Search for a command to run...
Dato
8. april 2025
Hoved Emner
Gaveafgift
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Gaveafgift, Værdiansættelse af anparter, TSS-cirkulære 2000-09, Handelsværdi, Investeringsejendom, Fravigelse af hjælperegel, Vurderingsstyrelsen
Sagen omhandler værdiansættelsen af anparter i et holdingselskab, som en far overdragede som gave til sine tre børn. Værdien af selskabet, og dermed gaveafgiftens størrelse, afhang primært af værdien af selskabets to investeringsejendomme. I gaveanmeldelsen blev værdien af selskabet fastsat ved hjælp af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09, hvor ejendommene blev medregnet til den senest kendte offentlige ejendomsvurdering.
Skattestyrelsen fandt, at den offentlige ejendomsvurdering for den ene af ejendommene var markant lavere end den reelle handelsværdi. Skattestyrelsen indhentede derfor en ny vurdering fra Vurderingsstyrelsen, som ansatte værdien væsentligt højere. Dette medførte en forhøjelse af gaveafgiften på i alt 1.695.000 kr.
| Værdiansættelse af ejendom ([adresse2], [by2]) | Beløb (kr.) | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Anskaffelsessum (2014) | 60.500.000 | Købt af uafhængig tredjemand. |
| Offentlig ejendomsvurdering (2013) | 25.500.000 | Anvendt i gaveanmeldelsen. |
| Vurderingsstyrelsens skøn (2019) | 36.800.000 |
| Indhentet af Skattestyrelsen. |
Klageren argumenterede for, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for at fravige TSS-cirkulæret, som er udgangspunktet ved familieoverdragelser. Klageren mente, at den offentlige vurdering skulle anvendes, medmindre der forelå særlige omstændigheder, hvilket ikke var tilfældet. Desuden blev der rejst en formel indsigelse om manglende partshøring vedrørende et notat fra Vurderingsstyrelsen.
Skattestyrelsen anførte, at cirkulæret er vejledende og kan fraviges, når det er "relevant og væsentligt" for at finde den korrekte handelsværdi jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Den store forskel mellem ejendommens købspris, den bogførte værdi og den offentlige vurdering udgjorde en sådan særlig omstændighed. Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på den sagkyndige vurdering fra Vurderingsstyrelsen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at fravige hjælpereglen i TSS-cirkulæret, da der forelå omstændigheder, som gjorde den offentlige vurdering misvisende. Retten lagde vægt på, at klageren som direktør havde godkendt regnskaber med en væsentligt højere bogført værdi og ikke havde foretaget nedskrivninger, som påkrævet i Årsregnskabsloven § 42, hvis værdien reelt var faldet så markant. Da klageren ikke havde anmodet om syn og skøn for at bestride Vurderingsstyrelsens skøn, blev dette lagt til grund. Den formelle indsigelse om manglende partshøring blev afvist.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten fastslog, at anparterne i selskabet skulle værdiansættes til deres handelspris i henhold til Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Da overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage et skøn over anparternes reelle handelsværdi.
Retten fandt det usandsynligt, at klageren ville have solgt selskabet til en uafhængig tredjepart til den lave værdi, der var anmeldt, især når selskabets bogførte egenkapital var væsentligt højere. Retten lagde vægt på, at TSS-cirkulære 2000-09 er vejledende og kan fraviges, når det er relevant og væsentligt for at finde et retvisende udtryk for handelsværdien.
Landsskatteretten fandt, at der forelå tilstrækkelige omstændigheder til at fravige cirkulærets hjælperegel. Disse omstændigheder omfattede:
Da klageren ikke havde anmodet om syn og skøn for at anfægte Vurderingsstyrelsens sagkyndige vurdering, fandt retten ikke, at klageren havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var baseret på et forkert grundlag eller førte til et urimeligt resultat.
Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende partshøring. Retten lagde til grund, at klageren var blevet hørt om Vurderingsstyrelsens værdiansættelse. Den manglende fremsendelse af et specifikt internt notat blev ikke anset for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre ugyldighed, da klagerens repræsentant fik mulighed for at kommentere notatet under klagesagen. Retten henviste i den forbindelse til praksis fra Højesteret (SKM2006.677.HR).

Kursus afholdes:
4. november 2025 i Hvidovre
6. november 2025 i Vejle
Lignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandlede værdiansættelsen af kommanditanparter i to ejendomsselskaber (K/S), som en far havde overdraget som gave til sine...

Landsskatteretten
Sagen omhandlede værdiansættelsen af en udlejningsejendom, som en far i juni 2020 overdrog til sine tre børn. Overdragelsessummen ...

Landsskatteretten
Sagen omhandler, hvorvidt en overdragelse af en landbrugsejendom fra en mor til hendes fem børn kunne ske til en værdi svarende ti...