Ny bekendtgørelse justerer netvirksomheders indtægtsrammer for øget cybersikkerhed og elektrificering

• Bekendtgørelsen erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 1737 af 30. december 2024 og forventes at træde i kraft den 1. februar 2026.
• Netvirksomheder får mulighed for at opnå tillæg til indtægtsrammen for væsentlige omkostninger til beredskab (NIS2 og CER) afholdt fra 17. oktober 2024.
• Det præciseres i § 31, at fleksibilitetsydelser kan medregnes til ansøgningsbaserede elektrificeringstillæg på lige fod med udbygning af højspændingsnettet.
• Der indføres overgangsregler for tidligere reguleringsår, som manglede i den gældende bekendtgørelse.
• Reglerne harmoniserer omkostningsdækningen med ikrafttrædelsestidspunktet for lov om styrket beredskab.
• Indtægtsrammen fastsættes fortsat med henblik på dækning af omkostninger ved effektiv drift og forrentning af investeret kapital.
• Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte og udmelde effektiviseringskrav og benchmarkingsmetoder.
• Der fastsættes specifikke regler for håndtering af differencer mellem tilladt og faktisk opkrævet indtægt.

3. Overgangsregler og Historik

Bekendtgørelsen indeholder omfattende overgangsbestemmelser i kapitel 14, der håndterer afviklingen af tidligere reguleringsår (tilbage til 2018) og sikrer kontinuitet fra de ophævede bekendtgørelser.

Økonomisk Regulering

Bekendtgørelsen fastholder den grundlæggende struktur for økonomisk regulering af netvirksomhederne:

• Indtægtsrammen består af driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapitalbasen.
• Effektiviseringskrav fastsættes af Forsyningstilsynet baseret på benchmarking (kapitel 3).
• Leveringskvalitet indgår som en parameter, der kan justere indtægtsrammen (kapitel 4).
• Forrentningsrammen beregnes ud fra både en historisk og en fremadrettet aktivbase.

Frister og Ikrafttrædelse

• Høringsfrist: 16. december 2025
• Forventet ikrafttrædelse: 1. februar 2026
• Regulering af 2025: Den ophævede bekendtgørelse finder fortsat anvendelse på forhold vedrørende indtægtsrammer for 2025, med de justeringer der følger af det nye udkast.

Ny Planlægnings- og Investeringsproces for Energinet

Lovforslaget introducerer en ny, mere transparent proces for planlægning og godkendelse af Energinets investeringer i el- og gastransmissionsnettene.

• Langsigtet Udviklingsplan (§ 4, stk. 2): Energinet forpligtes til at udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der giver et samlet overblik over udviklingsbehov, planlagte projekter og mulige løsninger på både kort og langt sigt. Planen skal udarbejdes med offentlig inddragelse og offentliggøres.

• Godkendelse af Projekter (§ 4, stk. 3): Visse projekter og indmeldelser af projekter til EU skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. En forudsætning for godkendelse er, at projektet er belyst i den langsigtede udviklingsplan. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen, f.eks. om indberetning og drift.

• Politisk Inddragelse ved Store Investeringer (§ 4 e): Forud for ministerens afgørelse skal projekter af en vis størrelse forelægges et udvalg nedsat af Folketinget (forventeligt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget). Det forventes at gælde for projekter med anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr.

• Bemyndigelser (§ 4, stk. 8 & 9): Klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler for bl.a. udviklingsplanens indhold, den offentlige inddragelse, hvilke projekter der kræver godkendelse, og kravene til ansøgningerne. Ministeren kan også fastsætte regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand på Energinets regning.

Ny Økonomisk Regulering af Energinet

Lovforslaget erstatter det nuværende 'hvile-i-sig-selv'-princip med en indtægtsrammeregulering for Energinets transmissions- og systemansvarsaktiviteter inden for både el og gas.

• Fra Omkostningsdækning til Indtægtsrammer (§ 71 i el-loven & § 37 d i naturgasloven): Forsyningstilsynet fastsætter årligt en indtægtsramme, som er det maksimale beløb, Energinet kan opkræve i tariffer. Rammen fastsættes for en reguleringsperiode (f.eks. 2-4 år) og baseres på en omkostningsramme og en forrentningsramme.

• Forsyningstilsynets Udvidede Rolle: Forsyningstilsynet får en central rolle og bemyndiges til at fastsætte detaljerede regler for:

  • Beregning og justering af indtægtsrammen.
  • Fastsættelse af effektiviseringskrav, som reducerer indtægtsrammen.
  • Justeringer for bl.a. utilstrækkelig leveringskvalitet og omkostninger til nettab.
  • Opgørelse og afvikling af differencer mellem faktiske indtægter og indtægtsrammen.

• Forretningsplan og Nøgleparametre (§ 71 a i el-loven): Den systemansvarlige del af Energinet (undtagen Datahub) skal udarbejde en forretningsplan for hver reguleringsperiode. Planen skal godkendes af Forsyningstilsynet, som forinden hører ministeren. Forsyningstilsynet skal desuden fastsætte samfundsmæssige nøgleparametre (KPI'er) for at vurdere, om systemansvaret varetages tilfredsstillende.

• Reguleringsregnskaber (§ 71 b i el-loven & § 37 f i naturgasloven): Energinet skal udarbejde og indsende årlige reguleringsregnskaber til Forsyningstilsynet, som offentliggøres for at sikre transparens.

Andre Væsentlige Ændringer

• Energinets Bestyrelse (§ 6 i Energinet-loven): Kravene til bestyrelsens sammensætning ændres fra specifikke fagområder til en mere generel formulering om, at bestyrelsen samlet skal have de nødvendige kompetencer til at drive selskabet bedst muligt.

• Digital Kommunikation (§ 19 a i Energinet-loven): Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i sager omfattet af loven.

• Prisregulering af Naturgasprodukter (§ 27 & § 37 b i naturgasloven): Naturgasleverandører får mulighed for at medregne omkostninger til myndighedsbehandling (tilsyn fra Energistyrelsen, Forsyningstilsynet m.fl.) i prisen på forsyningspligtprodukter.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Loven har en trinvis ikrafttrædelse for at sikre en glidende overgang.