Forholdet mellem ond tro og teknisk nødvendig udformning som ugyldighedsgrunde for et EU-varemærke efter patentudløb

Afgørelsens Begrundelse for Ond Tro

Domstolen fastslog, at vurderingen af ond tro handler om at sikre, at økonomiske aktører deltager loyalt i konkurrencen. Ond tro foreligger, når ansøgningen er indgivet med hensigt om at opnå eneret til andre formål end varemærkets funktioner (især oprindelsesangivelse) eller med det formål at skade tredjemands interesser på en måde, der er i strid med redelig markedsføringsskik.

• Hensigten om at forlænge monopolet på en teknisk løsning, der var beskyttet af et udløbet patent, kan indgå som et relevant indicium for ond tro. Ansøgerens opfattelse af, at varemærket kan udtrykke den tekniske løsning, er tilstrækkelig, selvom det objektivt set ikke måtte være tilfældet i henhold til artikel 7(1)(e)(ii).
• Vurderingen af ond tro skal foretages ud fra en helhedsvurdering af alle relevante og samstemmende indicier på ansøgningstidspunktet, herunder kronologien for begivenhederne, det udløbne patents rækkevidde og den forretningsmæssige logik bag varemærkeansøgningen. Senere opdagelser om varemærkets faktiske tekniske mangler er irrelevante for den subjektive vurdering af hensigten ved ansøgningen.

Centrale Principper for EU-varemærkeretten

• Uafhængighed af Absolutte Ugyldighedsgrunde: Ugyldighedsgrundene fastsat i artikel 52, stk. 1, litra a) (brud på registreringshindringer i Art. 7) og litra b) (ond tro) i forordning nr. 207/2009 er selvstændige. Det er ikke nødvendigt at påvise en absolut registreringshindring (f.eks. teknisk nødvendighed) for at fastslå ond tro.

• Formålet med Ugyldighedsgrunden Ond Tro: Bestemmelsen (Art. 52(1)(b)) sigter mod at sanktionere ansøgerens illoyale adfærd og sikre redelig konkurrence i EU. Den fokuserer på ansøgerens subjektive hensigt, som skal fastlægges objektivt ud fra alle relevante omstændigheder.

• Ond Tro ved Monopolforlængelse: En ansøgers hensigt om at opnå eneret til et tegn for at forlænge et udløbet patentmonopol på en teknisk løsning, betragtes som en hensigt, der strider mod varemærkets funktioner og er et stærkt indicium for ond tro. Denne vurdering afhænger af ansøgerens opfattelse af varemærkets evne til at beskytte teknologien på ansøgningstidspunktet.

• Tidspunktet for Vurdering af Ond Tro: Vurderingen skal udelukkende tage højde for ansøgerens hensigt på tidspunktet for indgivelsen af varemærkeansøgningen. Senere indtrufne omstændigheder, såsom ny viden, der ændrer opfattelsen af tegnets tekniske virkelighed, er irrelevante for den oprindelige vurdering af ond tro.

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Manglende appelret for part uden status som intervenient ved Retten

Enercon GmbH appellerede en dom fra EU-retten, der annullerede en afgørelse truffet af appelkammeret ved Kontoret for Harmoniserin...

12. februar 2015Læs mere

EU-Domstolen

Manglende EU-domstolskompetence: Tjekkisk varemærkemyndighed ikke en "ret" i artikel 267 TEUF forstand

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Úřad průmyslového vlastnictví (Den Tjekkiske Republik) i en sag mellem M...

14. november 2013Læs mere

Sø- og Handelsretten

Varemærkeret: Tvist om retten til varemærket "Gyro" - Brugsret vs. Registrering

Sagen omhandlede en tvist om retten til varemærket "Gyro" for belysningsprodukter mellem Unilamp Norden AS og All-Light A/S (sagsø...

17. februar 2022Læs mere