Retsmidler mod afslag på studievisum: EU-retten kræver ikke hasteprocedure eller omgørelsesbeføjelse, men hurtig ny afgørelse ved annullation

Sagsøgerne argumenterede for, at fraværet af sådanne effektive og rettidige retsmidler undergravede tredjelandsborgerens ret til uddannelse (Charterets artikel 14) og til respekt for privatlivet (artikel 7) samt den generelle ret til effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47), især da direktiv 2016/801 i artikel 5, stk. 3, giver ansøgeren en ret til opholdstilladelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Domstolen fastslog, at artikel 34, stk. 5, i direktiv 2016/801, sammenholdt med Charterets artikel 47, ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre specifikke hasteprocedurer eller udstyre domstolene med omgørelsesbeføjelser, men understreger et ufravigeligt krav om effektivitet og hurtighed i den nationale klageprocedure.

Afvisning af krav om særlig hasteprocedure og beføjelser

Domstolen afviste, at EU-retten kræver, at den berørte statsborger:

• Kan anlægge et særligt søgsmål behandlet inden for rammerne af en hasteprocedure, når overholdelsen af fristerne i den almindelige procedure kan hindre gennemførelsen af studierne (Præmis 34).
• Har adgang til en retsinstans, der i et sådant søgsmål kan anordne foreløbige forholdsregler, såsom at påbyde de kompetente myndigheder at træffe en ny afgørelse om udstedelse af opholdstilladelsen.
• Har adgang til en retsinstans, der har beføjelse til at sætte sin egen vurdering i stedet for de administrative myndigheders vurdering og træffe en ny afgørelse (omgørelsesbeføjelse).

Domstolen bemærkede, at en administrativ domstol, der udelukkende har beføjelse til at annullere en ulovlig afgørelse (legalitetskontrol), i princippet er tilstrækkelig til at opfylde direktivets og Charterets krav.

Krav til procedurens effektivitet

Selvom der ikke er krav om specifikke beføjelser, præciserede Domstolen, at:

De betingelser, hvorunder et søgsmål anlagt til prøvelse af de kompetente myndigheders afslag på en ansøgning om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier iværksættes, og i givet fald den dom, der afsiges efter dette, skal imidlertid være af en sådan art, at det er muligt at træffe en ny afgørelse inden for en kort frist i overensstemmelse med den bedømmelse, som er indeholdt i dommen om annullation, således at den tilstrækkeligt påpasselige tredjelandsstatsborger kan drage fordel af den fulde virkning af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til nævnte direktiv (Præmis 46).

Dette betyder, at medlemsstaten skal sikre, at de administrative myndigheder, efter en annullationsdom, er bundet af dommen og træffer en ny, gyldig afgørelse med tilstrækkelig hastighed til at undgå, at den studerende mister et helt akademisk år, forudsat at ansøgeren har udvist den fornødne omhu.

Afgørelsen cementerer balancen mellem medlemsstaternes processuelle autonomi og effektivitetsprincippet samt retten til effektiv domstolsbeskyttelse i EU-retten.

Retten til effektive retsmidler (Charterets artikel 47)

• Charterets artikel 47 sikrer retten til effektiv domstolsbeskyttelse af individuelle rettigheder, der følger af Unionens retsorden. Dette krav ville blive illusorisk, hvis en domstolsafgørelse, der anerkender en EU-retlig rettighed (som retten til et studievisum, hvis betingelserne er opfyldt, jf. direktiv 2016/801 artikel 5, stk. 3), ikke hurtigt kunne føre til den faktiske nydelse af denne rettighed (Præmis 31).

Processuel autonomi og effektivitetsprincippet

• Medlemsstaterne har processuel autonomi, hvilket betyder, at de i national ret bestemmer karakteren af og de konkrete ordninger for de retsmidler, der er til rådighed, og er ikke forpligtet til at indføre nye søgsmålsmuligheder, medmindre der ikke findes noget nationalt retsmiddel, der kan sikre overholdelsen af EU-retten.
• Denne autonomi begrænses af effektivitetsprincippet, som kræver, at nationale procedureregler ikke må gøre det praktisk umuligt eller urimeligt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt i EU-retten (Præmis 30). I denne sag betyder det, at den samlede sagsbehandlingstid (både administrativt og judicielt) ikke må føre til et "uopretteligt tab" af retten til at studere.

Direktiv 2016/801 (Studie- og forskervisumdirektivet)

• Direktivets artikel 5, stk. 3, fastslår en ret for tredjelandsstatsborgere til en opholdstilladelse, hvis de generelle og særlige betingelser (artikel 7 og 11) er opfyldt. Dette styrker kravet om, at retsmidlerne mod afslag skal være effektive.
• Direktivets artikel 34, stk. 1, fastsætter en administrativ frist på 90 dage for behandling af ansøgningen. Domstolen understregede, at overholdelse af denne frist er essentiel for at sikre, at den efterfølgende klageprocedure har en reel virkning, da enhver forsinkelse fra administrationens side øger risikoen for, at retsmidlet bliver illusorisk.

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Uforenelighed mellem tre-dages klagefrist i fremskyndet asylprocedure og retten til effektiv domstolsprøvelse

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Upravno sodišče (forvaltningsdomstolen) i Slovenien om, hvorvidt en national regel, de...

27. september 2023Læs mere

EU-Domstolen

Tredjelandsstatsborgeres ret til studievisum: Fortolkning af direktiv 2004/114/EF

Sagen omhandler en tunesisk statsborger, Mohamed Ali Ben Alaya, der søgte om visum til Tyskland for at studere matematik. De tyske...

10. september 2014Læs mere

EU-Domstolen

Manglende opsættende virkning ved afvisning af realitetsbehandling af fornyet asylansøgning

Abdoulaye Amadou Tall anlagde sag mod Centre public d’action sociale de Huy (CPAS) vedrørende ophør af social bistand efter afslag...

17. december 2015Læs mere