EU-Domstolen inkompetent: Direktiv om kollektive afskedigelser finder ikke anvendelse på strengere nationale krav om jobbeskyttelsesplaner

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Cour de cassation (Frankrig) om fortolkningen af begrebet »arbejdstagere, der normalt beskæftiges« i Rådets direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser. Fortolkningen var nødvendig for at afgøre, om en fransk hotelvirksomhed, Hôtel Plaza, havde pligt til at udarbejde en jobbeskyttelsesplan (Plan de Sauvegarde de l'Emploi – PSE) i forbindelse med en kollektiv afskedigelsesrunde.

Hotel Plaza påtænkte at afskedige 29 ud af 39 ansatte som følge af omfattende renovering. Ifølge fransk lov (arbejdslovens artikel L. 1233-61) skal virksomheder med mindst 50 ansatte, der afskediger 10 eller flere, udarbejde en PSE. Selskabet havde ikke udarbejdet en plan, da de kun talte 39 egne ansatte.

Tvistens kerne

Den afskedigede arbejdstager, YG, og Pôle emploi anfægtede afskedigelsen. De hævdede, at Hôtel Plaza skulle have inkluderet 11 medarbejdere, som var stillet til rådighed af et eksternt selskab (GSF Jupiter), i personaletællingen. Hvis disse vikarer/eksterne ansatte blev medregnet, ville personalet have oversteget tærsklen på 50 ansatte, og pligten til at etablere en PSE ville indtræde, hvilket ville gøre YG’s afskedigelse ugyldig, da planen manglede.

Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om personale stillet til rådighed af en ekstern virksomhed skal medregnes som arbejdstagere ved beregningen af arbejdsstyrken under henvisning til direktiv 98/59/EF.

Domstolen erklærede sig inkompetent til at træffe afgørelse om den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse.

Begrundelse for inkompetence

Domstolen fastslog, at dens kompetence kun rækker til at fortolke de EU-retlige bestemmelser, som rent faktisk finder anvendelse i hovedsagen. I denne sag vedrørte tvisten den franske pligt til at oprette en jobbeskyttelsesplan (PSE), som Domstolen fandt, faldt uden for anvendelsesområdet for direktiv 98/59/EF.

• Direktiv 98/59/EF fastsætter ikke en specifik forpligtelse til at udarbejde og gennemføre en jobbeskyttelsesplan som den, der er fastsat i den nationale lovgivning (arbejdslovens artikel L. 1233-61).
• Hovedformålet med direktivet er information og konsultation af arbejdstagernes repræsentanter forud for kollektive afskedigelser, samt underretning af den kompetente offentlige myndighed.
• Den franske tærskel på »mindst 50 ansatte« svarer ikke til nogen af de tærskler, der er fastsat i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a).

Domstolen konkluderede, at da direktiv 98/59 ikke indfører nogen specifik forpligtelse i forhold til den nationale lovgivning om PSE, er dets artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a), ikke anvendelig i tvisten. Derfor kunne Domstolen ikke fortolke det EU-retlige arbejdstagerbegreb i denne sammenhæng.