Høring over foreløbige oversigter over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver i vandområdedistrikterne for planperioden 2027-2033

• Høringen omfatter foreløbige oversigter over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO) for de fire danske vandområdedistrikter.
• Oversigterne danner grundlag for vandområdeplaner og indsatsprogrammer for planperioden 2027-2033 (VP4).
• Fokus er på de belastninger, der forhindrer vandløb, søer, kystvande og grundvand i at opnå god miljøtilstand.
• For vandløb er fysiske ændringer og spærringer fortsat en væsentlig udfordring sammen med næringsstoffer.
• Fosforudledning udpeges som den væsentligste årsag til manglende målopfyldelse i søer.
• Kystvandene er primært belastet af næringsstoftilførsel fra land og luft samt fysiske forstyrrelser fra bl.a. fiskeri.
• Grundvandet er især påvirket af nitrat og pesticider samt kvantitative udfordringer ved vandindvinding.
• Høringsfristen er fastsat til den 18. juni 2026.

Specifikke Fokusområder

Manglende viden og udviklingsinitiativer

Dokumenterne påpeger, at der for visse vandløbsindsatser mangler viden om årsagerne til manglende målopfyldelse. Der lægges op til igangsættelse af udviklingsinitiativer for at sikre et bedre vidensgrundlag, så fremtidige indsatser bliver omkostningseffektive.

Havmiljøet og Fiskeri

Der er et øget fokus på effekten af fiskeri med bundslæbende redskaber. Det vurderes, at dette har en betydelig effekt på biologiske kvalitetselementer, især udbredelsen af rodfæstede bundplanter (angiospermer). Dokumentet henviser til, at der ikke bør fiskes med bundslæbende redskaber på dybder, der er kritiske for disse planter.

Klimaforandringer

Klimaets betydning er integreret i vurderingerne, herunder hvordan øget nedbør og grundvandsstand påvirker virkemidlers effekt. Der henvises til forskningsprojekter fra GEUS vedrørende klimarobusthed.

Høringsproces

Offentliggørelsen sker i henhold til lov om vandplanlægning. Myndigheden opfordrer alle interesserede parter til at bidrage til kortlægningen.

"Bemærkningerne skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde senest 18. juni 2026."

Væsentligste Ændringer i CAP-planen

Der foreslås ændringer i 15 ordninger og krav, som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

• Kvælstofregulering: Bio-ordningen for en 'ny reguleringsmodel' udgår af CAP-planen fra 2026. Indsatsen flyttes til en ny kompensationsordning under søjle II fra 2027. Ordningen for 'målrettet regulering' forlænges til og med 2026 for at dække indsatsbehovet i overgangsperioden.

• Permanent udtagning og skovrejsning: En ny ordning for Permanent ekstensivering introduceres for at fremme varig udtagning af landbrugsarealer, især kulstofrige jorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov. Samtidig udgår ordningen for Privat skovrejsning af CAP-planen og erstattes af en ny national skovordning under Danmarks Grønne Arealfond.

• Bio-ordninger: Der sker en række justeringer:

  • Økologisk arealtilskud: Satserne forhøjes, og forbuddet mod at søge på arealer med sprøjteforbud ophæves for at fremme økologi nær drikkevandsboringer.
  • Biodiversitet & bæredygtighed: Ordningen omdøbes til 'Bio-ordning for midlertidig ekstensivering' og målrettes i højere grad mod lavbundsjorde.
  • Miljø- og klimavenligt græs & Varieret planteproduktion: De økonomiske rammer reduceres grundet lavere ansøgning end forventet. Midlerne omprioriteres til andre grønne indsatser.

• Andre justeringer: Der foretages administrative og tekniske justeringer i en række andre ordninger, herunder 'Pleje af græs- og naturarealer (N2000)', 'Biodiversitetsskov (N2000)', 'Vand- og klimaprojekter' og 'Miljø- og klimateknologi' for at forbedre effektivitet og målretning.

Konklusioner fra Miljøvurderingen

Miljørapporten vurderer de samlede effekter af planændringerne på en række miljøfaktorer:

Samlet set konkluderes det, at ændringsforslaget medfører en begrænset positiv påvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for særskilte afværgeforanstaltninger. Vurderingerne er dog forbundet med usikkerhed, da de endelige effekter afhænger af den konkrete søgning til de nye og ændrede ordninger.