. Afgiftens formål skal differentieres fra det generelle budgetmæssige hensyn.

Direktivers virkning og ret til tilbagesøgning

• Manglende Horisontal Direkte Virkning: I overensstemmelse med artikel 288 TEUF kan et direktivs bestemmelse ikke pålægge forpligtelser for private og kan derfor ikke påberåbes mod en anden privat part (fx en leverandør) for at tilsidesætte en national lovregel, der strider mod direktivet.
• Effektivitetsprincippet: Selvom der ikke er horisontal direkte virkning, har borgere ret til at få tilbagebetalt afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten. De nationale processuelle regler for tilbagebetaling skal sikre, at retten kan udøves effektivt.
• Krav mod medlemsstaten: Hvis det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for slutforbrugeren at rette kravet mod leverandøren, kræver EU-retten, at forbrugeren skal kunne rette kravet om tilbagebetaling direkte mod den pågældende medlemsstat.

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Sagsøgsmål vedrørende estisk salgsafgift på brændstof til finansiering af offentlig transport

Sagen omhandler en estisk salgsafgift på detailsalg af flydende brændstof, som blev opkrævet af Tallinn kommune og øremærket til f...

5. marts 2015Læs mere

EU-Domstolen

Afgift på termisk effekt i atomreaktorer er ikke omfattet af EU's energibeskatningsdirektiv

OKG AB anlagde sag mod Skatteverket i Sverige vedrørende en afgift på termisk effekt i atomreaktorer. OKG mente, at afgiften var e...

1. oktober 2015Læs mere

EU-Domstolen

Afgift på nukleart brændsel og forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en tysk afgift på nukleart brændsel anvendt til erhvervsmæssig elproduktion. Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH (KLE) a...

4. juni 2015Læs mere