Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en elev, A, der ophævede sin uddannelsesaftale med virksomheden B på grund af manglende lønudbetaling. Eleven krævede efterfølgende erstatning, godtgørelse og efterbetaling af diverse løndele.
Eleven, A, blev ansat som indkøbsassistentelev hos B den 1. november 2022. Efter en episode med virksomhedens direktør den 2. februar 2024, hvor eleven følte sig overfuset, gik hun hjem før tid. Efter et efterfølgende skoleophold sygemeldte hun sig den 13. februar 2024 og fremsendte en lægeerklæring, der dokumenterede sygefravær frem til 30. april 2024.
Den 30. april 2024 anmodede virksomheden om en mulighedserklæring og en speciallægeerklæring, men fulgte ikke den korrekte procedure for indkaldelse til samtale. Virksomheden undlod at udbetale løn for maj 2024, hvilket førte til, at elevens faglige organisation, HK, på hendes vegne ophævede uddannelsesaftalen den 13. juni 2024 med henvisning til væsentlig misligholdelse fra virksomhedens side, jf. Erhvervsuddannelseslovens § 61.
Eleven fremsatte en række krav, herunder:
Virksomheden påstod frifindelse og argumenterede for, at elevens fravær var ulovligt, da hun ikke fremskaffede den ønskede dokumentation, og at uddannelsesaftalen måtte anses for gensidigt ophævet.
Tvistighedsnævnet gav eleven medhold i størstedelen af hendes krav.
Et flertal i nævnet fandt, at virksomhedens manglende lønudbetaling for maj 2024 var en uberettiget og væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen. Flertallet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde fulgt den korrekte procedure for at anmode om en mulighedserklæring og derfor ikke kunne anse elevens fravær for ulovligt. Elevens ophævelse var således berettiget.
Som følge af virksomhedens misligholdelse har hun ... krav på enten en godtgørelse efter Funktionærlovens § 2 b for usaglig afskedigelse, eller en godtgørelse for mistet uddannelsesgode efter Erhvervsuddannelseslovens § 65.
Nævnet tilkendte eleven erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden efter Funktionærlovens § 3 samt en godtgørelse for usaglig afskedigelse efter Funktionærlovens § 2b, da denne stillede hende bedst.
Et mindretal mente, at eleven burde have fremlagt lægelig dokumentation, og at sagen skulle sidestilles med en gensidig ophævelse, hvorfor eleven ikke var berettiget til erstatning eller godtgørelse.
Nævnet gav medhold i kravene om efterbetaling af løn, pension, feriepenge og andre løndele i henhold til den gældende overenskomst. Et flertal fandt desuden, at eleven havde krav på et særskilt tillæg for gymnasial uddannelse, da uddannelsesaftalen var uklar på dette punkt, og tvivlen skulle komme eleven til gode.
Nævnet fandt enstemmigt, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da den hverken angav uddannelsen eller den gældende kollektive overenskomst, og var uklar omkring lønnen. Et flertal fastsatte godtgørelsen herfor til 10.000 kr. i henhold til Ansættelsesbevislovens § 6.
Samlet set blev virksomheden pålagt at betale 237.971,41 kr. til eleven.
En ny vejledning giver frie skoler og efterskoler retningslinjer for, hvordan elever og forældre skal høres og inddrages, før en elev kan udskrives eller bortvises.

Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, ophævelse af uddannelsesaftale og efterbetaling af løn. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 138.092,66 kr., fordelt på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, 40.000 kr. for misligholdelse af uddannelsesaftalen og 88.092,66 kr. for skyldig løn og feriepenge. Indklagede, B, har ikke udtalt sig i sagen, hverken skriftligt eller ved fremmøde. Tvistighedsnævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag, da B var tilstrækkeligt orienteret. Virksomheden er ikke omfattet af Bygningsoverenskomsten.
Den 1. april 2019 indgik A og B en restaftale om uddannelse som tømrer, gældende fra den 20. april 2019 til den 25. september 2020. Aftalen angav en timesats på 100 kr., hvilket var højere end mindstebetalingen for elever, men rubrikken for den kollektive overenskomst var ikke udfyldt. A ophævede ensidigt uddannelsesaftalen den 18. maj 2020 med virkning fra den 9. februar 2020, med henvisning til manglende styr på løn og indberetning til SKAT.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
En arbejdsgruppe anbefaler at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, da den vurderes at have en negativ effekt på elevers trivsel og selvopfattelse.
Et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg den 2. april 2020, hvor B ikke mødte op, bekræftede tvisten om manglende lønsedler, ukorrekt lønudbetaling og manglende indbetaling til SKAT. Sagen blev herefter overgivet til Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, som den 23. april 2020 erklærede, at forlig ikke kunne opnås, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
Som dokumentation er fremlagt A's bankkontoudskrift, der viser modtagne lønbeløb på i alt 99.351 kr. fra B i perioden maj 2019 til januar 2020, samt yderligere 26.263,65 kr. Derudover er der fremlagt udskrifter fra Feriepengeinfo, som viser, at der ikke er udbetalt feriepenge fra B for de relevante ferieperioder. A's skattemappe for 2019 og 2020 viser ingen indberettet løn fra B, og der er ikke udstedt lønsedler.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn i uddannelsesaftaler, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler muligheden for at hæve en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse af forpligtelser eller bristede forudsætninger.

Denne sag omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, som nu er under tvangsopløsning. Sagen drejer sig om ...
Læs mere
Tvistighedsnævnet behandlede en klage fra Simona Kiirsten Simonsen (herefter A) mod Anja Vibe Visby Bunch (herefter B) v...
Læs mere